Et studie i tidsskriftet Heart med 420.925 britiske deltagere viser at personer der går i rask tempo, har 46 procent lavere risiko for at udvikle atrieflimren end dem der går i langsomt tempo. For deltagere med et gennemsnitligt tempo var risikoen 38 procent lavere.
Et rask gangtempo defineres i studiet som mere end 6,4 km/t (over 4 miles i timen). Et gennemsnitligt tempo ligger mellem cirka 4,8 og 6,4 km/t, mens et langsomt tempo er under 4,8 km/t. En brugbar tommelfingerregel er at man i rask tempo stadig kan tale, men ikke synge, uden at komme for meget til at puste.
Hvad er atrieflimren?
Atrieflimren er hjertets hyppigste rytmeforstyrrelse. Den giver en hurtig og uregelmæssig puls fra hjertets forkamre, og symptomerne kan være hjertebanken, åndenød, træthed og svimmelhed. Mange oplever dog ingen tydelige tegn.
Ifølge Hjerteforeningen lever mere end 130.000 danskere i dag med atrieflimren, og hvert år diagnosticeres over 20.000 nye tilfælde. Op mod hver tredje dansker kan forvente at få tilstanden i løbet af livet.
Læs også: Kardiologer har aflivet myten om de 10.000 skridt: Mindre kan også gøre det
Atrieflimren er alvorlig fordi der kan dannes små blodpropper i hjertets forkamre. De kan rive sig løs og føres med blodstrømmen til hjernen som apopleksi (slagtilfælde).
Ét af de største studier på området
Studiet blev offentliggjort 16. april 2025 i tidsskriftet Heart, der udgives af BMJ. Forskerne brugte data fra den britiske UK Biobank og fulgte deltagerne, der havde en gennemsnitsalder på 55 år, i cirka 13 år.
I løbet af opfølgningen udviklede 36.574 personer, svarende til cirka 9 procent, en form for hjerterytmeforstyrrelse. Heraf fik 23.526 atrieflimren.
Ud over atrieflimren fandt forskerne også at et rask tempo var forbundet med 39 procent lavere risiko for andre hjerterytmeforstyrrelser, mens et gennemsnitligt tempo gav 21 procent lavere risiko. En undergruppe på 81.956 deltagere bar desuden et bevægelsesmålende apparat i en uge, hvilket gav forskerne mulighed for at bekræfte fundene med objektive målinger.
Læs også: Forskere afslører: Så hurtigt bør du kunne gå op ad trapperne
Hvorfor kan tempoet spille en rolle?
Forskerne peger på flere plausible forklaringer. Et højere gangtempo hænger ifølge tidligere forskning sammen med lavere risiko for overvægt, forhøjet blodsukker (målt som HbA1c), diabetes og forhøjet blodtryk. Netop de faktorer belaster hjertet og øger risikoen for rytmeforstyrrelser.
Ifølge forskerne stod metaboliske faktorer og lavere kronisk betændelse i kroppen for mere end en tredjedel af den beskyttende effekt.
Studiet er observationelt og kan derfor ikke bevise en direkte årsagssammenhæng mellem hurtigere gang og lavere risiko. Men mønsteret er robust, stort og bekræftet med både selvrapporterede og objektivt målte data.
Sådan kan du bruge fundene
Gangtempo er en af de få sundhedsfaktorer stort set alle kan justere uden udstyr eller udgifter. Har du en fast gåtur du plejer at gå i roligt tempo, kan et lille tempo-løft nogle gange om ugen være et konkret sted at starte.
Læs også: Nyt studie: Motion påvirker mænds og kvinders lever forskelligt
Oplever du længerevarende hjertebanken, uforklarlig åndenød eller anfald af svimmelhed, bør du kontakte egen læge. Atrieflimren kan i dag behandles effektivt når den opdages tidligt.
Læs også: 10 minutters let jogging kan løfte dit humør og din koncentration
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.