Studie viser moderat kolesterolfald efter to dages diæt med havregryn

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et lille klinisk studie viser, at et meget kortvarigt indtag af store mængder havregryn kan påvirke kolesteroltallet i flere uger.

Når kolesteroltallet er for højt, ender samtalen ofte hurtigt med livsstilsråd eller medicin.

Statiner er fortsat den mest effektive behandling og kan sænke LDL-kolesterol med 30–50 procent.

Set i det lys plejer kosteksperimenter kun at give beskedne resultater. Derfor vakte et nyt studie opsigt blandt forskere.

Hvorfor læger spidsede ører

Ifølge forskere fra Universitetet i Bonn, der har publiceret deres resultater i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, oplevede deltagere et målbart fald i det såkaldte “onde” LDL-kolesterol efter blot to dages kostændring. Effekten lå omkring 10 procent og holdt sig i op til seks uger.

Læs også: Forskere analyserer sammenhængen mellem kost og autisme

Healthline rapporterede, at alle deltagerne havde metabolisk syndrom – en tilstand forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes.

I den gruppe kan selv mindre forbedringer i kolesterol bidrage til en lavere samlet risiko, når de ses sammen med øvrig behandling.

Klare begrænsninger

Studiet peger dog også på, hvad metoden ikke kan. En parallel undersøgelse fra samme forskerhold viste, at deltagere, der spiste havre som ét dagligt måltid over seks uger, ikke opnåede tilsvarende kolesterolfald.

Det tyder på, at det er intensiteten – ikke vanen – der spiller en rolle. Forskerne understreger, at resultaterne ikke er et alternativ til medicin, og at de langsigtede sundhedseffekter endnu ikke er kendt.

Læs også: Indtag af lam kobles til ændringer i kolesterol og blodtryk

Hvor havre kommer ind

Den korte diæt bestod af en meget høj mængde havre kombineret med kaloriebegrænsning.

Ifølge Healthline viste biologiske prøver ændringer i kroppens stofskifte relateret til kolesterol, uden at der kan drages sikre konklusioner om årsag og virkning.

Generelt viser ernæringsforskning, at korte, markante kostændringer nogle gange kan udløse stærkere reaktioner end gradvise justeringer.

Hvem bør være forsigtig

Metoden er ikke for alle. Personer med diabetes, spiseforstyrrelser eller behov for stabilt blodsukker bør ikke eksperimentere uden lægelig rådgivning.

Læs også: Multivitaminer i hverdagen: Hvornår giver de mening?

For de fleste er budskabet fortsat det samme: havre er bedst som en del af en varieret, hjertevenlig kost.

Kilder Medical News Today og PMC

Læs også: DASH-diæten kan reducere forhøjet blodtryk på otte uger

Andre Artikler

En hidtil overset flagermusvirus har smittet mennesker

Ny forskning viser, at en flagermusbåren virus kan have inficeret mennesker uden at blive opdaget af den eksisterende sygdomsovervågning.

Knuder og hævelser: Hvornår bør man reagere

De fleste mennesker opdager på et tidspunkt en bule eller hævelse på kroppen. Ofte forsvinder den igen, og...

Genetisk disposition for blodsukkerstigninger kan øge Alzheimers-risiko med 69 procent

Ny forskning peger på en mulig sammenhæng mellem blodsukker og demens.

Livslangt alkoholforbrug øger risikoen for tarmkræft

Nye forskningsresultater peger på, at det samlede alkoholforbrug over et helt voksenliv kan være afgørende for en øget kræftrisiko.

En hidtil overset flagermusvirus har smittet mennesker

Ny forskning viser, at en flagermusbåren virus kan have inficeret mennesker uden at blive opdaget af den eksisterende sygdomsovervågning.

Knuder og hævelser: Hvornår bør man reagere

De fleste mennesker opdager på et tidspunkt en bule eller hævelse på kroppen. Ofte forsvinder den igen, og...

Genetisk disposition for blodsukkerstigninger kan øge Alzheimers-risiko med 69 procent

Ny forskning peger på en mulig sammenhæng mellem blodsukker og demens.