Den udbredte idé om det daglige hjertevenlige glas rødvin har fået et fagligt slag i skoene. WHO fastslog i januar 2023 i tidsskriftet The Lancet Public Health at der ikke findes en mængde alkohol der er sikker for helbredet. Konklusionen er kort og kontant. Risikoen begynder ved den første dråbe.
Alkohol er klassificeret som gruppe 1-kræftfremkaldende stof af Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC). Det er samme kategori som asbest, stråling og tobak. Stoffet er direkte forbundet med mindst syv kræftformer, blandt andet i mundhule, svælg, strube, spiserør, lever, bryst og tyk- og endetarm.
Halvdelen af tilfældene rammer moderate drikkere
Man skal ikke drikke meget for at bære risikoen. Ifølge WHO stammer omkring halvdelen af de alkoholrelaterede kræfttilfælde i WHO’s Europa-region fra et forbrug som myndighederne kalder let eller moderat – typisk under halvanden liter vin om ugen.
Over 200 millioner mennesker i regionen lever med en forøget kræftrisiko fra alkohol de færreste tænker over.
Læs også: Studie peger på ny rolle for Viagra i kampen mod kræft
“Vi kan ikke tale om et såkaldt sikkert niveau for alkoholforbrug. Det spiller ingen rolle hvor meget du drikker – risikoen for drikkerens helbred starter fra den første dråbe,” siger Carina Ferreira-Borges der er leder af enheden for ikke-smitsomme sygdomme i WHO’s regionalkontor for Europa.
Mekanismen er kendt. Når kroppen nedbryder alkohol, dannes acetaldehyd som skader dna og forstyrrer kroppens egen reparation. Alkohol øger desuden niveauet af kvindelige kønshormoner hvilket kobler forbruget direkte til øget risiko for brystkræft.
Over 1.000 danske kræfttilfælde kan undgås
Kræftens Bekæmpelse anslår at over 1.000 kræfttilfælde i Danmark hvert år kunne undgås hvis danskerne drak mindre. Over 7 procent af de danske brystkræfttilfælde tilskrives alkohol, og hvert år får over 300 danskere tyk- eller endetarmskræft som følge af forbruget.
Risikoen for brystkræft begynder ifølge Kræftens Bekæmpelse at stige allerede ved cirka én daglig genstand.
Læs også: Tyggegummi viste lovende resultater i forskning om kræft
Sundhedsstyrelsen opdaterede sine anbefalinger i 2022. Voksne bør højst drikke 10 genstande om ugen og højst 4 samme dag – både kvinder og mænd. “Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet,” slår myndigheden fast. 10-4-grænsen er altså ikke en sikker mængde, men en lav-risiko-grænse.
Rødvinsmyten holder ikke længere
Hjerteforeningen har også taget afstand fra det gamle folkeråd om et dagligt glas til hjertet. “Selv et lavt indtag af alkohol er forbundet med en øget sygdomsrisiko,” skriver foreningen.
Nyere forskning peger på at de tidligere studier som pegede på hjertebeskyttelse af moderat vin, i høj grad forvekslede vinen med de sundere livsvaner hos dem der drikker et enkelt glas til maden – mere motion, bedre kost, mindre rygning og højere indkomst.
Sådan sætter du udmeldingen i perspektiv
WHO’s udmelding er ikke et forbud, men et fagligt myte-tjek. Et enkelt glas i ny og næ giver ikke pludselig en dramatisk risiko i absolutte tal. Kræftrisikoen fra alkohol stiger med mængden, og de fleste konkrete sygdomseffekter ligger fortsat hos dem der drikker mest og oftest.
Læs også: Kaffedrikkere har op til 47 procent lavere risiko for leverkræft
Men forestillingen om at moderat alkohol er neutralt eller ligefrem gavnligt, holder ikke længere fagligt. Hvert glas har et lille aftryk – og det bør du kunne vælge til eller fra på et oplyst grundlag.
Er du bekymret for dit eget forbrug, så tag en snak med egen læge. Det samme gælder ved vedvarende træthed, uforklaret vægttab eller ændringer i afføringen.
Læs også: Ozempic virker ikke lige godt for alle: Nu peger generne på en forklaring