Sojaolie er efterhånden så almindelig, at de fleste forbrugere ikke bemærker den.
Den findes i chips, færdigretter, mayonnaise og en lang række bagte produkter.
Ifølge Science Daily er den også blevet den mest anvendte spiseolie i USA efter årtiers industriel satsning.
Det er netop denne udbredelse, der fik forskere ved University of California Riverside til at genbesøge spørgsmålet om, hvordan kroppen håndterer moderne fedtkilder.
Læs også: Sådan kan sellerijuice påvirke din krop, hvis du drikker det hver dag
Forskerne fortalte Science Daily, at tidligere dyreforsøg havde vist betydelige forskelle i vægtudvikling mellem mus, som ellers fik de samme kostplaner.
Derfor satte de et længerevarende studie i gang, hvor mus blev fulgt over flere uger på identiske diæter med højt indhold af sojaolie.
I studiet publiceret i Journal of Lipid Research nævnes det, at resultaterne hurtigt blev mere komplekse end forventet.
Ikke alle mus reagerede ens, og det fik forskerne til at lede efter mere grundlæggende biologiske forskelle.
Læs også: Lavt sukkerindtag i de første leveår kobles til lavere demensrisiko
En uventet forskel i leveren
Ifølge forskerne, der udtaler sig i Science Daily, viste analyser af levervæv, at en bestemt variant af proteinet HNF4α optrådte i forskellige mønstre hos forsøgsdyrene.
Proteinet er kendt for at regulere hundreder af gener, og forskerne begyndte at mistænke, at det kunne påvirke håndteringen af fedtsyrer.
Her opstod et af studiets mest markante skift. Mus, der var genetisk modificeret til at producere en alternativ version af proteinet, tog stort set ikke på, selvom diæten var identisk med kontrolgruppen. Denne forskel var tydelig tidligt i forsøget-
Sonia Deol, en af studiets hovedforfattere, sagde til UC Riverside:
Læs også: Diætister: Disse måltider vælger vi på stressede dage
“Dette kan være det første skridt mod at forstå, hvorfor nogle mennesker tager lettere på end andre, når de spiser en kost med et højt indhold af sojaolie.”.
Overaskende fund i slutningen af forsøget
Ifølge studiet var det ikke selve olien, der gjorde forskellen. Det var de molekyler, som kroppen danner, når linolsyre nedbrydes.
Disse forbindelser, oxylipiner, optrådte i langt højere koncentrationer hos de almindelige mus end hos de genetisk ændrede.
Dette fund, der lidt overraskende først blev tydeligt i studiets slutning, peger på, at oxylipiner kun får betydning, når både kost og metaboliske betingelser rammer en bestemt kombination.
Læs også: Disse madvarer kan være gode for din lever
Ifølge forskerne er næste skridt at undersøge, om lignende mønstre ses i andre udbredte olier som solsikke og majs. Der er endnu ingen planer om menneskeforsøg.
Kilde: ScienceDaily, Journal of Lipid Research og UC Riverside.
Læs også: Kan en hård avocado gøres blød på 10 minutter? Her er svaret