Gå dig klog!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det er ikke kun din krop, der lider, når du sidder stille i mange timer, men din hjerne fungerer også dårligere. Derfor bør vi også indtænke mere aktivitet i hverdagen, på arbejdspladsen og i skolerne.

Forfædrene i bevægelse
Vores forfædre, jægerne, udviklede deres tænkning, mens de var i bevægelse. Jægerne skulle være strategiske og træffe hurtige beslutninger, mens de løb i hælene på deres bytte. Vores hjernes evne til at fungere optimalt er derfor knyttet til fysisk aktivitet. Gennem evolutionen har vores tænkemåde udviklet sig i bevægelse, og derfor er vores hjerne biologisk bedst indrettet til at arbejde i en aktiv krop.

Hvad sker der, når vi sidder for meget ned?
Det har mange negative effekter på kroppen at sidde ned i længere tid. Benmusklerne reducerer deres aktivitet og energiforbruget falder til kun en kalorie per minut. Desuden falder mængden af enzymer, der nedbryder fedt, med op til 90 procent, og efter blot to timers stilstand daler det sunde kolesterol i blodet med 20 procent. 

Det er altså tydeligt, at inaktivitet påvirker vores fysiske helbred. Men mange ved ikke, at det også går ud over hjernens evne til at fungere optimalt. Ifølge Mia Keinänen, forsker ved Norges idrettshøgskole, går både kroppen og hjernen i en slags dvaletilstand, når vi sidder stille for længe.

Hjernens funktion i bevægelse
Bevæger vi os derimod og får pulsen op, frigives neurotransmittere i hjernen, der holder os mere vågne og opmærksomme. Mia Keinänen forklarer, at allerede efter få minutters fysisk aktivitet stimuleres produktionen af nye nerveceller og dannelsen af nye forbindelser i hjernen. Dette er et ideelt fundament for læring. Går vi i en rolig og gentagende bevægelse, skabes såkaldte alfabølger, der gør, at hjernens neuroner kobles sammen på nye måder. Det kan udløse gammabølger, som er de mest kraftfulde hjernebølger, der ofte opstår, når vi pludselig får nye indsigter eller idéer.

Læs også: Uge 1: Kom godt i gang med løb – små skridt mod stor forandring

Skoler og arbejdspladser
Desværre lærer børn ofte at sidde stille i skolen i dag. Mia Keinänen mener, at dette er problematisk, da vi nu ved, at fysisk aktivitet stimulerer hjernen, mens inaktivitet har både fysiske og mentale negative effekter.

Skoler og arbejdspladser bør derfor tilpasses til mere bevægelse. Hun foreslår ståborde i stedet for stole til elever og mere fysisk aktivitet integreret i undervisningen. På arbejdspladser kunne man indrette kontorer med mulighed for variation mellem siddende og stående arbejde, samt muligheden for at gå en tur i løbet af dagen. “Hvis vi kan integrere fysisk aktivitet i vores gøremål og ikke bare have det som en tillægsaktivitet, kan vi tjene meget – både som individer og som samfund. Vi ville få raskere kroppe og bedre hjerner”, fortæller hun til Videnskab.dk.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Essentielt løbeudstyr – det skal du bruge for at komme godt i gang

Andre Artikler

Sund sommerkage med skyr, friske bær og nøddebund

En frisk sommerkage med skyr og bær, der smager syndigt – men er alt andet end det.

Denne oversete vane øger din risiko for hudkræft

Din solcreme virker kun, hvis du bruger den rigtigt – og det gør de færreste.

I Tyskland laver de kartoffelmos på en anden måde – og det smager bedre end vores

Det kan godt være, at det tyske køkken ikke er berømt for ret meget. Kartoffelmos er de til gengæld ret gode til at lave.

Kan dette krydderi virkelig bekæmpe kræft? Her er hvad forskningen siger

Dette krydderi er ikke kun et farverigt krydderi i dit køkken – det har længe været omgærdet af...

Sund sommerkage med skyr, friske bær og nøddebund

En frisk sommerkage med skyr og bær, der smager syndigt – men er alt andet end det.

Denne oversete vane øger din risiko for hudkræft

Din solcreme virker kun, hvis du bruger den rigtigt – og det gør de færreste.

I Tyskland laver de kartoffelmos på en anden måde – og det smager bedre end vores

Det kan godt være, at det tyske køkken ikke er berømt for ret meget. Kartoffelmos er de til gengæld ret gode til at lave.