En lampe kan modvirke det lysunderskud, der svækker søvn og aktivitet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nyt hjemmeforsøg peger på en billig, medicinfri måde at støtte kroppens døgnrytme.

Ældre voksne, der tændte en lysterapi-lampe i den første time efter opvågning, var mere aktive om dagen, faldt tidligere i søvn og fik en mere regelmæssig søvnrytme.

Det viser et nyt studie fra University of Surrey, som blev offentliggjort i september 2026 i tidsskriftet Journal of Pineal Research.

Forskerne kalder metoden en simpel og potentielt billig indsats mod et velkendt aldersproblem.

Med årene bliver øjnene ringere til at opfange dagslys, og mange ældre i byer kommer sjældnere udenfor.

Læs også: Tracker du din søvn med en app? Det kan faktisk give dig dårligere søvn

Det svækker den indre døgnrytme, der styrer, hvornår vi er vågne, aktive og trætte.

Sådan er studiet skruet sammen

Studiet er en del af det EU-finansierede ENLIGHTENme-projekt, der undersøger, hvordan lys i og omkring byer påvirker sundheden.

Mere end 200 deltagere i alderen 63 til 92 år blev rekrutteret fra Tartu, Bologna og Amsterdam, tre byer med meget forskellig mængde dagslys hen over året.

Deltagerne blev delt i to grupper.

Læs også: Din eftermiddagskaffe kan forstyrre din søvn, også selvom du falder i søvn som normalt

Den ene gruppe fik udleveret en lysterapi-lampe, som blev stillet op i hovedhøjde i den mest brugte del af hjemmet.

Den skulle tændes inden for én time efter opvågning og slukkes senest fire timer før sengetid.

Kontrolgruppen fik ingen lampe. Alle bar en aktivitetsmåler på håndleddet og en lyssensor om halsen, og forsøget kørte i tolv uger med en to ugers baselinemåling forud.

Hvem havde mest gavn af lyset

Deltagere med mest naturligt dagslys i udgangspunktet havde mere aktivitet, længere sammenhængende vågne perioder og bedre søvnkvalitet.

Læs også: Søvnmangel og din hud: Sådan kan huden aldres hurtigere når du sover for lidt

Da forskerne gav ekstra morgenlys via lampen, øgede det aktiviteten yderligere og gjorde hvile- og aktivitetsrytmen mindre opsplittet, ifølge forskerholdet bag studiet.

Effekten var størst hos de såkaldte morgenmennesker, der tændte lampen tidligt.

Til gengæld var lyseksponeringen påfaldende lav hos deltagere med metaboliske sygdomme som forhøjet blodtryk, diabetes, overvægt og hjerte-kar-sygdom.

Sådan bruger man morgenlys i hverdagen

Studiet dokumenterer ikke en bestemt lampestyrke, men den etablerede standard for lysterapi-lamper er 10.000 lux hvidt lys, brugt i 20-30 minutter om morgenen på 20-25 centimeters afstand, oplyser blandt andet DepressionsForeningen.

Læs også: Ældre, der tager en daglig lur, har 48 procent højere risiko for demens

Det er samme princip, som bruges mod vinterdepression.

Et enkelt studie beviser ikke at en lampe kan erstatte en tur udenfor.

Dog peger resultaterne på, at ekstra lys tidligt på dagen kan hjælpe kroppen med at holde en fast rytme når september og oktober tager dagslyset fra os.

For ældre, der føler sig trætte om dagen og har svært ved at sove, kan det være værd at drøfte med egen læge, om øget lyseksponering om morgenen eller en lysterapi-lampe kan indgå i hverdagen.

Læs også: Sover du altid på ryggen? Det kan påvirke din nattesøvn og dit hjerte

Sundhedsstyrelsen anbefaler 7-8 timers søvn i døgnet for voksne over 65 år.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen

Et stort tysk forsøg testede en ny vej uden om den åbne hjertekirurgi hos nogle af de skrøbeligste hjertepatienter.

For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent

Bugspytkirtelkræft rammer ofte, før symptomerne for alvor melder sig, og forskere peger nu på en risikofaktor, mange danskere har tæt på hverdagen.

Overraskende fund om TB-vaccination: BCG-vaccinen, som millioner har fået som børn, reducerede Alzheimers-hjerneforandringer markant i nyt Johns Hopkins-studie

En vaccine, der har stået i børnevaccinationskort siden midten af forrige århundrede, viser nu uventede spor et helt andet sted i kroppen.

Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen

Et stort tysk forsøg testede en ny vej uden om den åbne hjertekirurgi hos nogle af de skrøbeligste hjertepatienter.

For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent

Bugspytkirtelkræft rammer ofte, før symptomerne for alvor melder sig, og forskere peger nu på en risikofaktor, mange danskere har tæt på hverdagen.

Overraskende fund om TB-vaccination: BCG-vaccinen, som millioner har fået som børn, reducerede Alzheimers-hjerneforandringer markant i nyt Johns Hopkins-studie

En vaccine, der har stået i børnevaccinationskort siden midten af forrige århundrede, viser nu uventede spor et helt andet sted i kroppen.