Forskerne undersøgte blod fra navlesnoren ved fødslen. Her så de på epigenetiske mønstre, som kan påvirke, hvordan gener bliver aktive i kroppen, ifølge Medical Daily.
De fulgte også børnenes tarmflora gennem det første leveår.
Da børnene blev tre år, blev deres udvikling vurderet med standardiserede redskaber for tegn på autisme og ADHD.
Tarmens rolle
Studiet, som er publiceret i Cell Press Blue, peger på, at tarmen og hjernen kan påvirke hinanden.
Læs også: Derfor gør vintertid dig mere træt og lækkersulten
Det sker blandt andet gennem nervesystemet, immunforsvaret og stoffer, som bakterier i tarmen kan danne.
Forskerne fremhæver, at dette ikke betyder, at tarmbakterier kan forklare alt om autisme eller ADHD.
Det viser heller ikke, at bakterier kan helbrede eller forhindre diagnoser.
Det centrale fund
Børn med mere af bakterien Lachnospira i tarmen havde færre tidlige tegn på autisme og ADHD som treårige.
Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet
Det gjaldt også for børn, der havde biologiske risikofaktorer ved fødslen.
Ifølge forskerne kan tarmfloraen derfor være et område, som bør undersøges nærmere i fremtidige studier.
Resultaterne peger på en mulig sammenhæng, men ikke på en sikker behandling.
Kilder: Medical Daily og Cell Press Blue.
Læs også: Ny forskning afslører: Ensomhed kan koste dig næsten seks raske leveår
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.