Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderer i øjeblikket risikoen fra Nipahvirus som lav på globalt plan.
Ifølge WHO er der ingen tegn på, at virusset spreder sig udenfor Indien, og der er ikke registreret internationale smittekæder.
Nipahvirus er alligevel placeret på WHO’s liste over prioriterede sygdomme.
Det betyder, at myndighederne følger udviklingen tæt og støtter forskning, men ikke at en global epidemi anses som sandsynlig.
Læs også: Nyt studie peger på tidligt tegn på demens
Erfaringen viser, at smittede ofte bliver alvorligt syge hurtigt, hvilket mindsker risikoen for udbredelse.
Hvad skete der i Indien?
Ifølge Medical News Today blev der i januar 2026 registreret to tilfælde af Nipahvirus i den indiske delstat West Bengal.
Den ene patient er i bedring, mens den anden fortsat er indlagt i kritisk tilstand.
Myndighederne har isoleret de smittede og fulgt næsten 200 personer, der har været i tæt kontakt med dem. Der er ikke fundet yderligere smitte.
Læs også: Er det farligt at sove med sit kæledyr i sengen? Det siger eksperterne
Nipahvirus har en høj dødelighed på mellem 40 og 75 procent.
William Schaffner, professor i infektionssygdomme ved Vanderbilt University, har forklaret, at virusset kan give alvorlig hjernebetændelse og langvarige helbredsproblemer hos overlevende.
Hvorfor opstår der udbrud?
Ifølge forsker Prem Prekash fra Meharry Medical College hænger Nipah udbrud ofte sammen med årstiden.
De ses hyppigst fra december til maj, hvor frugtflagermus mangler føde og derfor søger tættere på mennesker.
Læs også: Så længe kan din hudtype være i solen
Virusset smitter typisk via frugt eller saft, som er forurenet af flagermus, samt ved tæt kontakt mellem mennesker.
Skovrydning og ændringer i naturen øger denne kontakt.
Nipahvirus er alvorlig, men som regel forbliver et lokalt problem, når udbrud håndteres hurtigt.
Kilder: Medical News Today og Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Læs også: Sjælden flåtvirus spreder bekymring efter markant stigning
Læs også: Danny Glovers datter afslører de første tegn før alzheimerdiagnosen