Nyt studie: Et særligt sukkerstof i modermælk kan måske beskytte nyfødte

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har fundet et stof i mælken, der ser ud til at spille en overraskende rolle i babyens tarm de første uger.

Du har sikkert mødt en nyfødt med en gullig farve i huden eller i det hvide i øjnene.

For mange forældre kommer det bag på dem, selvom det er noget af det mest almindelige i dagene efter fødslen.

Et nyt studie peger på, at et bestemt sukkerstof i modermælken, kaldet 3′-sialyllactose eller 3’SL, hjælper spædbørns tarm med at skille sig af med det gule farvestof bilirubin.

Opdagelsen kommer fra et forsøg med mus hos forskere på UC San Diego School of Medicine. Studiet blev offentliggjort 3. november 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift Cellular and Molecular Gastroenterology and Hepatology.

Læs også: Ispinde fra Rema 1000 tilbagekaldes: Kan give allergiske reaktioner

Gulsot opstår, når der hober sig for meget bilirubin op i blodet.

Det er et affaldsstof, kroppen normalt skiller af med gennem tarmen. Hos nyfødte er systemet endnu umodent, og derfor bliver huden og det hvide i øjnene gullige i de første dage.

Op mod 60 procent af nyfødte får en gullig farve

Tilstanden er meget almindelig. Ifølge Sundhed.dk får omkring 60 procent af alle nyfødte gulsot 2-4 dage efter fødslen, og op til 80 procent af børn født for tidligt bliver ramt i løbet af den første leveuge.

I de fleste tilfælde går det over af sig selv inden for 1-2 uger. Bliver farven kraftig, eller virker barnet sløvt og suttevægrende, kan lysbehandling være nødvendig. Oplever man den slags symptomer, bør man kontakte sin læge eller jordemoder.

Læs også: Unge drak dem som sodavand: Nu kobles energidrikke til 11 gange flere hjertestop

Musene uden sukkerstoffet fik sværere gulsot

De amerikanske forskere undersøgte museunger, der enten fik modermælk med eller uden 3’SL. Ungerne uden sukkerstoffet havde lavere overlevelse, dårligere vækst, kortere tarme og mere udtalt gulsot end dem, der fik mælk med stoffet.

Bag effekten ligger et enzym i tarmen kaldet UGT1A1. Enzymet er med til at pakke bilirubin ind, så det kan udskilles med afføringen.

Musene uden 3’SL havde markant mindre af enzymet, og deres tarme var mindre modne. Som voksne var de også mere sårbare over for betændelse i tyktarmen.

Resultaterne bygger på dyreforsøg og kan ikke uden videre overføres til mennesker. Det er stadig uklart, hvor stor en effekt sukkerstoffet har hos nyfødte spædbørn.

Læs også: Nyt gennembrud: AI kan forudsige risikoen for at dø mere præcist end læger

“Vores resultater tyder på, at tidlig eksponering for mælk kan have langvarige og systemiske konsekvenser for tarmens modstandsdygtighed.” Det siger seniorforsker Robert Tukey, professor i farmakologi på UC San Diego, i universitetets pressemeddelelse.

Kan få betydning for modermælkserstatning

Forskergruppen peger på, at naturlige forskelle i sukker-sammensætningen i mælken fra forskellige kvinder kan være med til at forklare, hvorfor nogle spædbørn udvikler alvorligere gulsot end andre.

3’SL er ét af en række særlige sukkerstoffer, der kaldes humane mælkeoligosakkarider. Flere af dem er allerede tilsat moderne modermælkserstatninger, men ikke alle produkter indeholder netop 3’SL.

Hvis fundet bekræftes i studier med spædbørn, kan sukkerstoffet få en mere fremtrædende plads i fremtidige erstatninger. Først skal effekten dog dokumenteres i kliniske forsøg på mennesker.

Læs også: Tjek dit skab: Coop tilbagekalder populære kikærter solgt i hele landet

Læs også: Tjek din fryser: Coop tilbagekalder chili solgt i hele landet

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.

En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Netop de her kræftformer giver ofte så vage symptomer, at de først bliver fundet, når sygdommen er langt fremme.

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.