Derfor holder nytårsforsætter sjældent – og sådan lykkes du med dem

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det kan være svært at holde sine nytårsforsætter, men med enkelte ændringer i din tankegang, kan du faktisk komme i mål med dem.

Når kalenderen skifter til 1. januar, er vi mange, der sætter ambitiøse mål. Tanken om en frisk start er fristende, men virkeligheden er ofte en anden.

Men hvorfor fejler vi, og hvad kan vi gøre for at lykkes?

Hvorfor planlægger vi nytårsforsætter?

For mange mennesker repræsenterer nytåret en mulighed for refleksion.

Det er en tid, hvor vi evaluerer vores liv og overvejer, hvad vi vil ændre.

Læs også: Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

Psykologer peger på, at vi naturligt søger et symbolsk nulpunkt – og nytåret er det perfekte sted at starte.

Ifølge en undersøgelse fra Forbes Health føler over 60% af voksne sig pressede til at lave nytårsforsætter, og omkring 66% planlægger at sætte tre eller flere mål.

Det sociale aspekt spiller også en rolle. Når alle omkring os sætter mål, motiverer det os til at gøre det samme.

Hvorfor fejler vores nytårsforsæt?

Et af de største problemer er, at vi ofte vælger mål, der kræver enorme livsændringer.

Læs også: Ny forskning afslører: Ensomhed kan koste dig næsten seks raske leveår

Tanken om store forandringer er tillokkende, men vores hjerner er ikke designet til drastiske ændringer på kort tid.

Derudover vælger mange af os mål, fordi vi føler, vi “bør” gøre det. Men hvis vi ikke har en indre motivation, bliver det svært at holde fast.

Psykologer anbefaler at finde din grund til at foretage ændringer. Når vi finder en personlig og meningsfuld årsag, øger vi chancerne for succes markant.

Dernæst vi oftest ikke mentalt eller praktisk forberedte på ændringen. Ifølge Stages of Change-modellen er der flere trin, du bør overveje, før vi er klar til at handle:

Læs også: Scroller du mere end fire timer om dagen? Sådan påvirker det din krop

  1. Overvejelse: Vi bliver bevidste om, at noget bør ændres.
  2. Forberedelse: Vi begynder at lave en plan.
  3. Handling: Vi implementerer ændringen.
  4. Vedligeholdelse: Vi holder fast i ændringen over tid.

Hvis vi går direkte fra overvejelse til handling uden forberedelse, vil vi højst sandsynligt fejle.

LÆS OGSÅ: Halvårs refleksioner: Tjek din personlige udvikling med disse 8 spørgsmål

Sådan skaber du varige ændringer

1. Bryd målet op i små trin

I stedet for at fokusere på ét stort mål, kan det være mere effektivt at skabe en række små, opnåelige milepæle.

Vil du for eksempel lære et nyt sprog? Start med at lære én ny frase om dagen i stedet for at sætte et urealistisk mål om at blive flydende på tre måneder.

Læs også: Socialt aktive ældre bevarer hukommelse og overblik markant bedre med alderen

2. Gør ændringen til en vane

Ægte forandring sker gennem vaner. Hvis vi kaster os hovedkulds ud i noget nyt, som vi kun holder i januar, er vi tilbage ved udgangspunktet i februar.

Små, gentagne handlinger over tid skaber langsigtet succes.

3. Find en støttepartner

Del dine mål med en ven eller et familiemedlem. En støttepartner kan holde dig ansvarlig og give dig motivation, når du har brug for det.

Artiklen er baseret på informationer fra Verywell Mind.

Læs også: Megan Thee Stallion frygtede et slagtilfælde: Disse tegn skal du holde øje med

LÆS OGSÅ: Denne træning giver maksimal kalorieforbrænding

LÆS OGSÅ: 9 overraskende enkle tips til at forbedre din mentale sundhed

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Tracker du din søvn med en app? Det kan faktisk give dig dårligere søvn

Søvnoptagetheden fra sociale medier har fået et navn, og den rammer flere af os, end man skulle tro, advarer europæiske søvnforskere.

Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

For nybagte mødre med en tidligere depression bag sig er køen til terapi lang, og hjemme med en nyfødt bliver den sjældent kortere.

Formen på din hjerne kan have overraskende betydning for din Alzheimers-risiko

I årtier har jagten gået på plak, gener og livsstil, men nu dukker en helt grundlæggende detalje op på scanningsbillederne.

Otte ud af ti slap ud af svær depression på fem dage: Behandlingen er til dem, piller og terapi ikke har hjulpet

Et amerikansk universitetshospital har taget et kondenseret stimulationsprogram i brug, og de første kliniske forsøg peger på en effekt, der kommer markant hurtigere end i standardbehandlingen.

Tracker du din søvn med en app? Det kan faktisk give dig dårligere søvn

Søvnoptagetheden fra sociale medier har fået et navn, og den rammer flere af os, end man skulle tro, advarer europæiske søvnforskere.

Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

For nybagte mødre med en tidligere depression bag sig er køen til terapi lang, og hjemme med en nyfødt bliver den sjældent kortere.

Formen på din hjerne kan have overraskende betydning for din Alzheimers-risiko

I årtier har jagten gået på plak, gener og livsstil, men nu dukker en helt grundlæggende detalje op på scanningsbillederne.