En udbredt, men ofte overset søvnforstyrrelse kendetegnes ved gentagne afbrydelser i vejrtrækningen under søvn – bedre kendt som søvnapnø.
Tilstanden skyldes, at muskler i svælget afslappes og lukker for luftvejene, hvilket kan føre til alt fra dårlig søvnkvalitet til alvorlige helbredsproblemer som forhøjet blodtryk, diabetes og øget risiko for ulykker.
Når ugen slutter, ændrer mønstret sig
Et nyt forskningsprojekt har analyseret søvn- og vejrtrækningsdata fra over 70.000 personer, hvoraf de fleste var midaldrende mænd med overvægt.
Resultaterne viste, at risikoen for moderat til svær søvnforstyrrelse var markant højere på lørdage end midt på ugen.
Læs også: Ét personlighedstræk går igen hos mennesker, der holder sig skarpe i alderdommen
Forskerne konstaterede en stigning i antallet af vejrtrækningspauser i weekenden, især hos mænd og personer under 60 år.
Samtidig fandt man, at personer med større forskel i søvnlængde og søvntider mellem hverdag og weekend – det, forskerne kalder social jetlag – havde en endnu højere risiko.
Ekstra søvn på 45 minutter eller mere i weekenden øgede sandsynligheden for forværring af tilstanden markant.
Forskernes forklaring på weekend-effekten
Selvom studiet ikke indeholder detaljerede oplysninger om deltagernes vaner, peger forskerne på sandsynlige årsager.
Læs også: Retten er ikke i tvivl: Sygeplejerskens handling var uforsvarlig
Højere alkoholforbrug, mere rygning, ændrede søvnrytmer og lavere brug af medicinsk udstyr som CPAP-maskiner i weekenden er blandt de mest oplagte forklaringer.
Disse faktorer er kendt for at forværre søvnforstyrrelsens symptomer.
Det nye fænomen har fået betegnelsen social apnø.
Ifølge eksperterne understreger resultaterne, at livsstilsændringer er et afgørende supplement til medicinsk behandling.
Læs også: Disse madvarer giver dig mest luft i maven og har værst lugt
Selv avanceret medicinsk udstyr kan ikke fuldt ud modvirke effekten af usunde vaner i weekenden.
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.
Læs også: 150 millioner tager pillen – nu knyttes den til 69 % lavere kræftrisiko