Derfor får du epilepsi – her er de mest almindelige udløsere

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Epilepsi kan have mange forskellige årsager, men i mange tilfælde er den nøjagtige årsag ukendt. Her er de hyppigste bagvedliggende faktorer.

Genetiske faktorer

Foto Shutterstockcom

Epilepsi kan være arveligt, og specifikke genændringer kan øge risikoen, selv uden familiær historik.

Hovedtraumer

Foto Shutterstockcom

Et hårdt slag mod hovedet – fx fra trafikulykker eller fald – kan føre til epilepsi, ofte med forsinket debut.

Tumorer i hjernen

Foto Shutterstockcom

Hjernesvulster og vævsforandringer kan forstyrre hjernens elektriske aktivitet og udløse anfald.

Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Blodkarsygdomme

Foto Shutterstockcom

Misdannelser i hjernens blodkar, som arteriovenøse malformationer, kan forårsage epilepsi.

Infektioner i hjernen

Foto Shutterstockcom

Meningitis, HIV og encefalitis kan give varige hjerneskader og udløse epileptiske symptomer.

Skader før fødslen

Foto Shutterstockcom

Fostre, der har fået iltmangel, infektion eller dårlig ernæring, har øget risiko for at udvikle epilepsi.

Slagtilfælde

Foto Shutterstockcom

Hos ældre er slagtilfælde en af de mest almindelige udløsende årsager til epilepsi.

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Demens

Foto Shutterstockcom

Degenerative sygdomme som Alzheimers kan føre til epilepsi hos ældre voksne.

Udviklingsforstyrrelser

Foto Shutterstockcom

Autisme og ADHD forekommer ofte sammen med epilepsi og kan skyldes fælles genetiske faktorer.

Ukendte årsager

Foto Shutterstockcom

I cirka halvdelen af alle tilfælde findes der ingen klar årsag til epilepsi – disse kaldes idiopatiske.

Artiklen er baseret på informationer fra Mayo Clinic.

Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Andre Artikler

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.