Derfor får du epilepsi – her er de mest almindelige udløsere

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Epilepsi kan have mange forskellige årsager, men i mange tilfælde er den nøjagtige årsag ukendt. Her er de hyppigste bagvedliggende faktorer.

Genetiske faktorer

Foto Shutterstockcom

Epilepsi kan være arveligt, og specifikke genændringer kan øge risikoen, selv uden familiær historik.

Hovedtraumer

Foto Shutterstockcom

Et hårdt slag mod hovedet – fx fra trafikulykker eller fald – kan føre til epilepsi, ofte med forsinket debut.

Tumorer i hjernen

Foto Shutterstockcom

Hjernesvulster og vævsforandringer kan forstyrre hjernens elektriske aktivitet og udløse anfald.

Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Blodkarsygdomme

Foto Shutterstockcom

Misdannelser i hjernens blodkar, som arteriovenøse malformationer, kan forårsage epilepsi.

Infektioner i hjernen

Foto Shutterstockcom

Meningitis, HIV og encefalitis kan give varige hjerneskader og udløse epileptiske symptomer.

Skader før fødslen

Foto Shutterstockcom

Fostre, der har fået iltmangel, infektion eller dårlig ernæring, har øget risiko for at udvikle epilepsi.

Slagtilfælde

Foto Shutterstockcom

Hos ældre er slagtilfælde en af de mest almindelige udløsende årsager til epilepsi.

Læs også: Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

Demens

Foto Shutterstockcom

Degenerative sygdomme som Alzheimers kan føre til epilepsi hos ældre voksne.

Udviklingsforstyrrelser

Foto Shutterstockcom

Autisme og ADHD forekommer ofte sammen med epilepsi og kan skyldes fælles genetiske faktorer.

Ukendte årsager

Foto Shutterstockcom

I cirka halvdelen af alle tilfælde findes der ingen klar årsag til epilepsi – disse kaldes idiopatiske.

Artiklen er baseret på informationer fra Mayo Clinic.

Læs også: Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter

Andre Artikler

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.