Advarsel! Dette må du aldrig gøre ved et brandsår

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Brandsår kan opstå lynhurtigt og føre til stor smerte, især i sommermånederne hvor grill, bål og sol er en del af hverdagen.

Her får du en enkel og overskuelig guide til, hvordan du håndterer forbrændinger – fra de første sekunder efter ulykken til hvornår du skal kontakte lægen.

Skyl med vand

Foto: Shutterstock.com

Det absolut første, du skal gøre ved en forbrænding, er at nedkøle området med køligt vand.

Temperaturen skal være behagelig, omkring 18-19 grader, og du skal blive ved i mindst en time.

Læs også: Rygere er mere ensomme end ikke-rygere, tyder ny analyse på

Kun sådan kan du stoppe forbrændingen i at trænge dybere ned i huden.

Kend forskel på forbrændingens grader

Foto: Shutterstock.com

Førstegradsforbrænding: Rød og smertende hud.

Andengradsforbrænding: Vabler og intens smerte.

Tredjegradsforbrænding: Hvid, læderagtig hud og manglende følelse.

Læs også: Latter kan lette åndenød hos KOL-patienter

Jo dybere skaden er, desto vigtigere er professionel hjælp.

Størrelsen betyder noget

Foto: Shutterstock.com

En god tommelfingerregel: Hvis brandsåret er større end din egen håndflade, skal du kontakte en læge.

Jo større området er, jo større er risikoen for alvorlige komplikationer.

Placeringen er afgørende

Foto: Shutterstock.com

Forbrændinger i ansigtet, på hænder eller i skridtet er særligt alvorlige og kræver lægehjælp – uanset størrelsen.

Læs også: Ingen sikker nedre grænse: Selv ét glas alkohol om dagen påvirker dit blodtryk

Disse områder er ekstra følsomme og kan føre til varige skader, hvis de ikke behandles korrekt.

Fortsæt med at køle – selv på vej til lægen

Foto: Shutterstock.com

Hvis du har brug for lægehjælp, skal du stadig nedkøle brandsåret undervejs.

Brug våde, rene håndklæder eller skyl med vand, hvis det er muligt. Hver ekstra minut hjælper med at begrænse skaden.

Overfladiske skader kræver sjældent lægehjælp

Foto: Shutterstock.com

Hvis det kun er en rødmen i huden, og du hurtigt får nedkølet området, er der sjældent brug for lægefaglig hjælp.

Læs også: Ny undersøgelse finder mere mikroplast i lungerne hos kræftpatienter

Følg alligevel udviklingen nøje – hvis smerten stiger eller der kommer vabler, skal du reagere.

Husk stivkrampevaccinen

Foto: Shutterstock.com

Er det mere end 10 år siden, du sidst blev vaccineret mod stivkrampe? Så er det vigtigt at få en opdatering, hvis du har fået et brandsår, der kræver lægehjælp.

Forbrændt hud er sårbar overfor infektioner, og stivkrampe er en alvorlig sygdom.

Undlad at prikke hul på vabler

Foto: Shutterstock.com

Selvom det kan være fristende at punktere en vabel, bør du lade være. Det kan føre til infektioner og forværre situationen.

Læs også: Din psykiske reaktion på traumer kan forhøje din risiko for hjerteanfald og slagtilfælde

Lægen vil vurdere, om det er nødvendigt at fjerne væsken, og det bør ske under sterile forhold.

Brug ikke is eller iskoldt vand

Foto: Shutterstock.com

Det kan virke oplagt at bruge meget koldt vand eller is, men det kan faktisk skade huden yderligere.

Iskoldt vand kan give kuldeskader, og det er ikke effektivt til at begrænse skadens omfang. Hold dig derfor til lunkent eller køligt vand.

Smertestillende hjælper ikke mod selve skaden

Foto: Jeppe Gustafsson / Shutterstock.com

Selvom det kan lindre smerten at tage for eksempel paracetamol, ændrer det ikke på skadens udvikling.

Smertestillende påvirker ikke dybden eller alvoren af brandsåret. Kun nedkøling med vand kan gøre en forskel her.

Artiklen er baseret på informationer fra Netdoktor.com.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Eksperter afslører den bedste temperatur på dit drikkevand

Nogle foretrækker iskoldt vand, mens andre helst drikker det ved stuetemperatur eller varmt.Ifølge ernæringseksperter fra Real Simple...

På dette tidspunkt af året topper stressen i Danmark

Efter sommerferien vender møder, mails og arbejdsopgaver tilbage. For nogle danskere bliver overgangen samtidig en periode, hvor tegn på stress bliver tydeligere.

Rygere er mere ensomme end ikke-rygere, tyder ny analyse på

Et europæisk studie af mere end 50.000 mennesker vender myten om den sociale cigaret på hovedet.

Din hjerne kan afgøre, hvornår du giver op under en træning

Et museforsøg tyder på, at hjernen styrer din udholdenhedsgrænse, men at den kan flyttes.

Eksperter afslører den bedste temperatur på dit drikkevand

Nogle foretrækker iskoldt vand, mens andre helst drikker det ved stuetemperatur eller varmt.Ifølge ernæringseksperter fra Real Simple...

På dette tidspunkt af året topper stressen i Danmark

Efter sommerferien vender møder, mails og arbejdsopgaver tilbage. For nogle danskere bliver overgangen samtidig en periode, hvor tegn på stress bliver tydeligere.

Rygere er mere ensomme end ikke-rygere, tyder ny analyse på

Et europæisk studie af mere end 50.000 mennesker vender myten om den sociale cigaret på hovedet.