Sauna er blevet en fast del af europæisk wellnesskultur, men den videnskabelige dokumentation er endnu begrænset.
Magasinet iForm beskriver, hvordan finske observationsstudier gennem flere årtier har undersøgt mulige sammenhænge mellem hyppige saunabesøg og forskellige helbredsindikatorer.
Studierne omfatter flere tusinde deltagere, og selvom resultaterne ikke kan tolkes som endelige, har de skabt bred international interesse.
Forskning publiceret i Progress in Cardiovascular Diseases typer på, at regelmæssig varmeeksponering kan hænge sammen med en lavere dødelighed relateret til visse hjerte-kar-sygdomme.
Læs også: Nyresygdom giver sjældent symptomer: 7 tegn du bør kende alligevel
Et andet finsk studie publiceret i Age and Ageing fandt en mulig forbindelse mellem saunabrug og færre tilfælde af demenssygdomme.
Forskere vurderer, at varmepåvirkningens kredsløbseffekter kan være en forklaring, men understreger, at der stadig mangler kontrollerede forsøg.
Det er netop mangel på tydelige årsagsmekanismer, der gør området forskningsmæssigt udfordret.
Flere europæiske forskere analyserer i dag effekter af varmeeksponering bredere, blandt andet for at forstå, hvordan temperaturstress påvirker blodtryk, hukommelse og søvnkvalitet.
Læs også: 9 tegn på en underaktiv skjoldbruskkirtel, som mange forveksler med aldring
Derfor bør du gå i sauna
Kroppen reagerer relativt hurtigt, når man sidder i en traditionel finsk sauna med temperaturer omkring 80 til 90 grader.
Pulsen stiger typisk markant, mens blodkarrene udvider sig, og det samlede kredsløbsarbejde ændres.
Den langsomme, tunge varme påvirker også muskler og led, som opleves mere smidige.
Den fysiologiske belastning ledsages af udtalt væsketab. Det sker uanset synlig svedproduktion, hvilket gør væskeindtag før og efter saunabrug centralt.
Læs også: Disse fødevarer bør du undgå, hvis du tager blodfortyndende medicin
Derudover falder stresshormonet kortisol også, hvilket kan være en forklaring på, at nogle oplever bedre søvn efter gentagne saunabesøg.
Saunaens påvirkning af huden beskrives desuden som markant.
Når temperaturen stiger, øges svedsekretionen, og huden udrenses for talg og affaldsstoffer, så længe man efterfølgende vasker sig grundigt.
Hvornår bør du ikke gå i sauna?
De eventuelle sundhedseffekter kræver dog faste rutiner, typisk med flere ugentlige besøg af kort varighed.
Læs også: Fedtlever rammer 1 af 3 voksne - og du kan vende det med kost og motion
Sauna frarådes dog, hvis du har feber, migræne, atopisk eksem samt flere kroniske sygdomme.
Derudover mænd, der forsøger at opnå graviditet med en partner, bør ifølge iForm undgå varmeeksponeringen.
Kilder: iForm.dk, Progress in Cardiovascular Diseases og Age and Ageing.
Læs også: Forskere: Tre ændringer i midtlivet kan udskyde demens med op til 13 år