Melatonin sælges verden over som en genvej til bedre nætter, men effekten afhænger stærkt af, hvorfor du sover dårligt. Det viser en scoping-gennemgang publiceret i 2026 i The Journal of Clinical Pharmacology, hvor forskere fra University of Oxford samlede 57 systematiske oversigter og 227 meta-analyser af melatonins effekt på søvnkvalitet hos mennesker.
Konklusionen fra Oxford-holdet er nuanceret. Flertallet af meta-analyserne pegede i retning af, at melatonin virker bedre end placebo, men kvaliteten af de underliggende oversigter varierer markant. Kun 8,8 procent af de 57 oversigter opfyldte alle syv metodiske kvalitetskriterier, som forfatterne opstillede. Med andre ord: der er meget forskning, men bestemt ikke ét entydigt svar.
Bedst dokumenteret ved forstyrret døgnrytme
Den stærkeste evidens findes, når problemet handler om døgnrytmen. En Cochrane-oversigt af ti kliniske forsøg fandt, at melatonin taget tæt på sengetid på destinationen kunne reducere jetlag-symptomer efter rejser over fem eller flere tidszoner.
Også for skifteholdsarbejdere er der data. En systematisk oversigt fra 2022 af sundhedspersonale i vagtarbejde fandt, at melatonin kunne mindske dagtidstræthed, forkorte indsovningstiden, reducere antallet af opvågninger og forlænge den samlede søvn. Fælles for begge scenarier er, at melatonin bruges som en “kronobiotikum” – et middel til at flytte selve rytmen, ikke som et sovemiddel i klassisk forstand.
Læs også: Hvad et glas rødvin om aftenen gør ved din REM-søvn og restitution
I Danmark er de tilsvarende godkendte indikationer hos Medicin.dk: kortvarig behandling af jetlag hos voksne, søvnproblemer hos patienter over 55 år og visse tilstande hos børn og unge med autisme, Smith-Magenis syndrom eller ADHD. Melatonin adskiller sig ifølge Medicin.dk fra andre sovemidler og virker “overvejende gennem påvirkning af melatoninreceptoren MT2, der regulerer døgnrytmen”.
Svagere evidens for kronisk søvnløshed hos voksne
Bruger man melatonin mod almindelig, kronisk søvnløshed, er billedet mere skuffende. Et systematisk review med meta-analyse af 24 randomiserede kontrollerede forsøg fandt, at melatonin hos voksne uden komorbiditet ikke gav en signifikant forbedring af indsovningstid, samlet søvntid eller søvneffektivitet. Kun i gruppen af børn og unge sås en klar effekt på indsovning og søvnlængde.
For voksne med kronisk insomni peger de europæiske insomni-retningslinjer i stedet på kognitiv adfærdsterapi for insomni (CBT-I) som førstevalg – før medicin overhovedet kommer i spil. En dansk gennemgang fremhæver moderat til god effekt sammenlignet med kontrolgrupper i en meta-analyse fra 2018, med langtidsvirkning som medicin sjældent kan matche.
Doser: mindre kan være nok
Meget lidt melatonin rækker langt. En dosis-respons meta-analyse citeret i forskningslitteraturen viste, at effekten på indsovningstid og samlet søvn topper omkring 4 mg dagligt, mens allerede 0,5-2 mg er signifikant bedre end placebo. Højere doser giver ikke mere søvn – men øger risikoen for bivirkninger som døsighed dagen efter, hovedpine og livlige drømme.
Læs også: En type hjerneceller du næppe kender kan afgøre, hvad din søvn faktisk gør ved dine minder
Er produktet et kosttilskud fra udlandet, er der en ekstra bekymring: en FDA-undersøgelse af 110 melatoninprodukter markedsført til børn fandt, at det faktiske indhold varierede fra 0 til 667 procent af det, der stod på etiketten.
Sådan står det til i Danmark
Herhjemme er melatonin receptpligtigt, og Lægemiddelstyrelsen har afvist at frigive det til håndkøb med henvisning til manglende viden om langtidseffekterne. Antallet af danskere under 25, der fik udskrevet melatonin, næsten fordobledes fra 6.391 i 2011 til 12.381 i 2015. Grænsehandel med melatonin fra Tyskland, hvor det sælges som håndkøb, er samtidig vokset markant.
Bruger du melatonin fast – eller overvejer at kombinere det med andre søvntilskud som magnesium – er det en god idé at tage det op med egen læge. Særligt hvis søvnproblemet har stået på i mere end få uger, eller hvis du tager anden medicin.
Læs også: Hvornår bør du gå i seng? Det optimale tidspunkt kan påvirke dit hjerte
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.