Kan HIV-medicin være nøglen til at bremse Alzheimer?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny opdagelse har sat gang i spekulationer hos forskere: Et kendt virusenzym findes i hjernen – og måske kan allerede godkendt medicin hjælpe mennesker med Alzheimers. Her er de vigtigste pointer fra det vilde studie.

Et enzym kendt fra HIV dukker op i hjernen

Foto: Shutterstock.com

Reverse transcriptase – et enzym, der gør det muligt for HIV at formere sig – er nu fundet i hjernen hos både ældre og Alzheimers-patienter. Ingen havde regnet med det.

Hjernen laver det selv

Foto: Shutterstock.com

Det ser ikke ud til, at enzymet kommer udefra. Hjernen ser faktisk selv ud til at producere det – særligt i nervecellerne.

Mennesker på HIV-medicin får sjældnere Alzheimers

Foto: Shutterstock.com

Gamle medicinjournaler afslører et opsigtsvækkende mønster: Folk på HIV-medicin, der blokerer reverse transcriptase, får sjældnere Alzheimers.

Læs også: Er et skæg uhygiejnisk? Forskningen giver et klart svar

Alzheimers-hjerner viser ændret enzym-aktivitet

Foto: Shutterstock.com

Der blev fundet mindre RT-aktivitet i hjernen hos mennesker med fremskreden Alzheimers – hvilket forskerne mener skyldes, at mange af nervecellerne allerede er døde.

Gamle DNA-stumper vækkes til live

Foto: Shutterstock.com

Det mystiske enzym ser ud til at stamme fra en gammel DNA-sekvens i kroppen kaldet LINE1 – noget vi alle bærer rundt på, men som normalt ligger i dvale.

Ikke hele gener, men stadig aktive

Foto: Shutterstock.com

Forskere fandt tusindvis af små stumper af LINE1, som stadig kan lave enzymet – selvom de ikke er komplette. Det kom som en overraskelse.

Nogle varianter går amok

Foto: Shutterstock.com

Nogle af de her korte DNA-stumper producerede op til 50 gange så meget enzym som andre. Det gør dem ekstra interessante – og potentielt farlige.

Læs også: Mæslingevaccinen kan have skjult potentiale mod Nipah-virus

De rigtige værktøjer gjorde forskellen

Foto: Shutterstock

Først med ny teknologi – såkaldt long-read-sekventering – kunne forskerne finde de små, ukendte gen-varianter, der var gemt i hjernen.

Nerveceller bærer skylden

Foto: Pexels

Det er især i hjernens grå substans – altså der hvor nervecellerne sidder – at enzymet findes. Det tyder på, at det er vores egne hjerneceller, der står bag aktiviteten.

Måske har vi allerede medicinen

Foto: Shutterstock.com

HIV-medicin, som blokerer reverse transcriptase, er allerede godkendt og i brug. Nu opfordrer forskerne til at teste den på Alzheimers-patienter – måske ligger behandlingen lige foran os.

Artiklen er baseret på informationer fra News Medical

Læs også: Forskningen afslører: Det sker med kroppen under et koldt bad

Læs også: Sådan kan din fugtighedscreme hjælpe dig med at sove bedre i varmen

Andre Artikler

Er et skæg uhygiejnisk? Forskningen giver et klart svar

Mange er overbeviste om, at skæg er mindre hygiejniske end glatbarberede ansigter. Forskningen giver dog et mere overraskende svar.

Mæslingevaccinen kan have skjult potentiale mod Nipah-virus

Forskere arbejder på at finde måder, hvor én vaccine eller immunreaktion kan beskytte mod flere forskellige virus.

Forskningen afslører: Det sker med kroppen under et koldt bad

Kolde brusebade er blevet en populær del af mange menneskers sundhedsrutine. Forskningen viser dog, at nogle af fordelene...

Sådan kan din fugtighedscreme hjælpe dig med at sove bedre i varmen

Varme sommernætter kan gøre det svært at sove. Et simpelt hudplejeråd kan måske hjælpe.

Er et skæg uhygiejnisk? Forskningen giver et klart svar

Mange er overbeviste om, at skæg er mindre hygiejniske end glatbarberede ansigter. Forskningen giver dog et mere overraskende svar.

Mæslingevaccinen kan have skjult potentiale mod Nipah-virus

Forskere arbejder på at finde måder, hvor én vaccine eller immunreaktion kan beskytte mod flere forskellige virus.

Forskningen afslører: Det sker med kroppen under et koldt bad

Kolde brusebade er blevet en populær del af mange menneskers sundhedsrutine. Forskningen viser dog, at nogle af fordelene...