Du gætter aldrig, hvorfor et gab smitter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et simpelt gab kan sprede sig som en steppebrand i et rum fuld af mennesker - men hvad skyldes det?

Vi gaber omkring 20 gange om dagen, men videnskaben er stadig ikke helt enige om, hvad formålet egentlig er.

Nogle teorier peger på ilt, andre på temperatur – og så er der dem, der ser gabet som et udtryk for empati.

En klassisk forklaring har været, at gabet fungerer som et boost af frisk ilt til hjernen.

Men den teori får modstand, fordi selv fostre, der ikke trækker vejret gennem lungerne, også gaber.

Læs også: Sådan kan citroner påvirke din krop, hvis du spiser dem hver dag

Er gabet hjernens aircondition?

En nyere og mere anerkendt teori går ud på, at gab hjælper med at køle hjernen ned.

Når vi gaber, aktiveres flere processer: hjerterytmen stiger, blodet strømmer hurtigere og ansigtsmusklerne bevæger sig.

Det er alt sammen noget, der kan hjælpe med at sænke temperaturen i hovedet og holde hjernen effektiv.

Når gabet smitter

Men gab er ikke kun noget, vi gør for vores egen skyld. Det smitter, og det skyldes ifølge nogle forskere, at vi har evnen til at føle empati.

Læs også: Kvinder bør træne hårdere efter en brystkræftoperation, viser nyt studie

Et gab kan altså være en social refleks, der binder os sammen som flokdyr.

En anden forklaring peger på, at smitsomme gab kan være et nedarvet overlevelsesritual, der holder gruppen opmærksom og på vagt.

Jo større hjerne, jo længere gab

Undersøgelser fra Holland viser en direkte sammenhæng mellem hjernestørrelse og længden på et gab.

Mennesker har for eksempel de længste gab på op mod 6,5 sekunder, mens små dyr som mus kun gaber i under et sekund.

Læs også: Ny undersøgelse af 4 millioner børn ser på risikoen ved brug af angst- og sovemedicin under graviditet

Det støtter teorien om, at gabet hjælper med at regulere hjerneaktivitet.

Ikke alle bliver smittet

Selvom gab smitter, gælder det ikke for alle. Børn under fem år reagerer sjældent på andres gab.

Det viser, at evnen – eller trangen – til at “gengabe” måske først opstår sammen med udviklingen af empati og social forståelse.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Forskere finder mulig vej til vægttab uden at svække knoglerne

Læs også: Sådan kan paranødder påvirke din krop, hvis du spiser dem hver dag

Andre Artikler

Sådan kan citroner påvirke din krop, hvis du spiser dem hver dag

Citroner er fyldt med vitaminer og antioxidanter, som kan påvirke kroppen på flere måder.Regelmæssig indtagelse kan både...

Kvinder bør træne hårdere efter en brystkræftoperation, viser nyt studie

Ny forskning peger på, at kvinder kan træne hårdere efter brystkræftoperation end hidtil anbefalet.

Ny undersøgelse af 4 millioner børn ser på risikoen ved brug af angst- og sovemedicin under graviditet

Ny forskning viser, hvordan brug af beroligende medicin under graviditet påvirker børns mentale udvikling.

Forskere finder mulig vej til vægttab uden at svække knoglerne

Forskere undersøger nye måder at opnå vægttab på uden de bivirkninger, som ofte følger med.

Sådan kan citroner påvirke din krop, hvis du spiser dem hver dag

Citroner er fyldt med vitaminer og antioxidanter, som kan påvirke kroppen på flere måder.Regelmæssig indtagelse kan både...

Kvinder bør træne hårdere efter en brystkræftoperation, viser nyt studie

Ny forskning peger på, at kvinder kan træne hårdere efter brystkræftoperation end hidtil anbefalet.

Ny undersøgelse af 4 millioner børn ser på risikoen ved brug af angst- og sovemedicin under graviditet

Ny forskning viser, hvordan brug af beroligende medicin under graviditet påvirker børns mentale udvikling.