Ifølge rapporten Nordisk Monitorering 2025 viser de nyeste data markante forskelle i sundhedsadfærd mellem uddannelsesgrupper.
Personer med kortere uddannelse indberetter dårligere kostmønstre, højere forekomst af overvægt og et større forbrug af alkohol og nikotin.
Denne sociale skævhed har været kendt længe, men omfanget i den nye monitorering understreger, at forskellene fortsat vokser.
Rapportens projektleder, Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet, fremhæver, at udviklingen kalder på politisk handling.
Læs også: Sådan undgår du, at alkohol ødelægger julen
Reaktioner fra ministerrådet
Nordisk Ministerråd skriver, at resultaterne skal bruges aktivt i arbejdet med at implementere Nordiske Næringsanbefalinger 2023.
Der planlægges desuden en særskilt indsats i 2026 for at reducere unges indtag af koffeinholdige drikke.
Generalsekretær Karen Ellemann vurderer udviklingen som kritisk.
“Vi er på vej til at blive en stillesiddende og overvægtig nordisk befolkning, som tilbringer alt for meget tid foran skærmen, samtidig med at vi spiser usund og ikke-bæredygtig mad”, forklarer hun til Nordisk Samarbejde.
Læs også: Sådan undgår du sygdom og ulykker i december
Udmeldingen ledsages af en opfordring til, at sundheds- og fødevaresektorerne styrker samarbejdet om folkesundheden.
Kostens nye retning
Dataene viser en ændret fordeling i befolkningens daglige indtag.
Ifølge rapporten falder forbruget af plantebaserede basisfødevarer, mens sukkerholdige produkter fylder mere.
Samtidig er energidrikke blevet markant mere udbredte over det seneste årti, især blandt unge voksne.
Læs også: Eksperter: Vitaminvingummier er dyre og unødvendige for de fleste børn
Rapportens forfattere peger på mulige konsekvenser som søvnforstyrrelser og nedsat koncentration.
56 procent af voksne i norden og hvert femte barn har overvægt eller svær overvægt, og en tredjedel af de voksne lever ikke op til anbefalingerne for fysisk aktivitet.
Kilder: Nordisk Samarbejde og Nordisk Monitorering 2025.