Du kender sikkert følelsen. Du står foran køleskabet i supermarkedet og overvejer dit valg. Skal du tage den klassiske sodavand fyldt med sukker, eller bør du vælge en light-version uden kalorier?
Debatten om sukker kontra kunstige sødemidler har stået på i årevis, og der er nok ikke mange fødevarer, der har skabt så mange myter som light-sodavand.
Men hvad siger forskningen? Er det sundere at vælge sukkeret, eller er det helt okay at nyde en Pepsi Max eller Cola Zero uden dårlig samvittighed?
Aspartam: Skræmmekampagnerne og den reelle risiko
Et af de mest udskældte sødemidler er aspartam, som ofte findes i sukkerfri sodavand.
Læs også: Denne røde drik kan sænke dit blodtryk – især hvis du er over 60
Det har været genstand for utallige rygter og advarsler – fra påstande om kræftrisiko til bekymringer om, at det kan øge appetitten og få os til at spise mere sukkerholdig mad.
I 2023 klassificerede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) aspartam som “muligvis kræftfremkaldende”. Men hvad betyder det egentlig?
Ifølge forsker og forfatter Nicklas Brendborg fra Københavns Universitet er denne klassificering ikke ensbetydende med, at aspartam udgør en reel sundhedsrisiko.
WHO har nemlig placeret aspartam i samme kategori som syltede grøntsager og aloe vera – ting, vi spiser uden at tænke videre over det.
Læs også: Sundhedseksperter advarer: Disse personer bør tænke sig om, før de spiser appelsiner
Når kroppen nedbryder aspartam, omdannes det til tre velkendte stoffer: asparaginsyre, fenylalanin og metanol. Disse stoffer findes også i helt almindelige fødevarer som mælk, kød, linser og frugt. Faktisk indeholder et glas mælk flere af disse stoffer end en dåse cola zero.
Hvor meget sodavand skal der til, før det bliver et problem?
Mængden af aspartam, man skal indtage, før det nærmer sig en potentiel sundhedsrisiko, er ekstremt høj.
Ifølge EU’s grænseværdier skal en voksen person drikke 28 dåser sukkerfri sodavand hver dag, før man rammer den maksimalt tilladte daglige dosis.
Og det er endda en konservativ vurdering med en stor sikkerhedsmargen.
Læs også: Forskning viser, hvordan mandler kan støtte en stabil blodsukkerbalance
Derfor er det ikke realistisk at få et skadeligt indtag af aspartam gennem normal sodavandsdrikning. Til gengæld er det velkendt, at sukkersødede drikkevarer kan føre til vægtøgning, type 2-diabetes og andre helbredsproblemer.
Hvis valget står mellem almindelig sodavand og en sukkerfri version, peger forskningen entydigt på, at det er bedre at vælge sidstnævnte.
Er sukkerfri sodavand lige så sundt som vand?
Selvom light-sodavand ikke ser ud til at have nogen alvorlige sundhedsskadelige effekter, betyder det ikke, at det er det optimale valg for kroppen.
Vand forbliver den sundeste tørstslukker, og nogle studier tyder på, at kunstige sødemidler kan påvirke smagsopfattelsen, så man bliver mere tilbøjelig til at søge søde smage i sin kost.
Læs også: Kombinationen af mørk chokolade og disse kosttilskud kan give uønskede reaktioner
Derudover indeholder sodavand ofte koffein, som kan forstyrre søvnrytmen, hvis den drikkes sent på dagen.
For de fleste mennesker er det dog en lille faktor i forhold til de helbredsmæssige konsekvenser af et højt sukkerindtag.
Hvis man vil tabe sig eller mindske sit sukkerforbrug, kan sukkerfri sodavand være et fornuftigt alternativ til de sukkerholdige varianter.
Det handler i sidste ende om at have en balanceret tilgang og ikke lade sig styre af myter og skræmmekampagner.
Læs også: Disse kropslige tegn forbindes ofte med B12-mangel
Artiklen er baseret på informationer fra DR.