To nye lægemidler mod hedeture i overgangsalderen gør op med en gammel opdeling mellem hormoner og ingenting. Fezolinetant (aktivstoffet i Astellas’ Veoza) og elinzanetant (aktivstoffet i Bayers Lynkuet) tilhører en ny klasse kaldet neurokinin-receptorantagonister, og de kan skrue markant ned for hedeture uden at tilføre kroppen østrogen.
Ved den amerikanske Endocrine Societys konference ENDO 2026 i Chicago fremlagde professor Pauline M. Maki fra University of Illinois Chicago den første store virkeligheds-undersøgelse af fezolinetant. Studiet OPTION-VMS fulgte 656 kvinder mellem 40 og 75 år med generende hedeture, og dem der fik fezolinetant, oplevede signifikant færre hedeture og nattesved efter 4, 8 og 12 uger. Samtidig faldt symptomer på angst og nedtrykthed.
“Hedeture er et almindeligt og generende symptom i overgangsalderen, som cirka 80 procent af alle kvinder oplever,” udtalte Pauline M. Maki i forbindelse med fremlæggelsen.
Sådan virker medicinen
Årsagen til hedeture ligger i hjernens hypotalamus. Når østrogenniveauet falder i overgangsalderen, vokser en gruppe temperatur-regulerende celler kaldet KNDy-neuroner. De frigiver mere af signalstoffet neurokinin B, og det udløser en falsk overophednings-alarm i kroppens indre termostat.
Læs også: Trump og RFK vil fjerne fluor i drikkevandet: Tandlæger advarer og forudser flere huller hos børn
Fezolinetant blokerer den ene receptor for neurokinin B, kaldet NK3, og afbryder på den måde signalet. Elinzanetant blokerer både NK3 og NK1 og har derfor også en effekt på søvn. Hverken den ene eller den anden erstatter altså det manglende østrogen, men slukker for et af de forstyrrede signaler længere inde i hjernen.
Op til 73 procent færre hedeture
Effekten er størst dokumenteret for elinzanetant. I det seneste OASIS-3-studie, gennemført på 83 nordamerikanske og europæiske centre, reducerede lægemidlet moderate til svære hedeture med omkring 73 procent efter 12 uger, sammenlignet med 47 procent i placebogruppen. Effekten holdt gennem hele det 52 uger lange studie.
Fezolinetant har i de tidligere SKYLIGHT-forsøg vist en gennemsnitlig reduktion på cirka 2,5 hedeture færre om dagen sammenlignet med placebo, og de fleste bivirkninger har været milde.
FDA godkendte begge, men leveren skal følges
Amerikanske myndigheder godkendte fezolinetant i maj 2023 og elinzanetant i oktober 2025. Fezolinetant kræver regelmæssig kontrol af leverfunktionen, fordi omkring 1 til 2 procent af deltagerne i forsøgene fik forhøjede leverenzymer. Elinzanetant har i studierne ikke vist samme signal, men de hyppigste bivirkninger har været hovedpine og træthed.
Læs også: Nyt gennembrud: Dit blod kan afsløre risiko for lungekræft år før diagnosen
Fordelen ved den ikke-hormonelle vej er at midlerne ikke stimulerer bryst- eller livmodervæv og ikke har den samme risiko for blodpropper som hormonbehandling. Det gør dem principielt interessante for kvinder med tidligere brystkræft eller øget risiko for blodpropper. Til gengæld er der ingen direkte sammenlignende studier med hormonbehandling.
Førstevalget i Danmark er stadig hormoner
Veoza er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur og har været på det danske marked siden 2024. Sundhedsstyrelsen fastholder dog at hormonbehandling er førstevalget mod hede- og svedeture i overgangsalderen. Veoza vurderes “kun at være relevant for en mindre gruppe af kvinder, som frarådes hormonterapi på grund af en væsentlig sundhedsrisiko”.
Har du generende hedeture og overvejer behandling, bør du tale med din egen læge om hvilken løsning der passer til din sygehistorie. Både hormoner og de nye neurokinin-antagonister virker, men de har hver deres profil af fordele, bivirkninger og krav om opfølgning.
Læs også: Denne type fødevare kan gøre antibiotika hårdere for din tarm
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.