Ny forskning peger på, at en udbredt form for kropsudsmykning kan øge kræftrisikoen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En nyere dansk undersøgelse peger på en udbredt tendens, som kan være forbundet med øget risiko for kræft.

På verdensplan er tatoveringer blevet mere almindelige end nogensinde før. Hver tredje til fjerde dansker under 35 år havde i 2021 en tatovering, og antallet stiger fortsat globalt.

Denne udvikling har fået forskere fra Syddansk Universitet til at undersøge, om kropsudsmykningen kan være forbundet med helbredsmæssige risici.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMC Public Health, bygger på data fra Den Danske Tvilling Kohorte med oplysninger fra mere end 5900 tvillinger.

Ifølge resultaterne kan der være en markant forskel i risikoen for visse kræftformer mellem personer med og uden tatoveringer.

Læs også: Sådan vælger du den sundeste yoghurt i supermarkedet

Markant højere rater fundet

Undersøgelsen viser, at personer med store tatoveringer, større end en håndflade, havde næsten tre gange højere rate for lymfekræft sammenlignet med personer uden tatoveringer.

For hudkræft var raten generelt 1,6 gange højere hos personer med tatoveringer, mens personer med store tatoveringer havde 2,4 gange højere rate.

Forskerne understreger, at raten beskriver den øjeblikkelige risiko for at udvikle kræft på et givent tidspunkt i livet, forudsat at man hidtil har været kræftfri.

Resultaterne har derfor fået forskerne til at se nærmere på, hvordan tatoveringsblæk interagerer med kroppen.

Læs også: Studie finder ingen klar fordel ved intermitterende faste

Mulig forklaring på sammenhængen

Tatoveringsblækket forbliver ikke kun i huden, men bevæger sig ned i lymfeknuderne, hvor det ophobes.

Ifølge forskerne kan immunforsvaret opfatte blækket som et fremmedlegeme. Det kan sætte gang i øget celledeling, hvilket i nogle tilfælde kan føre til kræftudvikling.

“Vi kan se en bekymrende sammenhæng, og det vil vi gerne blive klogere på,” udtaler forsker Signe Bedsted Clemmensen fra Syddansk Universitet.

Hun tilføjer, at man endnu ikke bør gå rundt og være bange for at have en tatovering, da der fortsat mangler viden om, hvorvidt sammenhængen er statistisk eller reel.

Læs også: Ny forskning: Nerver kan sætte gang i bugspytkirtelkræft

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Sådan kan en morgenmad med æg, bacon og ost påvirke dit blodtryk

Andre Artikler

Sådan vælger du den sundeste yoghurt i supermarkedet

Yoghurt kan være et sundt valg, men der er stor forskel på varianterne i køledisken.Med lidt viden om...

Motion kan måle sig med medicin mod depression og angst

Mange forbinder behandling af depression og angst med medicin eller samtaleterapi. Ny forskning peger dog på, at motion kan forbedre symptomerne.

Studie finder ingen klar fordel ved intermitterende faste

En ny forskningsgennemgang stiller spørgsmål ved, om intermitterende faste virker bedre end almindelige kostråd.

Ny forskning: Nerver kan sætte gang i bugspytkirtelkræft

Ny forskning peger på, at kroppens egne nerver kan være med til at sætte gang i sygdommen tidligere end hidtil troet.

Sådan vælger du den sundeste yoghurt i supermarkedet

Yoghurt kan være et sundt valg, men der er stor forskel på varianterne i køledisken.Med lidt viden om...

Motion kan måle sig med medicin mod depression og angst

Mange forbinder behandling af depression og angst med medicin eller samtaleterapi. Ny forskning peger dog på, at motion kan forbedre symptomerne.

Studie finder ingen klar fordel ved intermitterende faste

En ny forskningsgennemgang stiller spørgsmål ved, om intermitterende faste virker bedre end almindelige kostråd.