En 51-årig kvinde oplevede vedvarende forkølelseslignende symptomer, træthed og hyppige luftvejsinfektioner samtidig med et krævende arbejdsliv og pårørendeansvar.
Gentagne konsultationer med lægen resulterede i forklaringer relateret til overgangsalderen og et tilbud om antidepressiv behandling.
Først efter flere år og en fuld blodprøve i 2007 blev der konstateret kronisk lymfatisk leukæmi, en form for blod- og knoglemarvskræft.
Beskeden kom oven i en tidligere brystkræftdiagnose og medførte betydelig usikkerhed om funktionsevne og fremtidsvalg.
Læs også: Læge advarer: Morgenmadsprodukter kan være en belastning for kroppen
Standarden er at afvente
Ved kronisk lymfatisk leukæmi iværksættes behandling ofte ikke straks.
International praksis er monitorering med regelmæssige kontroller for at udskyde bivirkninger fra behandling.
For patienten blev denne strategi oplevet som et mentalt pres.
Hvert besøg og hver blodprøve fungerede som en påmindelse om sygdommens uforudsigelighed.
Læs også: Kreatin får fornyet opmærksomhed i ny forskning
Yderligere belastninger i familien forstærkede den psykiske påvirkning og bidrog til en oplevelse af konstant alarmberedskab.
Konsekvenser for livet efter behandlingen
I 2017 viste undersøgelser, at knoglemarven var massivt infiltreret, og der blev gennemført seks måneders immunokemoterapi.
Forløbet var præget af immunsvækkelse og anæmi med behov for blodtransfusioner.
Kort efter begyndte covid 19 pandemien, hvilket skærpede den sociale isolation og ændrede adfærd i hverdagen med undgåelse af offentlig transport og tætbefolkede steder.
Læs også: Går du 20 minutter om dagen? Dette kan det gøre ved din krop
Sygdommen beskrives som uhelbredelig, men håndterbar gennem kontrol og målrettet behandling.
Remissionen har givet mulighed for gradvis genopbygning af trivsel, blandt andet via frivilligt arbejde med terapihunde, som styrker tilknytning og aktivitet.
Patienten blev ikke tilbudt en systematisk helhedsorienteret behovsvurdering, der kunne have kortlagt psykiske og sociale konsekvenser samt udmøntet en personlig plan for støtte.
Artiklen er baseret på informationer fra Daily Express.
Læs også: Eksperter peger på håndbevægelse som muligt tegn på demens
Læs også: En gåtur er ikke nok: Sådan forbliver du stærk efter 60