Fra fastfood til ansigtscreme – er dette fedtstof sundt?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et gammeldags fedtstof er vendt tilbage i rampelyset, hyldet af både kendisser og politikere. Men hvad siger videnskaben egentlig?

Oksefedt er ikke nogen ny opfindelse. Faktisk blev det tidligere brugt flittigt i amerikanske fastfoodkæder til at friturestege pommes frites og andre lækkerier, før det i 1990’erne blev udskiftet med plantebaserede olier som soja- og rapsolie.

Men nu er det gamle animalske fedt igen blevet populært, ikke mindst takket være kendte personer, der har kaldt det en sundere erstatning for moderne planteolier.

Oksefedt er endda begyndt at dukke op i hudplejeprodukter og på sociale medier, hvor det bliver kaldt for en mirakelkur.

Ifølge nogle influencere skulle det både kunne hjælpe mod tør hud og rynker. Men hvad siger eksperterne egentlig?

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Et spørgsmål om hjerte – og kolesterol

Ifølge ernæringseksperter er der dog god grund til at holde igen med begejstringen.

Oksefedt er nemlig fyldt med mættet fedt – den type fedt, som er kendt for at øge det dårlige LDL-kolesterol i blodet.

Det kan på sigt føre til åreforkalkning og hjertesygdomme.

Organisationer som American Heart Association og ernæringsforskere ved Stanford advarer derfor imod at bytte planteolier ud med oksefedt.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Tværtimod viser forskningen, at udskiftning af mættet fedt med umættet fedt – som det man finder i planteolier – kan mindske risikoen for hjertekarsygdomme betydeligt.

Og de mange påstande om, at planteolier er giftige eller forårsager fedme, bliver afvist som misforståelser eller direkte fejltolkninger.

Skønhedens mirakelmiddel

Men hvad så med huden? Nogle hudplejebrands og entusiaster bruger oksefedt i cremer og balsammer, og ja – fedtet kan faktisk hjælpe med at holde på fugten i huden. Men det stopper også dér.

Ifølge hudlæger kan det lugte ubehageligt, plette sengetøj og potentielt tilstoppe porerne, især hvis man har fedtet hud.

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Og så indeholder det kun små mængder af vitaminer, som alligevel ikke er de mest effektive for huden.

Der findes langt bedre alternativer, der både er mere hudvenlige og har dokumenterede antiinflammatoriske egenskaber.

Så selvom oksefedt lyder naturligt og nostalgisk, er det næppe den gamechanger, nogle gør det til.

Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.

Læs også: Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

Læs også: Hjertebehandling: Ny metode gør det muligt at slippe for permanent metal i kroppen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Pas på ‘mirakelcremer’: Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Et stikprøvetjek af cremer købt på nettet fandt noget, der slet ikke stod på etiketten.

Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

Når efteråret kryber ind under tøjet, giver mange led og ryg skylden til kulden, men forskerne finder noget andet, når de holder vejret op mod smerterne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Pas på ‘mirakelcremer’: Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Et stikprøvetjek af cremer købt på nettet fandt noget, der slet ikke stod på etiketten.