Du sidder godt gemt i sofaen og er alligevel helt stiv i musklerne, mens en scene bygger op. Mange tænker ikke over, at det ikke kun er sindet, der arbejder.
Også kroppen skifter gear. Når en skrækfilm, en spøgelsestur eller en pludselig lyd udløser frygt, går kroppen i det, forskerne kalder kamp-eller-flugt-tilstand.
Ifølge Harvard Health sender hjernens alarmcentral besked til binyrerne, der udløser adrenalin.
Hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, og vejrtrækningen bliver kortere.
Læs også: 843 studier afslører: Selv ét glas alkohol kan øge risikoen for kræft
Blodsukker og ilt pumpes ud til musklerne
Kort efter går en anden hormonkaskade i gang, hvor stresshormonet kortisol holder kroppen i alarmberedskab.
Blodsukker og fedt frigives til blodbanen, og de små luftveje i lungerne udvides, så mere ilt kan nå ud til musklerne og hjernen. Sanserne skærpes.
Alt det, kroppen ikke har brug for lige nu, bliver skruet ned. Fordøjelsen og appetitten bremses, så energien kan gå til at løbe eller slås.
Det er en del af forklaringen på, at man sjældent kan spise noget, når man er virkelig bange.
Læs også: Ny pandemi kan ramme verden: Forsker slår alarm
En skrækfilm kan brænde flere kalorier end en gåtur
Netop den fysiologiske respons er grunden til, at en skrækfilm faktisk forbrænder flere kalorier end afslappet skærmtid.
Et studie fra 2012 fra University of Westminster, bestilt af filmudlejningstjenesten LoveFilm, målte iltoptag, kuldioxidudskillelse og puls hos deltagere, der så ti klassiske skrækfilm. The Shining lå øverst med 184 forbrændte kalorier.
Ifølge UPI brændte Jaws 161 kalorier, Eksorcisten 158, Alien 152 og Saw 133, mens det gennemsnitlige forbrug lå omkring 113 kalorier pr. 90-minutters film. Det svarer til en halv times rask gang.
Studiets leder, forskeren Richard Mackenzie, forklarede, at adrenalin dæmper appetitten, hæver det basale stofskifte og i sidste ende forbrænder kalorier.
Læs også: Kan et restaurantbesøg være sundhedsskadeligt? Ny forskning advarer mod forurenet luft
Resultaterne stammer dog fra en lille gruppe på 10 deltagere og er aldrig publiceret i et fagfællebedømt tidsskrift. Det er en indikation, ikke en slankemetode.
Kortvarig skræk er noget andet end kronisk stress
Her er den vigtige nuance. En akut skræk-respons er kort og aftager hurtigt igen. En kronisk aktivering af det samme system er noget helt andet.
Harvard Health sammenligner langvarig stress med en motor, der går i for høje omdrejninger for længe.
Over tid er det forbundet med forhøjet blodtryk, øget risiko for hjerteanfald og slagtilfælde, vægtøgning og mentale lidelser som angst og depression.
Læs også: Resistente bakterier er en voksende trussel: Nu peger forskere på en mulig løsning
Den styrede, kortvarige frygt, som forskerne bag Recreational Fear Lab ved Aarhus Universitet undersøger, er det modsatte. En spøgelsestur, et escape room eller en gyserfilm giver et afgrænset pift, du selv kan slukke for.
Hvem bør alligevel være forsigtige?
Har du en kendt hjertesygdom eller en svær angstlidelse, er voldsomme skræk-oplevelser ikke uden videre tilrådelige.
Det kraftige puls- og blodtryksrespons kan belaste et sårbart hjerte, og en akut skræk kan udløse panikanfald hos nogle.
Tag en snak med din læge, hvis du er i tvivl om, hvad der er trygt for netop dig.
Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne
For de fleste raske voksne aftager effekten af sig selv. Pulsen stiger kort, musklerne spænder op, og man er måske mindre sulten lige efter end forventet.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.