Danskernes kartoffelforbrug
Statistikker viser, at danskerne spiser færre kartofler end før, selvom den stadig er en central del af de danske gryder. Ifølge Coop Analyse havde 34,5 procent af danskerne kartofler på deres middagstallerken i 2010, men i 2022 var tallet faldet til 24,1 procent.
Desuden er antallet af hektar, der bruges til kartoffeldyrkning i Danmark, faldet til en tredjedel af, hvad det var for tyve år siden. Alligevel står kartoflen stadig for 67 procent af stivelsesforbruget i de danske husholdninger, om end den oplever hård konkurrence fra pasta, der er steget fra 4 til 28 procent siden 2001.
Næring og klima
Kartofler er næringsrige kilder til energi og vitaminer. Ifølge Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, er kartoflen “meget mættende og giver en god energi i forhold til, hvor mange kalorier den indeholder”, udtaler hun til Videnskab.dk. En portion på 100 gram indeholder nemlig blot 80 kalorier.
Den er desuden rig på C-vitamin, jern, kalium, flere B-vitaminer og er en god kilde til kulhydrater. Kartoflen er også klimavenlig, da den har et langt mindre CO2-aftryk end både pasta og ris. Faktisk udleder kartoflen kun 0,39 kilo CO2e per kilo, mens pasta og ris udleder henholdsvis 1,73 og 4,7 kilo CO2e.
Læs også: Pesticidniveauer varierer afhængigt af varens oprindelsesland, viser rapport
Det moderne køkken
Den moderne madkultur i Danmark har ændret sig markant, og det påvirker kartoflens plads i køkkenet. Jonatan Leer, professor i ‘culinary arts and meal sciences’ ved Örebro Universitet, peger på, at danskerne bruger mindre tid på at lave mad, hvilket går ud over kartoflen, da den kræver tid til skrælning og kogning.
“30 procent af danskerne bruger i dag under 15 minutter på at lave mad på en typisk aften. Så er det altså svært at nå at skrælle og koge kartofler”, forklarer Jonathan Leer til Videnskab.dk. Under coronapandemien steg kartoffelforbruget kortvarigt, da mange danskere havde mere tid i køkkenet, men denne trend varede ikke ved.
Desuden har vores madvaner udviklet sig, så vi varierer maden mere fra dag til dag. I dag vælger mange ris, pasta eller kornsorter som bulgur og quinoa, der ofte opfattes som lettere at tilberede og mere moderne. Dog vil den nok aldrig forsvinde helt væk fra det danske køkken, for som Sisse Fagt beskriver: “Uanset hvad er der jo intet, der kan slå en nyopgravet dansk kartoffel i juni måned”.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Læs også: Disse almindelige fødevarer kan være med til at stresse kroppen
Læs også: Ny forskning: Moderat mængde alkohol kan øge risikoen for kræft