Forskere har fulgt mere end 76.000 svenskere over en periode på 19 år.
Deltagerne har løbende beskrevet deres kost og livsstil i spørgeskemaer, som senere er blevet sammenholdt med dødsfald, ifølge studiet publiceret i The Journal of Nutrition.
Undersøgelsen omfatter både mænd og kvinder i middelalderen og ældre aldersgrupper.
Det giver et solidt datagrundlag, men betyder også, at resultaterne ikke nødvendigvis gælder alle.
Læs også: Stor analyse af 153.902 personer sår tvivl om effekten af calcium og D-vitamin
Dataene bygger på deltagernes egne oplysninger, hvilket kan påvirke præcisionen. Derfor skal resultaterne tolkes med en vis forsigtighed.
Sundhed og vaner
Eksperter peger på, at det ikke er enkelte fødevarer, der gør forskellen, men det samlede kostmønster.
En kost med mange grøntsager, fuldkorn og fisk og færre forarbejdede fødevarer hænger ofte sammen med bedre helbred.
Ifølge ernæringseksperter kan denne type kost bidrage til lavere blodtryk, bedre kolesterol og mindre inflammation i kroppen.
Læs også: Skal du tage C-vitamin mod forkølelse? Her er hvad evidensen faktisk siger
Det kan mindske risikoen for sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.
Studiet viser også, at det ikke kræver perfekte vaner. Selv mindre forbedringer i kosten kan have en positiv effekt over tid.
Resultat og forbehold
Der er dog klare begrænsninger. Undersøgelsen viser kun en sammenhæng og kan ikke bevise, at kosten direkte er årsagen. Andre faktorer som motion og søvn spiller også en rolle.
Forskerne har forsøgt at tage højde for disse forhold, men det er svært helt at adskille dem fra hinanden.
Læs også: Dette kan ske med din hjerne, hvis du spiser for lidt fedt
Personer, der i høj grad fulgte de nordiske kostråd, som inkluderer mange grøntsager og magre proteinkilder, havde 23 procent lavere risiko for at dø af alle årsager.
Kilder: Prevention og The Journal of Nutrition.
Læs også: 16:8 eller 5:2 faste - begge metoder virker, men forskning peger på hvad der er nemmest at holde