Du gætter aldrig, hvorfor et gab smitter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et simpelt gab kan sprede sig som en steppebrand i et rum fuld af mennesker - men hvad skyldes det?

Vi gaber omkring 20 gange om dagen, men videnskaben er stadig ikke helt enige om, hvad formålet egentlig er.

Nogle teorier peger på ilt, andre på temperatur – og så er der dem, der ser gabet som et udtryk for empati.

En klassisk forklaring har været, at gabet fungerer som et boost af frisk ilt til hjernen.

Men den teori får modstand, fordi selv fostre, der ikke trækker vejret gennem lungerne, også gaber.

Læs også: Ældre har behov for mere protein – sådan får de det

Er gabet hjernens aircondition?

En nyere og mere anerkendt teori går ud på, at gab hjælper med at køle hjernen ned.

Når vi gaber, aktiveres flere processer: hjerterytmen stiger, blodet strømmer hurtigere og ansigtsmusklerne bevæger sig.

Det er alt sammen noget, der kan hjælpe med at sænke temperaturen i hovedet og holde hjernen effektiv.

Når gabet smitter

Men gab er ikke kun noget, vi gør for vores egen skyld. Det smitter, og det skyldes ifølge nogle forskere, at vi har evnen til at føle empati.

Læs også: Sådan kan små ændringer i dagligdagen gøre dig sundere

Et gab kan altså være en social refleks, der binder os sammen som flokdyr.

En anden forklaring peger på, at smitsomme gab kan være et nedarvet overlevelsesritual, der holder gruppen opmærksom og på vagt.

Jo større hjerne, jo længere gab

Undersøgelser fra Holland viser en direkte sammenhæng mellem hjernestørrelse og længden på et gab.

Mennesker har for eksempel de længste gab på op mod 6,5 sekunder, mens små dyr som mus kun gaber i under et sekund.

Læs også: Så meget søvn har du brug for i hver søvnfase

Det støtter teorien om, at gabet hjælper med at regulere hjerneaktivitet.

Ikke alle bliver smittet

Selvom gab smitter, gælder det ikke for alle. Børn under fem år reagerer sjældent på andres gab.

Det viser, at evnen – eller trangen – til at “gengabe” måske først opstår sammen med udviklingen af empati og social forståelse.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Sådan nyder du højtiden uden bekymringer med diabetes

Læs også: Sådan skaber du trygge rammer for gæster med allergi

Andre Artikler

Ældre har behov for mere protein – sådan får de det

Ældre har brug for et højere proteinindtag for at bevare muskelmasse og styrke.Forsker Elise Lander fra Norges Idrettshøgskole...

Sådan kan små ændringer i dagligdagen gøre dig sundere

Selv når overskuddet er i bund, kan små handlinger give et løft til både energi og velvære. Her...

Sådan får du en rolig og positiv start på det nye år

Højtiden kan være varm og festlig, men dens tempo og mange indtryk kan sætte sig i kroppen.Terapeuter...

Så meget søvn har du brug for i hver søvnfase

Søvnen består af flere stadier, som hver har en vigtig funktion for både krop og sind.For at vågne...

Ældre har behov for mere protein – sådan får de det

Ældre har brug for et højere proteinindtag for at bevare muskelmasse og styrke.Forsker Elise Lander fra Norges Idrettshøgskole...

Sådan kan små ændringer i dagligdagen gøre dig sundere

Selv når overskuddet er i bund, kan små handlinger give et løft til både energi og velvære. Her...

Sådan får du en rolig og positiv start på det nye år

Højtiden kan være varm og festlig, men dens tempo og mange indtryk kan sætte sig i kroppen.Terapeuter...