Derfor får du epilepsi – her er de mest almindelige udløsere

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Epilepsi kan have mange forskellige årsager, men i mange tilfælde er den nøjagtige årsag ukendt. Her er de hyppigste bagvedliggende faktorer.

Genetiske faktorer

Foto Shutterstockcom

Epilepsi kan være arveligt, og specifikke genændringer kan øge risikoen, selv uden familiær historik.

Hovedtraumer

Foto Shutterstockcom

Et hårdt slag mod hovedet – fx fra trafikulykker eller fald – kan føre til epilepsi, ofte med forsinket debut.

Tumorer i hjernen

Foto Shutterstockcom

Hjernesvulster og vævsforandringer kan forstyrre hjernens elektriske aktivitet og udløse anfald.

Læs også: Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Blodkarsygdomme

Foto Shutterstockcom

Misdannelser i hjernens blodkar, som arteriovenøse malformationer, kan forårsage epilepsi.

Infektioner i hjernen

Foto Shutterstockcom

Meningitis, HIV og encefalitis kan give varige hjerneskader og udløse epileptiske symptomer.

Skader før fødslen

Foto Shutterstockcom

Fostre, der har fået iltmangel, infektion eller dårlig ernæring, har øget risiko for at udvikle epilepsi.

Slagtilfælde

Foto Shutterstockcom

Hos ældre er slagtilfælde en af de mest almindelige udløsende årsager til epilepsi.

Læs også: Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Demens

Foto Shutterstockcom

Degenerative sygdomme som Alzheimers kan føre til epilepsi hos ældre voksne.

Udviklingsforstyrrelser

Foto Shutterstockcom

Autisme og ADHD forekommer ofte sammen med epilepsi og kan skyldes fælles genetiske faktorer.

Ukendte årsager

Foto Shutterstockcom

I cirka halvdelen af alle tilfælde findes der ingen klar årsag til epilepsi – disse kaldes idiopatiske.

Artiklen er baseret på informationer fra Mayo Clinic.

Læs også: Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Læs også: Sådan nyder du julemaden uden at spise for meget

Andre Artikler

Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Forskning viser, at små ændringer i hverdagen kan gøre vintermånederne både lettere og mere energifyldte.

Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Mavekramper, kvalme og feber efter et måltid skyldes ikke altid “dårlig fordøjelse”. Ofte er årsagen mere konkret og i mange tilfælde til at undgå.

Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Selv få sekunders mikrosøvn kan sætte både din sikkerhed og din koncentration på spil.

Det vigtigste råd fødevareeksperter giver hvert år til julekokke

En lille køkkenfejl juleaften kan være nok til at give hele familien en uventet mavepine.

Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Forskning viser, at små ændringer i hverdagen kan gøre vintermånederne både lettere og mere energifyldte.

Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Mavekramper, kvalme og feber efter et måltid skyldes ikke altid “dårlig fordøjelse”. Ofte er årsagen mere konkret og i mange tilfælde til at undgå.

Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Selv få sekunders mikrosøvn kan sætte både din sikkerhed og din koncentration på spil.