Du gætter aldrig, hvorfor et gab smitter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et simpelt gab kan sprede sig som en steppebrand i et rum fuld af mennesker - men hvad skyldes det?

Vi gaber omkring 20 gange om dagen, men videnskaben er stadig ikke helt enige om, hvad formålet egentlig er.

Nogle teorier peger på ilt, andre på temperatur – og så er der dem, der ser gabet som et udtryk for empati.

En klassisk forklaring har været, at gabet fungerer som et boost af frisk ilt til hjernen.

Men den teori får modstand, fordi selv fostre, der ikke trækker vejret gennem lungerne, også gaber.

Læs også: Studie undersøger sammenhæng mellem anti-aging-stof og kræftvækst

Er gabet hjernens aircondition?

En nyere og mere anerkendt teori går ud på, at gab hjælper med at køle hjernen ned.

Når vi gaber, aktiveres flere processer: hjerterytmen stiger, blodet strømmer hurtigere og ansigtsmusklerne bevæger sig.

Det er alt sammen noget, der kan hjælpe med at sænke temperaturen i hovedet og holde hjernen effektiv.

Når gabet smitter

Men gab er ikke kun noget, vi gør for vores egen skyld. Det smitter, og det skyldes ifølge nogle forskere, at vi har evnen til at føle empati.

Læs også: Kvindernes Internationale Kampdag: Seks banebrydende opdagelser gjort af kvinder

Et gab kan altså være en social refleks, der binder os sammen som flokdyr.

En anden forklaring peger på, at smitsomme gab kan være et nedarvet overlevelsesritual, der holder gruppen opmærksom og på vagt.

Jo større hjerne, jo længere gab

Undersøgelser fra Holland viser en direkte sammenhæng mellem hjernestørrelse og længden på et gab.

Mennesker har for eksempel de længste gab på op mod 6,5 sekunder, mens små dyr som mus kun gaber i under et sekund.

Læs også: Er kolde drikke skadelige for kroppen? Det viser forskningen

Det støtter teorien om, at gabet hjælper med at regulere hjerneaktivitet.

Ikke alle bliver smittet

Selvom gab smitter, gælder det ikke for alle. Børn under fem år reagerer sjældent på andres gab.

Det viser, at evnen – eller trangen – til at “gengabe” måske først opstår sammen med udviklingen af empati og social forståelse.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Godkendelse af øjendråber kan få betydning for millioner med gammelmandssyn

Læs også: Ny undersøgelse kobler GLP-1 medicin og disse otte sunde vaner til bedre hjertesundhed

Andre Artikler

Studie undersøger sammenhæng mellem anti-aging-stof og kræftvækst

Et stof, der forbindes med sund aldring, kan i nogle tilfælde også give kræftceller bedre vækstvilkår.

Kvindernes Internationale Kampdag: Seks banebrydende opdagelser gjort af kvinder

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag. Her er en gennemgang af nogle af de største fremskridt i behandlingen af alvorlige sygdomme udført af kvinder.

Er kolde drikke skadelige for kroppen? Det viser forskningen

Mange vælger iskolde drikkevarer, når tørsten skal slukkes. Men er det egentlig usundt at drikke kolde væsker?

Godkendelse af øjendråber kan få betydning for millioner med gammelmandssyn

En øjendråbe, der allerede er på markedet til én behandling, kan få en ny rolle.

Studie undersøger sammenhæng mellem anti-aging-stof og kræftvækst

Et stof, der forbindes med sund aldring, kan i nogle tilfælde også give kræftceller bedre vækstvilkår.

Kvindernes Internationale Kampdag: Seks banebrydende opdagelser gjort af kvinder

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag. Her er en gennemgang af nogle af de største fremskridt i behandlingen af alvorlige sygdomme udført af kvinder.

Er kolde drikke skadelige for kroppen? Det viser forskningen

Mange vælger iskolde drikkevarer, når tørsten skal slukkes. Men er det egentlig usundt at drikke kolde væsker?