Forskere begynder nu at kigge nærmere på kroppens biologi – særligt tarmbakteriernes rolle i udviklingen af spiseforstyrrelser. Det viser sig, at ubalancer i tarmfloraen måske kan påvirke, hvordan vi kan behandle sygdommene.
De tre mest almindelige spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelser kan ramme mennesker i alle aldre, køn og baggrunde, men de er mest udbredt blandt unge kvinder. Især aldersgruppen 16-24 år er udsat, hvor forekomsten af spiseforstyrrelser er steget markant de seneste 15 år. I 2007 blev 3053 unge diagnosticeret med en spiseforstyrrelse, mens tallet i 2022 var steget til 6132.
De tre mest almindelige spiseforstyrrelser er anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning, også kendt som BED. Anoreksi kendetegnes ved ekstremt vægttab og et forvrænget kropsbillede, mens bulimi involverer perioder med overspisning efterfulgt af metoder som opkast eller vanddrivende midler for at kompensere. BED indebærer også overspisning, men uden kompenserende adfærd, hvilket ofte fører til overvægt. Hver spiseforstyrrelse kræver specifik behandling, og for mange er det en lang og kompliceret rejse mod bedring.
Tarmbakteriernes indflydelse
Studier peger på, at tarmbakterierne kan spille en væsentlig rolle i udviklingen af eksempelvis anoreksi. “Blandt andet viser forsøg med mus, som har fået fæcestransplantation fra patienter med anoreksi, at musene taber sig mere og har sværere ved at tage på end mus, der har fået fæcestransplantationer fra raske kontrolpersoner. Og da man undersøgte hjernerne på de mus, som havde fået fæcestransplantation fra patienter med anoreksi, kunne man også se, at der var ændringer i de dele af hjernen, som bl.a. styrer appetitregulering og serotonin-receptorer”, forklarer Loa Clausen til Magasinet Helse, psykolog og forsker i spiseforstyrrelser på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og i Børne- og Ungdomspsykiatrien på Aarhus Universitetshospital. Det tyder på, at tarmbakterier kan have indflydelse på eftervirkningerne og helbredelsen af spiseforstyrrelser. Denne viden åbner op for nye behandlingsmuligheder, der går ud over det rent psykologiske.
Læs også: Denne danske middagsvane sænker stress og giver bedre søvn
Behandlingsmuligheder under udvikling
Selvom behandlingen af spiseforstyrrelser primært har været fokuseret på psykologiske tiltag, viser denne forskning, at biologi også kan være en vigtig faktor. Der er stadig meget, vi ikke ved, men en større forståelse af tarmbakteriernes rolle kan føre til nye behandlingsformer, der både retter sig mod kroppens fysiske og psykiske helbred.
Artiklen er baseret på informationer fra Magasinet Helse.
Læs også: Ny data: Denne generation har mindre risiko for demens