Du gætter aldrig, hvorfor et gab smitter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et simpelt gab kan sprede sig som en steppebrand i et rum fuld af mennesker - men hvad skyldes det?

Vi gaber omkring 20 gange om dagen, men videnskaben er stadig ikke helt enige om, hvad formålet egentlig er.

Nogle teorier peger på ilt, andre på temperatur – og så er der dem, der ser gabet som et udtryk for empati.

En klassisk forklaring har været, at gabet fungerer som et boost af frisk ilt til hjernen.

Men den teori får modstand, fordi selv fostre, der ikke trækker vejret gennem lungerne, også gaber.

Læs også: Ny forskning: Mobil-app kan hjælpe gravide med at undgå diabetes

Er gabet hjernens aircondition?

En nyere og mere anerkendt teori går ud på, at gab hjælper med at køle hjernen ned.

Når vi gaber, aktiveres flere processer: hjerterytmen stiger, blodet strømmer hurtigere og ansigtsmusklerne bevæger sig.

Det er alt sammen noget, der kan hjælpe med at sænke temperaturen i hovedet og holde hjernen effektiv.

Når gabet smitter

Men gab er ikke kun noget, vi gør for vores egen skyld. Det smitter, og det skyldes ifølge nogle forskere, at vi har evnen til at føle empati.

Læs også: Vil du undgå demens? Disse tre ting i 50'erne kan være afgørende

Et gab kan altså være en social refleks, der binder os sammen som flokdyr.

En anden forklaring peger på, at smitsomme gab kan være et nedarvet overlevelsesritual, der holder gruppen opmærksom og på vagt.

Jo større hjerne, jo længere gab

Undersøgelser fra Holland viser en direkte sammenhæng mellem hjernestørrelse og længden på et gab.

Mennesker har for eksempel de længste gab på op mod 6,5 sekunder, mens små dyr som mus kun gaber i under et sekund.

Læs også: Forskere testede 980 lægemidler: Ét viste særlig lovende resultater mod slidgigt

Det støtter teorien om, at gabet hjælper med at regulere hjerneaktivitet.

Ikke alle bliver smittet

Selvom gab smitter, gælder det ikke for alle. Børn under fem år reagerer sjældent på andres gab.

Det viser, at evnen – eller trangen – til at “gengabe” måske først opstår sammen med udviklingen af empati og social forståelse.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Så højt må dit blodsukker være to timer efter et måltid

Læs også: Sjælden synsskade kobles nu til Ozempic og Mounjaro: FDA kræver ny advarsel på pakken

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ny forskning: Mobil-app kan hjælpe gravide med at undgå diabetes

Et nyt studie med 865 gravide viser, at en enkel indsats kan mindske forekomsten af graviditetsdiabetes med 29 procent.

Højt kolesterol? Det er ikke nødvendigvis æggene, du skal skære ned på

I årtier har mange holdt æggebakken i armslængde og vinket farvel til rejecocktailen, men det, der for alvor flytter dit kolesteroltal, ligger helt andre steder i indkøbskurven.

Vil du undgå demens? Disse tre ting i 50’erne kan være afgørende

Det er ikke gener, der alene afgør det, og de tre faktorer er dem, du faktisk kan gøre noget ved.

Forskere testede 980 lægemidler: Ét viste særlig lovende resultater mod slidgigt

Blandt næsten tusind godkendte lægemidler dukkede en gammel kending op, som normalt bruges til noget helt andet.

Ny forskning: Mobil-app kan hjælpe gravide med at undgå diabetes

Et nyt studie med 865 gravide viser, at en enkel indsats kan mindske forekomsten af graviditetsdiabetes med 29 procent.

Højt kolesterol? Det er ikke nødvendigvis æggene, du skal skære ned på

I årtier har mange holdt æggebakken i armslængde og vinket farvel til rejecocktailen, men det, der for alvor flytter dit kolesteroltal, ligger helt andre steder i indkøbskurven.

Vil du undgå demens? Disse tre ting i 50’erne kan være afgørende

Det er ikke gener, der alene afgør det, og de tre faktorer er dem, du faktisk kan gøre noget ved.