I film og tv-serier bliver farlige personer ofte vist med et koldt og tomt blik.
Øjnene bruges som et hurtigt signal til publikum om, at en karakter er uhyggelig eller mangler empati. Derfor er ideen om et såkaldt psykopatblik blevet meget udbredt.
Ifølge sundhedsmediet Verywell Mind har populærkulturen været med til at skabe forestillingen om, at man kan genkende en psykopat på øjnene alene.
Mange forbinder for eksempel et intenst eller stirrende blik med en farlig personlighed.
Læs også: Byluften kobles til øget risiko for selvmord
Men denne opfattelse bygger i høj grad på fiktion og stereotype forestillinger.
Øjne kan afsløre følelser og helbred
Selv om øjne ikke kan afsløre en persons personlighed, kan de stadig sige noget om følelser og fysisk tilstand.
Små ændringer i øjenmuskler og blik kan vise, om en person er glad, vred eller bekymret.
Øjnene kan også give tegn på helbred. Gullige øjne kan være forbundet med leverproblemer, mens røde øjne kan skyldes træthed, allergi eller stress.
Læs også: Hvert tredje hjem i Danmark er udsat for vejstøj - så hårdt er det for dit hjerte
Pupiller kan desuden ændre størrelse, hvis en person er påvirket af alkohol eller andre stoffer.
Hvordan mennesker bruger øjenkontakt, afhænger også af kultur.
I nogle asiatiske kulturer kan begrænset øjenkontakt være et tegn på respekt over for ældre eller autoriteter, ifølge et studie publiceret i PLOS One.
Forskningen giver et andet svar
Når psykologer vurderer psykopati, ser de ikke på øjne alene. I stedet analyserer de en persons adfærd og personlighed over tid.
Læs også: Sådan kan din hjerne blive påvirket, hvis du bruger AI hver dag
Vurderingen kan blandt andet ske med værktøjer som Hare Psychopathy Checklist-Revised.
Forskning viser også, at der kun findes meget lidt evidens for en sammenhæng mellem øjenadfærd og psykopatiske træk, ifølge en undersøgelse publiceret i Frontiers in Human Neuroscience.
Selvom øjne kan fortælle meget om følelser og helbred, kan de ikke afgøre, om en person er psykopat.
Kilder: Verywell Mind, PLOS One og Frontiers in Human Neuroscience.
Læs også: På dette tidspunkt af året topper stressen i Danmark
Læs også: MDMA godkendt som medicin mod svær PTSD - kun etandet land i verden siger ja
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.