Fem gode grunde til at vælge trappen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det lyder måske som en lille ændring at tage trappen i stedet for elevatoren, men faktisk er det en vane, der kan føre til store helbredsgevinster.

Hvert år anden onsdag i januar markeres ‘Tag trappen-dagen’, som er et initiativ til at fremme en sundere livsstil – ét trin ad gangen.

Vi har derfor i dagens anledning samlet fem gode grunde til, at du bør vælge trappen fremover.

1. Styrker musklerne og forbedrer din holdning

Når du går op ad trapper, arbejder du mod tyngdekraften, og det styrker dine lår- og ballemuskler mere effektivt end almindelig gang.

Samtidig aktiveres din kernemuskulatur i mave og ryg, hvilket kan forbedre din kropsholdning og reducere eventuelle rygsmerter.

Hvis du vil udfordre din muskelstyrke yderligere, kan du prøve at tage to trin ad gangen.

Når du strækker benene længere, bliver musklerne nødt til at arbejde hårdere, og det giver en større effekt.

2. Gør dit hjerte stærkere

Når du tager trappen, stiger din puls, og dit hjerte bliver trænet på en naturlig måde.

Ifølge forskning kan fem etager om dagen – cirka 50 trin – reducere risikoen for hjertekarsygdomme med op til 20 %.

Så hvis du vil give dit hjerte et kærligt spark i den rigtige retning, er trappen en simpel og effektiv løsning.

3. Styrker knogler og led

At gå op og ned ad trapper kan styrke dit skelet og modvirke knogleskørhed.

Belastningen, som trappegang giver, hjælper kroppen med at producere nyt knoglevæv, især i rygsøjlen og hofterne.

Samtidig trænes de små stabiliserende muskler omkring hofterne, hvilket kan forebygge hofteproblemer senere i livet.

LÆS OGSÅ: Vandreture forebrygger depression – Så få skridt skal der til for at forbedre humøret

4. Forlænger dit liv

Flere studier peger på, at folk, der bruger trapper dagligt, lever længere.

Britiske forskere har for eksempel fundet ud af, at personer, der regelmæssigt går på trapper, har en 24 % lavere risiko for at dø af andre årsager end alderdom sammenlignet med dem, der ikke gør.

Selv korte perioder med fysisk aktivitet, som at gå op ad trapper, har en positiv effekt på helbredet.

Hvis du ønsker at øge din daglige aktivitet, er trappen en nem måde at få flere skridt ind i hverdagen på.

5. Ét eller to trin ad gangen?

Er det bedst at tage ét eller to trin ad gangen?

Eksperterne er enige: To trin giver en større effekt.

Det skyldes, at dine muskler skal arbejde hårdere, når du tager længere skridt, og det styrker både muskler og led.

Tron Krosshaugh, lektor ved Department of Sports Medicine på NIH, forklarer til Videnskab.dk:

“Større bevægelsesudslag resulterer i en større effekt på musklen, som både bliver større og stærkere. Musklen bliver tvunget til at arbejde hårdere, og en større del af den kommer på arbejde”.

Dog skal du tilpasse det til din form og daglige rutine. For nogen kan det være nok at tage ét trin ad gangen, især hvis man er nybegynder eller har udfordringer med balancen.

Et lille skridt mod en sundere hverdag

At vælge trappen er en lille ændring, der kan føre til store resultater.

Uanset om du tager ét trin eller to, hjælper det med at styrke din krop, forbedre dit helbred og forlænge dit liv.

Så næste gang du står foran en elevator eller en rulletrappe, så prøv at tage trinene op i stedet. Dit hjerte og din krop vil takke dig for det!

Artiklen er baseret på informationer fra Dagens.no og Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: 10 nemme motionsvaner, du kan tage med ind i det nye år

LÆS OGSÅ: 10 nemme motionsvaner, du kan tage med ind i det nye år

Andre Artikler

Ny forskning: Frugt og grønt kan måske lindre depression

En simpel ændring i din daglige kost kan måske beskytte dig mod depression.

3.000 lossepladser lækker PFAS: Nyt forskningscenter skal finde løsninger

Det nye PFAS-center skal levere forskning og viden om, hvordan myndighederne kan afværge, inddæmme og oprense omfattende forurening.

6 tegn på en blodprop i hjertet, du ikke må ignorere

En blodprop i hjertet kan ramme pludseligt og kræver øjeblikkelig handling. Jo hurtigere du reagerer, desto større er...

Advarsel: Nervegift i blomsterbuketter skaber bekymring

Trods EU-lovgivning importerer og eksporterer vi stadig blomster, hvor nervegiften Chlorpyrifos gemmer sig.

Ny forskning: Frugt og grønt kan måske lindre depression

En simpel ændring i din daglige kost kan måske beskytte dig mod depression.

3.000 lossepladser lækker PFAS: Nyt forskningscenter skal finde løsninger

Det nye PFAS-center skal levere forskning og viden om, hvordan myndighederne kan afværge, inddæmme og oprense omfattende forurening.

6 tegn på en blodprop i hjertet, du ikke må ignorere

En blodprop i hjertet kan ramme pludseligt og kræver øjeblikkelig handling. Jo hurtigere du reagerer, desto større er...