Du gætter aldrig, hvorfor et gab smitter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et simpelt gab kan sprede sig som en steppebrand i et rum fuld af mennesker - men hvad skyldes det?

Vi gaber omkring 20 gange om dagen, men videnskaben er stadig ikke helt enige om, hvad formålet egentlig er.

Nogle teorier peger på ilt, andre på temperatur – og så er der dem, der ser gabet som et udtryk for empati.

En klassisk forklaring har været, at gabet fungerer som et boost af frisk ilt til hjernen.

Men den teori får modstand, fordi selv fostre, der ikke trækker vejret gennem lungerne, også gaber.

Læs også: Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

Er gabet hjernens aircondition?

En nyere og mere anerkendt teori går ud på, at gab hjælper med at køle hjernen ned.

Når vi gaber, aktiveres flere processer: hjerterytmen stiger, blodet strømmer hurtigere og ansigtsmusklerne bevæger sig.

Det er alt sammen noget, der kan hjælpe med at sænke temperaturen i hovedet og holde hjernen effektiv.

Når gabet smitter

Men gab er ikke kun noget, vi gør for vores egen skyld. Det smitter, og det skyldes ifølge nogle forskere, at vi har evnen til at føle empati.

Læs også: Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Et gab kan altså være en social refleks, der binder os sammen som flokdyr.

En anden forklaring peger på, at smitsomme gab kan være et nedarvet overlevelsesritual, der holder gruppen opmærksom og på vagt.

Jo større hjerne, jo længere gab

Undersøgelser fra Holland viser en direkte sammenhæng mellem hjernestørrelse og længden på et gab.

Mennesker har for eksempel de længste gab på op mod 6,5 sekunder, mens små dyr som mus kun gaber i under et sekund.

Læs også: Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Det støtter teorien om, at gabet hjælper med at regulere hjerneaktivitet.

Ikke alle bliver smittet

Selvom gab smitter, gælder det ikke for alle. Børn under fem år reagerer sjældent på andres gab.

Det viser, at evnen – eller trangen – til at “gengabe” måske først opstår sammen med udviklingen af empati og social forståelse.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Læs også: Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

Andre Artikler

Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

En omfattende analyse af næringsindhold ændrer forståelsen af, hvordan kartofler og korn bidrager til kosten.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

En omfattende analyse af næringsindhold ændrer forståelsen af, hvordan kartofler og korn bidrager til kosten.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.