Du gætter aldrig, hvorfor et gab smitter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et simpelt gab kan sprede sig som en steppebrand i et rum fuld af mennesker - men hvad skyldes det?

Vi gaber omkring 20 gange om dagen, men videnskaben er stadig ikke helt enige om, hvad formålet egentlig er.

Nogle teorier peger på ilt, andre på temperatur – og så er der dem, der ser gabet som et udtryk for empati.

En klassisk forklaring har været, at gabet fungerer som et boost af frisk ilt til hjernen.

Men den teori får modstand, fordi selv fostre, der ikke trækker vejret gennem lungerne, også gaber.

Læs også: Skærer du tænder uden at vide det? Disse tegn kan afsløre det

Er gabet hjernens aircondition?

En nyere og mere anerkendt teori går ud på, at gab hjælper med at køle hjernen ned.

Når vi gaber, aktiveres flere processer: hjerterytmen stiger, blodet strømmer hurtigere og ansigtsmusklerne bevæger sig.

Det er alt sammen noget, der kan hjælpe med at sænke temperaturen i hovedet og holde hjernen effektiv.

Når gabet smitter

Men gab er ikke kun noget, vi gør for vores egen skyld. Det smitter, og det skyldes ifølge nogle forskere, at vi har evnen til at føle empati.

Læs også: Mæslinger spreder sig igen: Forskere afslører en alvorlig risiko for gravide

Et gab kan altså være en social refleks, der binder os sammen som flokdyr.

En anden forklaring peger på, at smitsomme gab kan være et nedarvet overlevelsesritual, der holder gruppen opmærksom og på vagt.

Jo større hjerne, jo længere gab

Undersøgelser fra Holland viser en direkte sammenhæng mellem hjernestørrelse og længden på et gab.

Mennesker har for eksempel de længste gab på op mod 6,5 sekunder, mens små dyr som mus kun gaber i under et sekund.

Læs også: Hun brugte næsespray 15 gange om dagen: Nu fortæller hun om konsekvenserne

Det støtter teorien om, at gabet hjælper med at regulere hjerneaktivitet.

Ikke alle bliver smittet

Selvom gab smitter, gælder det ikke for alle. Børn under fem år reagerer sjældent på andres gab.

Det viser, at evnen – eller trangen – til at “gengabe” måske først opstår sammen med udviklingen af empati og social forståelse.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Hallucinationer er et frygtet Parkinson-symptom: Ny forskning peger på en mulig forklaring

Læs også: Hvad din tunge kan afsløre om dit helbred: 7 tegn der er nemme at overse

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Novo med nye resultater: Slankemedicin kan hjælpe børn helt ned til seks år

Det er første gang, medicinen er testet på så små børn, og effekten overrasker, men Sundhedsstyrelsen har allerede taget stilling.

Ny forskning: Denne metode kan gøre det lettere at stoppe med at ryge cigaretter

Et stort britisk forsøg testede, hvad der sker, når rygere får en e-cigaret stukket i hånden og ellers er overladt til sig selv.

Skærer du tænder uden at vide det? Disse tegn kan afsløre det

Mange opdager det først, når tandlægen ser nedslidte tænder, men kroppen giver tegn hver morgen, hvis du ved hvad du skal lytte efter.

Skærmen i sengen kan forsinke din træthed med halvanden time

Melatonin stiger normalt om aftenen, når det bliver mørkt. Men lyset fra din telefon kan udsætte selve det signal, der sender dig i søvn.

Novo med nye resultater: Slankemedicin kan hjælpe børn helt ned til seks år

Det er første gang, medicinen er testet på så små børn, og effekten overrasker, men Sundhedsstyrelsen har allerede taget stilling.

Ny forskning: Denne metode kan gøre det lettere at stoppe med at ryge cigaretter

Et stort britisk forsøg testede, hvad der sker, når rygere får en e-cigaret stukket i hånden og ellers er overladt til sig selv.

Skærer du tænder uden at vide det? Disse tegn kan afsløre det

Mange opdager det først, når tandlægen ser nedslidte tænder, men kroppen giver tegn hver morgen, hvis du ved hvad du skal lytte efter.