Du gætter aldrig, hvorfor et gab smitter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et simpelt gab kan sprede sig som en steppebrand i et rum fuld af mennesker - men hvad skyldes det?

Vi gaber omkring 20 gange om dagen, men videnskaben er stadig ikke helt enige om, hvad formålet egentlig er.

Nogle teorier peger på ilt, andre på temperatur – og så er der dem, der ser gabet som et udtryk for empati.

En klassisk forklaring har været, at gabet fungerer som et boost af frisk ilt til hjernen.

Men den teori får modstand, fordi selv fostre, der ikke trækker vejret gennem lungerne, også gaber.

Læs også: Optimal udluftning om vinteren: Eksperter afslører de bedste tidspunkter

Er gabet hjernens aircondition?

En nyere og mere anerkendt teori går ud på, at gab hjælper med at køle hjernen ned.

Når vi gaber, aktiveres flere processer: hjerterytmen stiger, blodet strømmer hurtigere og ansigtsmusklerne bevæger sig.

Det er alt sammen noget, der kan hjælpe med at sænke temperaturen i hovedet og holde hjernen effektiv.

Når gabet smitter

Men gab er ikke kun noget, vi gør for vores egen skyld. Det smitter, og det skyldes ifølge nogle forskere, at vi har evnen til at føle empati.

Læs også: Ny forskning: Viagra-lignende pille kan bremse Alzheimers med 31 procent

Et gab kan altså være en social refleks, der binder os sammen som flokdyr.

En anden forklaring peger på, at smitsomme gab kan være et nedarvet overlevelsesritual, der holder gruppen opmærksom og på vagt.

Jo større hjerne, jo længere gab

Undersøgelser fra Holland viser en direkte sammenhæng mellem hjernestørrelse og længden på et gab.

Mennesker har for eksempel de længste gab på op mod 6,5 sekunder, mens små dyr som mus kun gaber i under et sekund.

Læs også: Et lille apparat i øret kan stoppe dit barns migræneanfald uden piller

Det støtter teorien om, at gabet hjælper med at regulere hjerneaktivitet.

Ikke alle bliver smittet

Selvom gab smitter, gælder det ikke for alle. Børn under fem år reagerer sjældent på andres gab.

Det viser, at evnen – eller trangen – til at “gengabe” måske først opstår sammen med udviklingen af empati og social forståelse.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Et billigt stof kan hjælpe mod psoriasis-plakker, men der er en vigtig skelnen

Læs også: Ny forskning: Dit gangtempo kan afsløre, hvor hurtigt din krop ældes

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Optimal udluftning om vinteren: Eksperter afslører de bedste tidspunkter

Mange lufter ud uden at tænke over tidspunktet, men det kan faktisk have betydning for indeklimaet.

Hver ekstra daglig portion ultraforarbejdet mad kan øge risikoen for hjertesvigt

Chips, sodavand og pålæg kender du. Men nu peger nye tal på, at selv små daglige portioner langsomt flytter noget inde i brystkassen.

Ny forskning: Viagra-lignende pille kan bremse Alzheimers med 31 procent

Resultaterne er ikke ens for alle Alzheimer-patienter, men for dem uden anden medicin er effekten tydeligere end mange forventede.

Lever du med diabetes eller hjertesygdom? God søvn gør mere for din hjerne end du tror

Et stort nyt studie peger på, at god søvn kan gøre noget særligt for hjernen netop hos dem, der i forvejen lever med én af tre udbredte folkesygdomme.

Optimal udluftning om vinteren: Eksperter afslører de bedste tidspunkter

Mange lufter ud uden at tænke over tidspunktet, men det kan faktisk have betydning for indeklimaet.

Hver ekstra daglig portion ultraforarbejdet mad kan øge risikoen for hjertesvigt

Chips, sodavand og pålæg kender du. Men nu peger nye tal på, at selv små daglige portioner langsomt flytter noget inde i brystkassen.

Ny forskning: Viagra-lignende pille kan bremse Alzheimers med 31 procent

Resultaterne er ikke ens for alle Alzheimer-patienter, men for dem uden anden medicin er effekten tydeligere end mange forventede.