Du gætter aldrig, hvorfor et gab smitter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et simpelt gab kan sprede sig som en steppebrand i et rum fuld af mennesker - men hvad skyldes det?

Vi gaber omkring 20 gange om dagen, men videnskaben er stadig ikke helt enige om, hvad formålet egentlig er.

Nogle teorier peger på ilt, andre på temperatur – og så er der dem, der ser gabet som et udtryk for empati.

En klassisk forklaring har været, at gabet fungerer som et boost af frisk ilt til hjernen.

Men den teori får modstand, fordi selv fostre, der ikke trækker vejret gennem lungerne, også gaber.

Læs også: Stoler du på hudpleje-råd fra TikTok? Ni ud af ti populære videoer indeholder forkerte påstande

Er gabet hjernens aircondition?

En nyere og mere anerkendt teori går ud på, at gab hjælper med at køle hjernen ned.

Når vi gaber, aktiveres flere processer: hjerterytmen stiger, blodet strømmer hurtigere og ansigtsmusklerne bevæger sig.

Det er alt sammen noget, der kan hjælpe med at sænke temperaturen i hovedet og holde hjernen effektiv.

Når gabet smitter

Men gab er ikke kun noget, vi gør for vores egen skyld. Det smitter, og det skyldes ifølge nogle forskere, at vi har evnen til at føle empati.

Læs også: Ozempic og kræftfrygt: Nordiske data med knap 100.000 brugere peger i én retning

Et gab kan altså være en social refleks, der binder os sammen som flokdyr.

En anden forklaring peger på, at smitsomme gab kan være et nedarvet overlevelsesritual, der holder gruppen opmærksom og på vagt.

Jo større hjerne, jo længere gab

Undersøgelser fra Holland viser en direkte sammenhæng mellem hjernestørrelse og længden på et gab.

Mennesker har for eksempel de længste gab på op mod 6,5 sekunder, mens små dyr som mus kun gaber i under et sekund.

Læs også: Hvad dit spædbarn spiser det første år kan påvirke risikoen for eksem

Det støtter teorien om, at gabet hjælper med at regulere hjerneaktivitet.

Ikke alle bliver smittet

Selvom gab smitter, gælder det ikke for alle. Børn under fem år reagerer sjældent på andres gab.

Det viser, at evnen – eller trangen – til at “gengabe” måske først opstår sammen med udviklingen af empati og social forståelse.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Mæslingeudbrud er det værste siden 1991: Nu er fem mennesker døde

Læs også: To er sigtet for at sælge falsk Ozempic i USA: Sådan spotter du uoriginale præparater

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ny analyse: Så meget søvn mister vi på grund af klimaforandringer

Dit søvntab fra klimaet er fordoblet siden 1970'erne.

Stoler du på hudpleje-råd fra TikTok? Ni ud af ti populære videoer indeholder forkerte påstande

Dugfrisk hud og "glass skin" bliver vist frem som en færdig opskrift, men der er noget afgørende, der mangler i næsten alle videoerne.

Sådan kan det påvirke nyrerne, hvis du drikker mørk sodavand hver dag

Mørk cola indeholder flere ingredienser, som ved et stort og regelmæssigt forbrug kan få betydning for nyrerne. Det...

Ozempic og kræftfrygt: Nordiske data med knap 100.000 brugere peger i én retning

Et nyt nordisk registerstudie med knap 100.000 semaglutid-brugere finder ingen sammenhæng med bugspytkirtelkræft.

Ny analyse: Så meget søvn mister vi på grund af klimaforandringer

Dit søvntab fra klimaet er fordoblet siden 1970'erne.

Stoler du på hudpleje-råd fra TikTok? Ni ud af ti populære videoer indeholder forkerte påstande

Dugfrisk hud og "glass skin" bliver vist frem som en færdig opskrift, men der er noget afgørende, der mangler i næsten alle videoerne.

Sådan kan det påvirke nyrerne, hvis du drikker mørk sodavand hver dag

Mørk cola indeholder flere ingredienser, som ved et stort og regelmæssigt forbrug kan få betydning for nyrerne. Det...