Forarger: Derfor ‘shitposter’ unge på de sociale medier

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning viser, at unge bruger sociale medier til at 'shitposte', hvilket har positive konsekvenser.

Et grimt billede. Et billede af et ansigt, hvor kun panden er synlig. Et billede af en gade, der symboliserer ‘jeg er på vej’.

Unge deler dagligt et hav af billeder med hinanden, som voksne vil kalde for billeder af dårlig kvalitet eller deciderede ligegyldige. Men der er faktisk et formål.

Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Formålet med at ‘shitposte’

De unge ‘shitposter’, og de gør det helt bevidst. Særligt teenagepiger gør det for at skabe et frirum på de sociale medier, hvor de kan være lige præcist dem, de er.

Læs også: Trumps offentlige kalender udvides efter helbredskritik

Det viser en ny forskningsartikel fra forskere på Aalborg Universitet.

Ifølge Søren Christian Krogh, post.doc. på Aalborg Universitet, der er én af forskerne bag artiklen, så er der en grund til, at tendensen vinder mere ind hos nutidens unge på sociale medier som fx Snapchat.

Tendensen er netop et eksempel på, hvordan de unge – særligt pigerne – bruger skærmen og de sociale medier positivt til at skabe plads, handlingsrum og nærvær til sig selv.

“Et handlingsrum som vel og mærket står i skarp kontrast til de perfekthedsidealer, som hersker mange andre steder på sociale medier”, siger Søren Christian Krogh i pressemeddelelsen og fortsætter:

Læs også: Nyt studie: 39 procent af toårige med mest skærmtid havde adfærdsproblemer

“Det interessante ved ‘shitposting’ er, at de unge finder plads og udfoldelsesmuligheder ved at ‘shitposte’ til hinanden. Samtidigt er det også et godt eksempel på, at begreberne skærm og skærmtid er problematiske begreber”.

Skærmdebatten bør nuanceres

Derfor mener han også, at vi skal blive bedre til at nuancere skærmdebatten, så vi får øje på de positive sider.

“Hvis vi vil blive klogere på de negative og positive måder, som skærme påvirker unge, bør vi i langt højere grad diskutere, hvad skærmene bruges til fremfor blot en diskussion om skærm eller ej”.

Shitposting-fænomenet startede før Snapchats begyndelse.

Læs også: Diætist spiste ét æble dagligt i en uge – sådan reagerede kroppen

Det var oprindeligt en del af en særlig subkultur på nettet, hvor visse personer tilføjede billeder af dårlig kvalitet til online samtaler på platforme såsom Facebook.

Det skete helt uden, at indholdet på nogen måde bidrog til samtalen med andet end kaos og forvirring blandt dem, som ikke kendte til denne form for internetironi.

I dag foregår shitposting blandt unge skjult i de såkaldte ‘private stories’ på Snapchat. Man shitposter dermed kun til udvalgte personer.

“De unge vil skabe et uperfekt rum ved at sende ligegyldige billeder og billeder i dårlig kvalitet til hinanden, og i det frirum er der er ikke nogen forventninger, de skal leve op til”, forklarer Søren Christian Krogh og fortsætter:

Læs også: Disse hobbyer kan øge din dopamin og dit humør

“Her kan de bare være sig selv. Det skaber en tættere relation og en følelse af at være forbundet og være sammen, selvom man sidder hver for sig bag hver sin skærm”.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Forskning peger på kognitiv gevinst ved at passe børnebørn

Andre Artikler

Lavt D-vitamin niveau kobles til højere risiko for luftvejsinfektioner

Nyt studie tyder på, at niveauet af D-vitamin kan have betydning for udviklingen af luftvejsinfektioner.

Nyt studie viser effektiv kombinationsbehandling mod bugspytkirtelkræft

Et spansk studie viser, at en ny kombination af lægemidler kan fjerne bugspytkirtelkræft i dyreforsøg og bane vejen for nye behandlingsstrategier.

Sådan finder du det sundeste brød i supermarkedet

Brød er en fast del af mange måltider, fra morgenmad til frokost og aftensmad.Selvom alt brød kan passe...

Studie peger på varig immunbeskyttelse efter vaccine mod brystkræft

Et ældre forsøg med en kræftvaccine får nu ny opmærksomhed, efter forskere har opdaget, at effekten ser ud til at have varet i mere end 20 år.

Lavt D-vitamin niveau kobles til højere risiko for luftvejsinfektioner

Nyt studie tyder på, at niveauet af D-vitamin kan have betydning for udviklingen af luftvejsinfektioner.

Nyt studie viser effektiv kombinationsbehandling mod bugspytkirtelkræft

Et spansk studie viser, at en ny kombination af lægemidler kan fjerne bugspytkirtelkræft i dyreforsøg og bane vejen for nye behandlingsstrategier.

Sådan finder du det sundeste brød i supermarkedet

Brød er en fast del af mange måltider, fra morgenmad til frokost og aftensmad.Selvom alt brød kan passe...