Senfølger efter corona deler biologisk rod med PTSD

En overvældende træthed, hjernetåge og forstyrret søvn plager patienter med vidt forskellige sygdomme.

Fra senfølger efter Corona til posttraumatisk stresslidelse.

Et nyt britisk studie peger på at årsagen kan sidde det samme sted i cellernes styresystem.

Forskere fra Norwich Medical School ved University of East Anglia og biotekfirmaet Oxford BioDynamics har sammenkoblet data fra fem tilstande: senfølger, ME/CFS (Kronisk Træthedssyndrom), PTSD, leddegigt og multipel sklerose.

Læs også: Formen på din hjerne kan have overraskende betydning for din Alzheimers-risiko

Studiet er offentliggjort i Journal of Translational Medicine i september 2026.

Ingen match på gen-niveau, men i netværket

Da forskerne sammenlignede sygdommene gen for gen, var overlappet lille.

Billedet ændrede sig, da de i stedet så på, hvordan generne taler sammen i større biologiske netværk, oplyser University of East Anglia i pressemeddelelsen om studiet.

Studiets leder, professor Dmitry Pshezhetskiy fra Norwich Medical School, forklarer, at der på enkelt-gen-niveau var overraskende lidt direkte overlap mellem senfølger, ME/CFS, PTSD, multipel sklerose og leddegigt.

Læs også: Otte ud af ti slap ud af svær depression på fem dage: Behandlingen er til dem, piller og terapi ikke har hjulpet

Billedet ændrede sig dog markant, da forskerne i stedet analyserede, hvordan generne interagerer i komplekse biologiske netværk.

Her trådte en klar sammenhæng frem, som viste, at de fem sygdomme reelt ser ud til at være dybt forbundne.

De fælles knudepunkter ligger i systemer kroppen bruger til at styre immunforsvar og betændelse, mitokondriernes energiproduktion, stofskifte og reaktion på stress.

En lukket metode møder kritik

Analysen bygger på Oxford BioDynamics’ egen platform, EpiSwitch Orion, der kortlægger DNA’ets tredimensionelle foldninger.

Læs også: To velkendte piller testes mod Alzheimers: En af dem tager millioner mod diabetes

Ideen er at DNA-strenge kan mødes, når molekylet folder sig, og at netop de kontaktpunkter styrer, hvornår gener tændes og slukkes.

Flere uafhængige forskere har taget forbehold.

Professor Chris Ponting fra MRC Human Genetics Unit ved University of Edinburgh kalder i en samlet ekspertkommentar studiets påstande “umulige at vurdere”, fordi de anvendte metoder er firma-ejede og lukkede.

Perspektiv for danske patienter

Senfølger rammer fortsat et betydeligt antal danskere.

Læs også: Fire sunde hverdagsvaner kan sænke din risiko for op til 13 kræfttyper

En gennemgang i Ugeskrift for Læger fandt at 17 procent af 152.880 danskere smittet mellem september 2020 og april 2021 rapporterede ét eller flere mulige senfølge-symptomer 6-12 måneder efter infektionen.

Blandt sværtramte patienter på regionale senfølgeklinikker viste mindst en tredjedel ingen bedring inden for et år efter henvisning.

For den gruppe har ME/CFS og senfølger hidtil manglet en accepteret laboratorieprøve at stille diagnosen med.

Forfatterne bag det nye studie mener, at kortlægningen af de fælles netværk kan bane vej for objektive blodprøver og på sigt behandlinger, der virker på tværs af sygdommene.

Læs også: Ny advarsel: Visse populære tandtråde kan afgive skadelige kemikalier der er koblet til kræft og nedsat immunforsvar

Et lovende spor er genet LAG3, der er koblet til T-celle-udmattelse, hvor immunforsvarets celler brænder ud efter langvarig aktivering.

Har du selv langvarig træthed efter en infektion eller belastende hændelse, hører det ind under egen læge, som kan henvise videre til udredning på en senfølgeklinik.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.