Verden forvandles, når december rammer.
Gaderne fyldes med lys, butikkerne bugner af nisser og stjerner, og klassiske julesange strømmer ud fra hver en højttaler.
Men hvad sker der egentlig i vores hjerner, når vi mærker den særlige julestemning?
Videnskaben har kigget nærmere på det – og svaret er både overraskende og fascinerende.
Julens signalstof
Julestemning handler i høj grad om signalstoffet dopamin.
Dopamin er kendt som hjernens “belønningsstof,” der aktiveres, når vi oplever glæde og tilfredsstillelse.
Når vi ser julepynt, spiser småkager eller genhører yndlings julesang, sender dopamin beskeder til vores belønningscenter og skaber den varme følelse, vi forbinder med julen.
Forskere har identificeret særlige områder i hjernen, herunder den orbitofrontale cortex og striatum, der aktiveres under sådanne oplevelser.
Disse områder arbejder sammen om at koble minder og sanseindtryk med en følelse af glæde.
Derfor kan et enkelt blik på et juletræ vække minder om barndommens juleaftener – og det gør os lykkelige.
LÆS OGSÅ: Sådan overlever du julens mentale pres med denne guide
Et studie af julestemning
I 2015 undersøgte danske forskere, hvordan jul påvirker hjernen.
20 deltagere blev placeret i en hjerneskanner og fik vist billeder af både julede og neutrale scener.
Resultaterne viste, at bestemte områder i hjernen lyste op ved synet af julemotiver – især hos dem, der traditionelt fejrer jul.
Disse hjerneområder er forbundet med glæde og nostalgi, hvilket tyder på, at julens magi også hænger sammen med vores hukommelse og personlige historie.
Studiet peger også på, at julepynt og traditioner aktiverer minder og dopaminproduktion.
Dette kan forklare, hvorfor nogle elsker julen, mens andre ikke reagerer på samme måde – deres hjerner har simpelthen ikke de samme glade minder koblet til julen.
Ikke alle elsker julen
Men julens magi er ikke for alle.
Nogle oplever det stik modsatte af julestemning og føler stress eller irritation i december.
For disse personer kan julen være forbundet med negative minder eller pres om at leve op til idealiserede forestillinger.
Videnskaben forklarer, at vores hjerner reagerer forskelligt på de samme stimuli, afhængigt af vores tidligere erfaringer og personlige præferencer.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: 5 julefavoritter, der gør godt for din sundhed
LÆS OGSÅ: Kom godt gennem julens sundhedsudfordringer – eksperternes bedste råd til krop og sind