Forskere har i et omfattende dansk studie, som er blevet offentliggjort i Journal of Epidemiology and Community Health, analyseret sammenhængen mellem, hvad kvinder spiser under graviditeten, og hvordan det påvirker deres børns helbred mange år senere.
Studiet bygger på data fra 67.701 mødre og deres børn fra den store Bedre Sundhed i Generationer-undersøgelse.
Mødrene besvarede detaljerede spørgsmål om kostvaner, som forskerne brugte til at beregne en inflammationsscore.
Den score viser, i hvor høj grad kosten kan skabe betændelseslignende tilstande i kroppen.
Læs også: Sundhedsorganisationer advarer om forkert brug af magnesium
De fødevarer, der typisk bidrager til inflammation, er blandt andet fastfood, rødt kød, sodavand, færdigretter og slik. Modsat har frugt, nødder, fisk og bær en beskyttende effekt.
Ved at kombinere kostdata med helbredsoplysninger fra de nationale registre kunne forskerne kortlægge sammenhænge mellem mors kost og barnets risiko for at udvikle sygdom.
En uventet sammenhæng
Analysen viste, at børn af mødre, der havde spist en inflammatorisk kost under graviditeten, havde 16 procent øget risiko for at udvikle type 1-diabetes inden 18-årsalderen.
Også et højt indtag af gluten viste sig at øge risikoen.
Læs også: Sådan har Trumps administration beskrevet hans helbred
Samtidig fandt forskerne paradoksalt nok, at børn af mødre, der røg under graviditeten, havde en lavere risiko.
Ifølge forskerne betyder det dog ikke, at rygning beskytter, og de opfordrer klart til ikke at ryge under graviditeten, da barnet kan udvikle mange andre former for sygdomme.
Eksempelvis kan barnet ifølge Netdoktor blive født for tidligt eller med lav fødselsvægt, hvilket forværres jo mere der ryges. Samtidig stiger risikoen for, at barnet dør før fødslen.
Når immunforsvaret bliver forvirret
Ifølge professor og overlæge Flemming Pociot fra Steno Diabetes Center Copenhagen giver resultaterne god mening.
Læs også: Studie viser moderat kolesterolfald efter to dages diæt med havregryn
Barnets immunforsvar formes under graviditeten, og hvis kroppen allerede her udsættes for kronisk inflammation, kan det forstyrre udviklingen af immunsystemet.
Det kan føre til, at immunforsvaret senere angriber kroppens egne celler, herunder de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, som er kernen i type 1-diabetes.
Selv om forskerne endnu ikke kan komme med konkrete kostråd, peger de på, at sund kost under graviditeten kan have en beskyttende effekt på barnets fremtidige helbred.
Artiklen er baseret på informationer fra Netdoktor.dk, Journal of Epidemiology and Community Health, Bedre Sundhed i Generationer og Netdoktor.dk.
Læs også: Livslangt alkoholforbrug øger risikoen for tarmkræft