Du gætter aldrig, hvorfor et gab smitter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et simpelt gab kan sprede sig som en steppebrand i et rum fuld af mennesker - men hvad skyldes det?

Vi gaber omkring 20 gange om dagen, men videnskaben er stadig ikke helt enige om, hvad formålet egentlig er.

Nogle teorier peger på ilt, andre på temperatur – og så er der dem, der ser gabet som et udtryk for empati.

En klassisk forklaring har været, at gabet fungerer som et boost af frisk ilt til hjernen.

Men den teori får modstand, fordi selv fostre, der ikke trækker vejret gennem lungerne, også gaber.

Læs også: Ny forskning: Måltider på forkerte tidspunkter kan påvirke fordøjelsen

Er gabet hjernens aircondition?

En nyere og mere anerkendt teori går ud på, at gab hjælper med at køle hjernen ned.

Når vi gaber, aktiveres flere processer: hjerterytmen stiger, blodet strømmer hurtigere og ansigtsmusklerne bevæger sig.

Det er alt sammen noget, der kan hjælpe med at sænke temperaturen i hovedet og holde hjernen effektiv.

Når gabet smitter

Men gab er ikke kun noget, vi gør for vores egen skyld. Det smitter, og det skyldes ifølge nogle forskere, at vi har evnen til at føle empati.

Læs også: Defibrillator kan have reddet Christian Eriksens liv - sådan fungerer den

Et gab kan altså være en social refleks, der binder os sammen som flokdyr.

En anden forklaring peger på, at smitsomme gab kan være et nedarvet overlevelsesritual, der holder gruppen opmærksom og på vagt.

Jo større hjerne, jo længere gab

Undersøgelser fra Holland viser en direkte sammenhæng mellem hjernestørrelse og længden på et gab.

Mennesker har for eksempel de længste gab på op mod 6,5 sekunder, mens små dyr som mus kun gaber i under et sekund.

Læs også: Stort dansk studie finder sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og demens

Det støtter teorien om, at gabet hjælper med at regulere hjerneaktivitet.

Ikke alle bliver smittet

Selvom gab smitter, gælder det ikke for alle. Børn under fem år reagerer sjældent på andres gab.

Det viser, at evnen – eller trangen – til at “gengabe” måske først opstår sammen med udviklingen af empati og social forståelse.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Myggene vælger ikke tilfældigt – derfor er du deres favorit

Læs også: Disse 8 symptomer kan være tegn på æggestokkræft

Andre Artikler

Eksperter advarer: Disse fødevarer og drikkevarer kan gøre tænderne gule

Selvom du børster tænder to gange om dagen, kan flere almindelige fødevarer og drikkevarer påvirke tændernes farve. Tandeksperter...

Ny forskning: Måltider på forkerte tidspunkter kan påvirke fordøjelsen

Ny forskning viser, at tidspunktet for, hvornår vi spiser, kan påvirke tarmens celler.

Er du ældst, mellemst eller yngst? Forskere afslører forskellen på søskendes intelligens

Store undersøgelser tyder på, at din placering i søskendeflokken kan påvirke både intelligens, personlighed og den rolle, du får i familien.

Ny forskning: Fem minutters bøn kan mindske smerter og angst

Et nyt studie har undersøgt, om en enkel aktivitet efter et lægebesøg kan gøre en forskel for patienter med smerter og angst.

Eksperter advarer: Disse fødevarer og drikkevarer kan gøre tænderne gule

Selvom du børster tænder to gange om dagen, kan flere almindelige fødevarer og drikkevarer påvirke tændernes farve. Tandeksperter...

Ny forskning: Måltider på forkerte tidspunkter kan påvirke fordøjelsen

Ny forskning viser, at tidspunktet for, hvornår vi spiser, kan påvirke tarmens celler.

Er du ældst, mellemst eller yngst? Forskere afslører forskellen på søskendes intelligens

Store undersøgelser tyder på, at din placering i søskendeflokken kan påvirke både intelligens, personlighed og den rolle, du får i familien.