En stor undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Psychology har vist en tydelig sammenhæng mellem urolig nattesøvn og kostvaner.
Over 1.000 personer deltog, og resultaterne viste, at næsten en tredjedel oplevede regelmæssige mareridt.
Særligt kvinder rapporterede hyppigere drømme, dårlig søvnkvalitet og fødevareintolerancer end mænd.
Hvad aftensnacken kan betyde
Ifølge forskerholdet kan bestemte fødevarer forværre urolig søvn.
Læs også: Vil du bevare muskelstyrken med alderen? Nyt studie peger på kreatin
Blandt de hyppigste syndere er sukkerholdige produkter, fedtholdige måltider, krydret mad, koffein, alkohol og salte snacks.
Mange deltagere i undersøgelsen mente selv, at netop mad sent på dagen havde en negativ effekt på søvnen.
Forskningen tyder på, at kropslige symptomer fra fordøjelsen kan forplante sig til drømmene, og dermed gøre dem mere levende eller ubehagelige.
For personer med intolerance kan dette betyde en markant højere risiko for forstyrret nattesøvn. Især laktoseintolerans kunne kobles til både fordøjelsesproblemer, forringet søvn og mareridt.
Læs også: Sød og fuld af næringsstoffer: Alligevel går mange forbi den lille gule frugt
Et særligt fødevarevalg i fokus
Midt i analysen af forskellige fødevarer var ét produkt særligt fremtrædende.
Flere eksperter peger på, at dette produkt indeholder både fedt og protein, som tager længere tid for kroppen at nedbryde, hvilket kan skabe uro i fordøjelsen tæt på sengetid.
Samtidig indeholder nogle varianter et stof, der kan påvirke hjernens aktivitet og gøre drømme mere intense.
Undersøgelsen konkluderer, at netop ost er forbundet med en øget risiko for mareridt hos personer med laktoseintolerans.
Læs også: Spiser du yoghurt eller kimchi? Det kan have en overraskende effekt på dit humør
Forskere anbefaler derfor, at man undgår ost få timer inden sengetid, eller at man kombinerer det med fiberrige fødevarer for at stabilisere fordøjelsen.
Artiklen er baseret på informationer fra Real Simple.
Læs også: Aminosyren i populære fokus-tilskud: Mænd med høje niveauer kan leve knap et år kortere
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.