De fleste af os har haft en periode med dårlig mave uden at tænke mere over det.
Hos nogle vokser symptomerne stille over år, før en diagnose falder på plads.
Nu tyder ny forskning på, at kroppen markerer sporet længe før.
Immunforsvaret viser særlige mønstre op til 10 år før en diagnose af kronisk tarmbetændelse. Det er konklusionen i et stort studie præsenteret den 19. oktober 2026 på kongressen United European Gastroenterology Week i Barcelona.
Læs også: Så højt må dit blodtryk være: Se grænserne for din alder
Forskerne analyserede 2.000 blodprøver fra 500 personer. 200 udviklede senere Crohns sygdom, 200 fik colitis ulcerosa, og 100 forblev raske. Prøverne var taget ved diagnosen og omkring 2, 4 og 10 år før.
I alt målte forskerne antistoffer mod cirka 357.000 forskellige stoffer. Både bakterier, virus, fødevarer og kroppens egne byggesten var med.
Deltagere, der senere fik tarmbetændelse, havde markant mindre bredde i immunforsvarets antistofrespons. Deres immunforsvar reagerede mod færre forskellige stoffer end hos dem, der forblev raske.
Særlige antistoffer varsler de alvorligste forløb
Hos de kommende Crohns-patienter var antistoffer mod herpesvirus og mod flagellin, et protein tarmbakterier bruger til at bevæge sig, forhøjede. Mønsteret var særligt tydeligt hos dem, der senere udviklede den sværeste form af sygdommen.
Læs også: Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre
Hos dem, der endte med colitis ulcerosa, steg antistofferne mod herpesvirus og mod kroppens egne stoffer, mens kroppen reagerede mindre på visse andre tarmbakterier.
Da forskerne fodrede mønstrene ind i computer-modeller, kunne modellerne skelne de kommende Crohns-patienter fra de raske med høj præcision. Også den komplicerede og den mildere form kunne adskilles på forhånd.
Studiet er ledet af forsker Arno Bourgonje fra University Medical Center Groningen i Holland, der arbejder som postdoc ved Icahn School of Medicine at Mount Sinai i New York.
Lang vej til en test hos lægen
Det er endnu ikke en test, man kan få hos sin praktiserende læge. Resultaterne er præsenteret på en kongres og skal bekræftes i nye og større grupper, før en screening kan tages i brug.
Læs også: Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd
Næste skridt er ifølge forskerne at eftervise mønstrene i flere og mere forskellige befolkningsgrupper. De vil også undersøge, hvad en antistof-test føjer til de genetiske og kliniske markører, lægen allerede bruger.
Ifølge Colitis-Crohn Foreningen lever omkring 70.000 danskere med IBD. Mange har haft symptomer i årevis, før diagnosen falder på plads, fordi diaré, mavesmerter og træthed let forveksles med andre lidelser.
Får du selv længerevarende mavesmerter, blodig afføring eller uforklarligt vægttab, bør du tale med egen læge. Vi har tidligere beskrevet 8 advarselstegn på Crohns sygdom, som ofte bliver forvekslet med irritabel tyktarm.
Læs også: Nyt studie: Et ekstra år i skole sænkede demensrisikoen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.