Epilepsi kan have mange forskellige årsager, men i mange tilfælde er den nøjagtige årsag ukendt. Her er de hyppigste bagvedliggende faktorer.
Genetiske faktorer
Epilepsi kan være arveligt, og specifikke genændringer kan øge risikoen, selv uden familiær historik.
Hovedtraumer
Et hårdt slag mod hovedet – fx fra trafikulykker eller fald – kan føre til epilepsi, ofte med forsinket debut.
Tumorer i hjernen
Hjernesvulster og vævsforandringer kan forstyrre hjernens elektriske aktivitet og udløse anfald.
Læs også: Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før - her er symptomerne
Blodkarsygdomme
Misdannelser i hjernens blodkar, som arteriovenøse malformationer, kan forårsage epilepsi.
Infektioner i hjernen
Meningitis, HIV og encefalitis kan give varige hjerneskader og udløse epileptiske symptomer.
Skader før fødslen
Fostre, der har fået iltmangel, infektion eller dårlig ernæring, har øget risiko for at udvikle epilepsi.
Slagtilfælde
Hos ældre er slagtilfælde en af de mest almindelige udløsende årsager til epilepsi.
Læs også: Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost
Demens
Degenerative sygdomme som Alzheimers kan føre til epilepsi hos ældre voksne.
Udviklingsforstyrrelser
Autisme og ADHD forekommer ofte sammen med epilepsi og kan skyldes fælles genetiske faktorer.
Ukendte årsager
I cirka halvdelen af alle tilfælde findes der ingen klar årsag til epilepsi – disse kaldes idiopatiske.
Artiklen er baseret på informationer fra Mayo Clinic.
Læs også: Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel
Læs også: Middelhavskost kædes sammen med lavere risiko for slagtilfælde hos kvinder