Rastløse ben rammer et sted mellem 5 og 15 procent af den danske befolkning i et eller andet omfang, oplyser Patienthåndbogen på sundhed.dk.
Globalt skønnes forekomsten hos voksne mellem 20 og 79 år til omkring 7 procent, og kvinder rammes cirka dobbelt så ofte som mænd.
De 7 tegn du skal kende
Diagnosen bygger på fire kernekriterier som Cleveland Clinic beskriver i deres patientvejledning om restless legs syndrome. Kombineret med de hyppigste følgevirkninger tegner der sig syv typiske tegn:
1. En stærk, nærmest uimodståelig trang til at bevæge benene når du sidder eller ligger stille. Sundhed.dk beskriver det som “stærk uro i benene og en uimodståelig trang til at bevæge dem”.
Læs også: Din tarmflora kan afsløre din risiko for Parkinsons, år inden symptomerne viser sig
2. Ubehagelige fornemmelser i læggene: kriblen, kløe, pulseren, trækken, brænden eller en dump, murrende smerte. Sensationerne rammer typisk begge ben.
3. Symptomerne forværres om aftenen og natten eller viser sig kun i den del af døgnet. Ifølge sundhed.dk er generne ofte mest udtalt 15-30 minutter efter du har lagt dig.
4. Midlertidig lindring når du rejser dig, går eller strækker benene. Uroen vender som regel tilbage så snart benene igen er i ro.
5. Dårlig søvn og træthed om dagen. Trangen til at bevæge benene kan gøre det svært at falde i søvn og at sove igennem, og det giver ofte træthed og døsighed dagen efter.
Læs også: Osteoporose rammer 1 ud af 3 kvinder: 8 tidlige tegn du bør kende
6. Ufrivillige benbevægelser under søvnen. Cleveland Clinic anslår at omkring 8-9 ud af 10 personer med RLS også har periodiske benbevægelser under søvn (PLMS), altså små, gentagne spjæt der forstyrrer nattesøvnen uden at man selv opdager det.
7. Ændringer i humør, herunder tegn på nedtrykthed eller angst som følge af den kroniske søvnmangel, beskriver Cleveland Clinic.
Jern spiller en central rolle
Årsagen er ikke fuldt kortlagt, men jern og nervesignalstoffet dopamin er hovedspillerne. Oversigtsartiklen fra 2025 slår fast at jernmangel spiller en central rolle tidligt i hjernens dannelse af de relevante signalstoffer, og retningslinjerne anbefaler jernbehandling når blodets ferritin ligger under 75 nanogram pr. milliliter eller under 100 hvis symptomerne er svære eller ikke reagerer på anden behandling.
Sundhed.dk fremhæver også graviditet og nedsat nyrefunktion som mulige årsager. En dansk læge vil derfor typisk tage blodprøver for at tjekke jernstatus og nyretal før behandlingen lægges.
Læs også: Tarmdivertikler rammer mange over 50: disse 7 advarselstegn bør du kende
Ny førstelinje: alfa-2-delta-ligander og intravenøst jern
Det store skifte i AASM’s opdaterede vejledning er at klassisk dopamin-medicin nu er anbefalet imod som førstevalg.
Årsagen er såkaldt augmentation, hvor medicinen paradoksalt nok får symptomerne til at blive værre over tid; ifølge oversigtsartiklen fra 2025 rammes over 60 procent af patienterne af dette efter 10 års behandling.
I stedet anbefaler AASM’s opdaterede retningslinjer tre lægemidler fra gruppen alfa-2-delta-ligander: aktivstofferne gabapentin, gabapentin enacarbil og pregabalin, der også bruges mod nervesmerter og epilepsi.
Derudover anbefales en intravenøs jerninfusion med aktivstoffet ferric carboxymaltose (kendt som produktnavnet Ferinject) til patienter der opfylder kriterierne for jernbehandling. Retningslinjerne opfordrer også til at jernstatus tjekkes rutinemæssigt hos alle med RLS.
Læs også: Din faste syrehæmmer kan være forbundet med øget demensrisiko
Hvad kan du selv gøre?
Sundhed.dk fremhæver enkle greb der hjælper mange: bevæg dig, prøv massage, og læg mærke til om kaffe, alkohol eller cigaretter om aftenen forværrer generne.
Cleveland Clinic peger desuden på regelmæssig motion i dagtimerne, udstrækning og et varmt fodbad før sengetid.
Ifølge sundhed.dk skal du søge læge hvis rastløse ben påvirker din hverdag. Det gælder især hvis søvnen er ødelagt over længere tid, eller hvis symptomerne begynder at brede sig til armene eller optræde tidligere på dagen mens du er i behandling.
Læs også: Flåter spreder sig til flere dele af Danmark
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.