Du gætter aldrig, hvorfor et gab smitter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et simpelt gab kan sprede sig som en steppebrand i et rum fuld af mennesker - men hvad skyldes det?

Vi gaber omkring 20 gange om dagen, men videnskaben er stadig ikke helt enige om, hvad formålet egentlig er.

Nogle teorier peger på ilt, andre på temperatur – og så er der dem, der ser gabet som et udtryk for empati.

En klassisk forklaring har været, at gabet fungerer som et boost af frisk ilt til hjernen.

Men den teori får modstand, fordi selv fostre, der ikke trækker vejret gennem lungerne, også gaber.

Læs også: Nyt studie: Unge spiser flere kalorier efter en periode med ultraforarbejdet kost

Er gabet hjernens aircondition?

En nyere og mere anerkendt teori går ud på, at gab hjælper med at køle hjernen ned.

Når vi gaber, aktiveres flere processer: hjerterytmen stiger, blodet strømmer hurtigere og ansigtsmusklerne bevæger sig.

Det er alt sammen noget, der kan hjælpe med at sænke temperaturen i hovedet og holde hjernen effektiv.

Når gabet smitter

Men gab er ikke kun noget, vi gør for vores egen skyld. Det smitter, og det skyldes ifølge nogle forskere, at vi har evnen til at føle empati.

Læs også: Derfor får du forkølelsessår, og sådan forkortes forløbet

Et gab kan altså være en social refleks, der binder os sammen som flokdyr.

En anden forklaring peger på, at smitsomme gab kan være et nedarvet overlevelsesritual, der holder gruppen opmærksom og på vagt.

Jo større hjerne, jo længere gab

Undersøgelser fra Holland viser en direkte sammenhæng mellem hjernestørrelse og længden på et gab.

Mennesker har for eksempel de længste gab på op mod 6,5 sekunder, mens små dyr som mus kun gaber i under et sekund.

Læs også: Nyt studie undersøger, om kosttilskud kan lindre senfølger efter covid-19

Det støtter teorien om, at gabet hjælper med at regulere hjerneaktivitet.

Ikke alle bliver smittet

Selvom gab smitter, gælder det ikke for alle. Børn under fem år reagerer sjældent på andres gab.

Det viser, at evnen – eller trangen – til at “gengabe” måske først opstår sammen med udviklingen af empati og social forståelse.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Ny rapport: Flere ansigtsmasker indeholder uønsket kemi

Læs også: Pesticidniveauer varierer afhængigt af varens oprindelsesland, viser rapport

Andre Artikler

Nyt studie: Unge spiser flere kalorier efter en periode med ultraforarbejdet kost

Ny forskning viser, at unge voksne reagerer forskelligt på den samme kost afhængigt af alder.

Derfor får du forkølelsessår, og sådan forkortes forløbet

Forkølelsessår opstår ofte i perioder, hvor kroppen presses af sygdom eller stress. Sådan kan du forkorte forløbet.

Nyt studie undersøger, om kosttilskud kan lindre senfølger efter covid-19

Senfølger efter covid-19 mangler fortsat veldokumenterede behandlingsmuligheder. Ny forskning peger muligvis på et svar.

Ny rapport: Flere ansigtsmasker indeholder uønsket kemi

Ansigtsmasker sælges i stigende grad til et yngre publikum, men hvor sikre er de egentlig?

Nyt studie: Unge spiser flere kalorier efter en periode med ultraforarbejdet kost

Ny forskning viser, at unge voksne reagerer forskelligt på den samme kost afhængigt af alder.

Derfor får du forkølelsessår, og sådan forkortes forløbet

Forkølelsessår opstår ofte i perioder, hvor kroppen presses af sygdom eller stress. Sådan kan du forkorte forløbet.

Nyt studie undersøger, om kosttilskud kan lindre senfølger efter covid-19

Senfølger efter covid-19 mangler fortsat veldokumenterede behandlingsmuligheder. Ny forskning peger muligvis på et svar.