Du gætter aldrig, hvorfor et gab smitter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et simpelt gab kan sprede sig som en steppebrand i et rum fuld af mennesker - men hvad skyldes det?

Vi gaber omkring 20 gange om dagen, men videnskaben er stadig ikke helt enige om, hvad formålet egentlig er.

Nogle teorier peger på ilt, andre på temperatur – og så er der dem, der ser gabet som et udtryk for empati.

En klassisk forklaring har været, at gabet fungerer som et boost af frisk ilt til hjernen.

Men den teori får modstand, fordi selv fostre, der ikke trækker vejret gennem lungerne, også gaber.

Læs også: Raske rotter udviklede Alzheimer-lignende tegn efter overførsel af tarmbakterier

Er gabet hjernens aircondition?

En nyere og mere anerkendt teori går ud på, at gab hjælper med at køle hjernen ned.

Når vi gaber, aktiveres flere processer: hjerterytmen stiger, blodet strømmer hurtigere og ansigtsmusklerne bevæger sig.

Det er alt sammen noget, der kan hjælpe med at sænke temperaturen i hovedet og holde hjernen effektiv.

Når gabet smitter

Men gab er ikke kun noget, vi gør for vores egen skyld. Det smitter, og det skyldes ifølge nogle forskere, at vi har evnen til at føle empati.

Læs også: Ny behandling kan få kroppen til selv at reparere sine led – helt uden operation

Et gab kan altså være en social refleks, der binder os sammen som flokdyr.

En anden forklaring peger på, at smitsomme gab kan være et nedarvet overlevelsesritual, der holder gruppen opmærksom og på vagt.

Jo større hjerne, jo længere gab

Undersøgelser fra Holland viser en direkte sammenhæng mellem hjernestørrelse og længden på et gab.

Mennesker har for eksempel de længste gab på op mod 6,5 sekunder, mens små dyr som mus kun gaber i under et sekund.

Læs også: Disse ting bør du undgå, når du tager medicin

Det støtter teorien om, at gabet hjælper med at regulere hjerneaktivitet.

Ikke alle bliver smittet

Selvom gab smitter, gælder det ikke for alle. Børn under fem år reagerer sjældent på andres gab.

Det viser, at evnen – eller trangen – til at “gengabe” måske først opstår sammen med udviklingen af empati og social forståelse.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Går du ofte på museum eller i biografen? Det kan gavne din krop

Læs også: Læger deler deres bedste råd til mere energi fra morgenstunden

Andre Artikler

Raske rotter udviklede Alzheimer-lignende tegn efter overførsel af tarmbakterier

En ny undersøgelse viser, at bakterier i tarmen kan have betydning for udviklingen af Alzheimers sygdom.

Ny behandling kan få kroppen til selv at reparere sine led – helt uden operation

Forskere arbejder på en behandling til mennesker med slidgigt, der kan hjælpe kroppen med selv at reparere beskadigede led.

Disse ting bør du undgå, når du tager medicin

Den måde, som medicin bliver taget på, kan have betydning for både virkning og bivirkninger.Ifølge IW Pharmacy...

Frosne bananer kan have flere fordele end friske

Mange bruger frosne bananer til is eller smoothies, men hvad sker der egentlig, når en banan fryses?

Raske rotter udviklede Alzheimer-lignende tegn efter overførsel af tarmbakterier

En ny undersøgelse viser, at bakterier i tarmen kan have betydning for udviklingen af Alzheimers sygdom.

Ny behandling kan få kroppen til selv at reparere sine led – helt uden operation

Forskere arbejder på en behandling til mennesker med slidgigt, der kan hjælpe kroppen med selv at reparere beskadigede led.

Disse ting bør du undgå, når du tager medicin

Den måde, som medicin bliver taget på, kan have betydning for både virkning og bivirkninger.Ifølge IW Pharmacy...