Du gætter aldrig, hvorfor et gab smitter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et simpelt gab kan sprede sig som en steppebrand i et rum fuld af mennesker - men hvad skyldes det?

Vi gaber omkring 20 gange om dagen, men videnskaben er stadig ikke helt enige om, hvad formålet egentlig er.

Nogle teorier peger på ilt, andre på temperatur – og så er der dem, der ser gabet som et udtryk for empati.

En klassisk forklaring har været, at gabet fungerer som et boost af frisk ilt til hjernen.

Men den teori får modstand, fordi selv fostre, der ikke trækker vejret gennem lungerne, også gaber.

Læs også: Derfor anbefaler eksperter yoghurt til mindske oppustethed

Er gabet hjernens aircondition?

En nyere og mere anerkendt teori går ud på, at gab hjælper med at køle hjernen ned.

Når vi gaber, aktiveres flere processer: hjerterytmen stiger, blodet strømmer hurtigere og ansigtsmusklerne bevæger sig.

Det er alt sammen noget, der kan hjælpe med at sænke temperaturen i hovedet og holde hjernen effektiv.

Når gabet smitter

Men gab er ikke kun noget, vi gør for vores egen skyld. Det smitter, og det skyldes ifølge nogle forskere, at vi har evnen til at føle empati.

Læs også: Mindre stress i familien kan mindske overvægt hos børn

Et gab kan altså være en social refleks, der binder os sammen som flokdyr.

En anden forklaring peger på, at smitsomme gab kan være et nedarvet overlevelsesritual, der holder gruppen opmærksom og på vagt.

Jo større hjerne, jo længere gab

Undersøgelser fra Holland viser en direkte sammenhæng mellem hjernestørrelse og længden på et gab.

Mennesker har for eksempel de længste gab på op mod 6,5 sekunder, mens små dyr som mus kun gaber i under et sekund.

Læs også: Forskere undersøger om drømme kan afsløre sygdom før symptomer viser sig

Det støtter teorien om, at gabet hjælper med at regulere hjerneaktivitet.

Ikke alle bliver smittet

Selvom gab smitter, gælder det ikke for alle. Børn under fem år reagerer sjældent på andres gab.

Det viser, at evnen – eller trangen – til at “gengabe” måske først opstår sammen med udviklingen af empati og social forståelse.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Ny forskning: højere risiko for slagtilfælde hos demenspatienter på medicin

Læs også: Disse kropslige symptomer kan være tegn på stroke

Andre Artikler

Derfor anbefaler eksperter yoghurt til mindske oppustethed

Tarmens sundhed spiller en vigtig rolle for hele kroppen og kan påvirke både fordøjelse, immunforsvar og humør.Eksperter...

Mindre stress i familien kan mindske overvægt hos børn

En ny undersøgelse tyder på, at forældres stressniveau kan påvirke børns vægt.

Forskere undersøger om drømme kan afsløre sygdom før symptomer viser sig

Forskere undersøger nu, om ændringer i vores drømme nogle gange kan være et tidligt tegn på sygdom i kroppen.

Ny forskning: højere risiko for slagtilfælde hos demenspatienter på medicin

En ny britisk undersøgelse af over 165.000 demenspatienter rejser spørgsmål om en ofte brugt medicin og dens mulige sammenhæng med øget risiko for slagtilfælde.

Derfor anbefaler eksperter yoghurt til mindske oppustethed

Tarmens sundhed spiller en vigtig rolle for hele kroppen og kan påvirke både fordøjelse, immunforsvar og humør.Eksperter...

Mindre stress i familien kan mindske overvægt hos børn

En ny undersøgelse tyder på, at forældres stressniveau kan påvirke børns vægt.

Forskere undersøger om drømme kan afsløre sygdom før symptomer viser sig

Forskere undersøger nu, om ændringer i vores drømme nogle gange kan være et tidligt tegn på sygdom i kroppen.