Markedet for hjernetræning er stort, og mange programmer lover at holde hjernen skarp. Der har dog manglet solid forskning, som viser en klar langtidseffekt.
Et amerikansk studie offentliggjort i tidsskriftet Alzheimer’s and Dementia: Translational Research & Clinical Research har fulgt over 2.800 personer i 20 år.
Deltagerne var 65 år eller ældre, da forsøget begyndte i slutningen af 1990’erne.
Ifølge Medical Xpress viser resultaterne, at én særlig type træning var forbundet med lavere risiko for at udvikle demens.
Læs også: Tarmkræftscreening kan sænke din risiko for at dø af sygdommen med over 40 procent
Andre eksperter mener dog, at tallene skal tolkes med forsigtighed. Rachel Richardson fra Cochrane Collaboration pegede på, at usikkerheden i beregningerne er stor.
Sådan foregik forsøget
Deltagerne blev tilfældigt fordelt i fire grupper. Tre grupper modtog hver sin form for hjernetræning, mens én gruppe fungerede som kontrol.
Træningen bestod af i alt under 24 timer fordelt over flere år.
Forskerne fulgte deltagerne efter fem, ti og 20 år og brugte Medicare-data til at se, hvem der havde fået en demensdiagnose.
Læs også: Disse fire tilstande koster os flest raske leveår, og to kan aktivt forebygges
Gruppen, der trænede reaktionshastighed, havde 25 procent lavere risiko for demens end kontrolgruppen. De to andre træningsformer viste ingen tydelig effekt.
Mulig forklaring
Den træningsform, der viste effekt, bestod i at deltagerne hurtigt skulle reagere på symboler som biler og vejskilte, der dukkede op forskellige steder på en computerskærm.
Medforfatter Marilyn Albert fra Johns Hopkins University vurderer, at der er tale om et metodisk stærkt studie, som giver et bud på, hvordan risikoen for demens kan mindskes.
Hun peger samtidig på, at træningen muligvis påvirker forbindelserne i hjernen.
Læs også: Kabinepersonale kan have højere kræftrisiko fra stråling end nuklearteknikere
Statistikprofessor Baptiste Leurent fra University College London har derimod fremhævet, at undersøgelsen rummer væsentlige begrænsninger, og at der er behov for yderligere forskning, før man kan drage sikre konklusioner.
Kilder: Medical Xpress og Alzheimer’s and Dementia: Translational Research & Clinical Research.
Læs også: Arbejder du fast om natten? Det kan øge din risiko for kræft, hjertesygdom og diabetes
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.