Banebrydende forskning bruger hudceller til fertilitetbehandling

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har udviklet en teknik, der kan give helt nye muligheder for fremtidens familiedannelse.

Et forskerhold fra Oregon Health and Science University har formået at skabe menneskelige æg ud fra hudceller.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications og præsenteres som et bevis på, at processen kan lade sig gøre.

Teknikken bygger på en metode, som tidligere blev brugt til at klone fåret Dolly i 1990’erne.

Ved at erstatte kernen i et donoræg med arvematerialet fra en hudcelle lykkedes det at danne nye æg, som derefter kunne befrugtes.

Læs også: Nyt studie kobler visse konserveringsmidler til øget kræftrisiko

Udfordringen med kromosomer

Et af de største problemer for forskerne har været at sikre den rette fordeling af kromosomer.

Normalt indeholder et æg 23 kromosomer, som skal parres med 23 kromosomer fra en sædcelle.

I forsøget lykkedes det at reducere det overskydende arvemateriale ved hjælp af et særligt kemisk stof.

Alligevel opstod der fejl i fordelingen, hvilket førte til embryoner med forkerte kromosomsammensætninger.

Læs også: Sødestoffet aspartam kan muligvis påvirke hukommelsen og hjertet negativ

Kun under 10 procent af de fremstillede æg udviklede sig til det stadie, hvor embryoner typisk anvendes i IVF-behandling, men ingen blev dyrket længere end seks dage.

Hvem kan få glæde af metoden

Selvom teknikken langt fra er færdigudviklet, peger forskere på, at den kan blive banebrydende.

Kvinder, der mister deres æg på grund af alder eller medicinsk behandling, kan i fremtiden få genetisk beslægtede æg.

Samtidig åbner metoden for, at æg potentielt kan skabes ud fra mandlige hudceller, hvilket vil kunne gøre det muligt for homoseksuelle mandlige par at få børn med genetisk tilknytning til begge partnere.

Læs også: 5–7 minutters intensiv træning kan mindske risikoen for tidlig død

Eksperter understreger dog, at processen er ineffektiv og forbundet med betydelige sikkerhedsrisici, som kræver mange års yderligere forskning.

Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.

Læs også: Amning kan spille rolle i forebyggelse af senere angst og depression

Andre Artikler

Nyt studie kobler visse konserveringsmidler til øget kræftrisiko

Tilsætningsstoffer sikrer holdbarhed og lave priser. Men nye data rejser spørgsmål om, hvordan de bør reguleres fremover.

Sødestoffet aspartam kan muligvis påvirke hukommelsen og hjertet negativ

Aspartam er stadig tilladt i EU, men nyere forskning peger på, at stoffet muligvis kan have mere vidtrækkende effekter, end man tidligere har vurderet.

5–7 minutters intensiv træning kan mindske risikoen for tidlig død

Nye forskningsresultater peger på, at meget lidt fysisk aktivitet kan have større effekt end antaget.

Amning kan spille rolle i forebyggelse af senere angst og depression

Et nyt langtidsstudie tyder på, at amning kan hænge sammen med bedre mental trivsel hos mødre mange år efter fødslen.

Nyt studie kobler visse konserveringsmidler til øget kræftrisiko

Tilsætningsstoffer sikrer holdbarhed og lave priser. Men nye data rejser spørgsmål om, hvordan de bør reguleres fremover.

Sødestoffet aspartam kan muligvis påvirke hukommelsen og hjertet negativ

Aspartam er stadig tilladt i EU, men nyere forskning peger på, at stoffet muligvis kan have mere vidtrækkende effekter, end man tidligere har vurderet.

5–7 minutters intensiv træning kan mindske risikoen for tidlig død

Nye forskningsresultater peger på, at meget lidt fysisk aktivitet kan have større effekt end antaget.