Snorken er almindeligt i Danmark og omtales ofte som et harmløst hverdagsproblem.
Ifølge Rigshospitalet snorker omkring en fjerdedel af befolkningen regelmæssigt, svarende til cirka 1,3 millioner mennesker.
På trods af udbredelsen er det de færreste, der søger lægehjælp, fordi snorken sjældent opfattes som et egentligt sundhedsproblem.
Et problem for andre
I mange tilfælde er det ikke den snorkende selv, der lider mest.
Læs også: Nyt dobbelt-antistof mod lungekræft giver fire måneder ekstra overlevelse i stort forsøg
Snorken påvirker ofte partnerens søvn og kan føre til træthed, irritation og i nogle tilfælde separate soveværelser.
Professor og overlæge Therese Ovesen fra Regionshospitalet Gødstrup forklarer, at den mest almindelige form kaldes social snorken, fordi den primært er til gene for omgivelserne og ikke nødvendigvis forbundet med sygdom.
Netop derfor bliver snorken ofte håndteret privat og uden professionel rådgivning, selvom konsekvenserne kan være mærkbare i hverdagen.
Hvad spiller ind
Ifølge Netdoktor opstår snorken, når luftpassagen bliver smallere under søvn. Det kan skyldes flere forhold.
Læs også: 7 advarselstegn på grå stær, verdens hyppigste årsag til nedsat syn
Med alderen bliver vævet i svælget mere slapt, og overvægt kan øge trykket omkring tungen, især når man ligger på ryggen.
Alkohol før sengetid og visse typer medicin kan forværre snorken, fordi musklerne slapper mere af.
Også allergi eller forhold i næsen kan gøre det sværere at trække vejret frit om natten.
Hvornår det ændrer sig
Pointen viser sig først, hvis snorken følges af udtalt træthed i dagtimerne eller mange opvågninger om natten.
Læs også: Dine tænder kan afsløre din risiko for hjertesygdom og type 2-diabetes
I de tilfælde kan der være tale om obstruktiv søvnapnø, som bør undersøges af en læge.
Therese Ovesen peger desuden på, at snorken bør tages alvorligt, når den påvirker andre menneskers søvn og trivsel.
Kilder: Netdoktor.dk og Rigshospitalet.
Læs også: Har du fået vaccinen mod helvedesild? Nyt storstudie kobler den til 24 procent lavere demensrisiko
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.