Du gætter aldrig, hvorfor et gab smitter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et simpelt gab kan sprede sig som en steppebrand i et rum fuld af mennesker - men hvad skyldes det?

Vi gaber omkring 20 gange om dagen, men videnskaben er stadig ikke helt enige om, hvad formålet egentlig er.

Nogle teorier peger på ilt, andre på temperatur – og så er der dem, der ser gabet som et udtryk for empati.

En klassisk forklaring har været, at gabet fungerer som et boost af frisk ilt til hjernen.

Men den teori får modstand, fordi selv fostre, der ikke trækker vejret gennem lungerne, også gaber.

Læs også: Sådan mindsker du allergi og astma i højtiden

Er gabet hjernens aircondition?

En nyere og mere anerkendt teori går ud på, at gab hjælper med at køle hjernen ned.

Når vi gaber, aktiveres flere processer: hjerterytmen stiger, blodet strømmer hurtigere og ansigtsmusklerne bevæger sig.

Det er alt sammen noget, der kan hjælpe med at sænke temperaturen i hovedet og holde hjernen effektiv.

Når gabet smitter

Men gab er ikke kun noget, vi gør for vores egen skyld. Det smitter, og det skyldes ifølge nogle forskere, at vi har evnen til at føle empati.

Læs også: Sådan håndterer du rejser, mad og besøg som gravid i højtiden

Et gab kan altså være en social refleks, der binder os sammen som flokdyr.

En anden forklaring peger på, at smitsomme gab kan være et nedarvet overlevelsesritual, der holder gruppen opmærksom og på vagt.

Jo større hjerne, jo længere gab

Undersøgelser fra Holland viser en direkte sammenhæng mellem hjernestørrelse og længden på et gab.

Mennesker har for eksempel de længste gab på op mod 6,5 sekunder, mens små dyr som mus kun gaber i under et sekund.

Læs også: Myndighederne beder forældre om at kassere modermælkserstatning efter fund af bakterie

Det støtter teorien om, at gabet hjælper med at regulere hjerneaktivitet.

Ikke alle bliver smittet

Selvom gab smitter, gælder det ikke for alle. Børn under fem år reagerer sjældent på andres gab.

Det viser, at evnen – eller trangen – til at “gengabe” måske først opstår sammen med udviklingen af empati og social forståelse.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Disse tiltag kan muligvis forebygge op mod 42 procent af kræfttilfælde

Læs også: Disse bumser bør du ikke trykke, ifølge hudlæger

Andre Artikler

Sådan undgår du konflikter, når familien samles i højtiden

Eksperter på, at lidt forberedelse og kendskab til egne grænser kan hjælpe med at holde dialogen respektfuld, selv når følelserne tager over.

Eksperter peger på disse tiltag til at få en stressfri jul

Eksperter fra UT Southwestern Medical Center giver konkrete råd til, hvordan du kan finde ro midt i juletravlheden.

Sådan mindsker du allergi og astma i højtiden

Små ændringer i dine julevaner kan gøre en stor forskel for, hvor roligt dine luftveje kommer gennem højtiden.

Sådan håndterer du rejser, mad og besøg som gravid i højtiden

Højtiden indeholder rejser, familiebesøg og masser af sociale planer. For gravide kan den cocktail være mere krævende, end man ofte forventer.

Sådan undgår du konflikter, når familien samles i højtiden

Eksperter på, at lidt forberedelse og kendskab til egne grænser kan hjælpe med at holde dialogen respektfuld, selv når følelserne tager over.

Eksperter peger på disse tiltag til at få en stressfri jul

Eksperter fra UT Southwestern Medical Center giver konkrete råd til, hvordan du kan finde ro midt i juletravlheden.

Sådan mindsker du allergi og astma i højtiden

Små ændringer i dine julevaner kan gøre en stor forskel for, hvor roligt dine luftveje kommer gennem højtiden.