Mange danskere kender fornemmelsen af, at knæ, hofter eller ryg ikke længere vil være med til den samme motion som tidligere.
Svømning er for en del løsningen, når landjorden driller. Men hvad ved forskerne egentlig om, hvad regelmæssige ture i vandet gør ved kroppen efter 60?
En systematisk gennemgang offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Medicine i juli 2026 samlede 17 studier af ældre svømmere.
Den fandt statistisk signifikante forbedringer på tre områder: kondition og kredsløb, hjernefunktion samt muskler og balance.
Læs også: Vil du tabe fedt? Hård eller rolig træning giver næsten samme resultat
Forfatterne Mirou Jaana, Danielle Cruise og Chloe Georges gennemgik næsten 4.000 videnskabelige artikler, før de sad tilbage med de 17 studier, der levede op til deres kriterier.
Hjertet får en målbar gevinst
Seks af de gennemgåede studier viste konkrete forbedringer i kroppens fysiologi.
Et af dem målte en stigning i konditionstallet (VO2-max) på omkring 17 procent efter et svømmeprogram.
Forfatterne fremhæver, at svømning også øger blodgennemstrømningen til hjernen, hvilket bringer mere ilt og næring til det centrale nervesystem.
Læs også: Hun begyndte at løbe hver uge: Sådan reagerede kroppen
Effekten på kredsløbet er også dokumenteret i et andet forsøg. Et randomiseret studie fra Sheffield Hallam University, kaldet ACELA II, delte 40 ældre voksne i to grupper.
Den ene svømmede to til tre gange om ugen i otte uger. Den anden lavede ingen motion.
Efter forsøget havde svømmerne markant bedre funktion i både de store og de små blodkar sammenlignet med kontrolgruppen.
Forskerne konkluderede, at et otte ugers svømmeforløb er både gennemførligt og effektivt til at forebygge aldersrelaterede hjerte-kar-sygdomme.
Læs også: Sådan får du mere ud af dine gåture
Hjernen får også en tur
Seks af studierne i 2026-gennemgangen fandt målbare forbedringer i hjernefunktionen.
Deltagere, der svømmede regelmæssigt, klarede sig bedre i tests af hukommelse, opmærksomhed og evnen til at skifte mellem opgaver.
Effekten hænger ifølge forfatterne blandt andet sammen med, at svømning øger blodgennemstrømningen til hjernen. Evidensen er dog stadig begrænset i omfang, og de fleste studier er små.
Forfatterne understreger, at der er brug for større og længere forsøg, før man kan sige noget sikkert om, hvor stor beskyttelsen mod demens reelt er.
Læs også: Din kondition kan holde 30 sygdomme på afstand
Leddene bliver aflastet i vandet
For mange er svømning attraktiv, fordi belastningen på knæ og hofter er markant lavere end på land. Det er ikke bare en fornemmelse.
Et forsøg publiceret i PLOS One målte de faktiske kræfter på hofte- og knæled hos ældre med implanterede proteser, mens de udførte samme øvelser i vand og på land.
Belastningen på hoften faldt med mellem 36 og 46 procent i vand, og på knæet mellem 36 og 55 procent, afhængigt af, hvilken øvelse man lavede.
Ved almindelig gang faldt spidsbelastningen på knæet med hele 56 procent, når gangen foregik i brysthøjt vand i stedet for på land.
Læs også: Går du i rask tempo? Det kan sænke risikoen for atrieflimren med næsten halvdelen
Det er en af grundene til, at svømning ofte anbefales til mennesker med slidgigt, kroniske rygsmerter eller overvægt, som har svært ved at gennemføre løbe- eller styrketræning.
Hvor meget skal der egentlig til
Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen med moderat til høj intensitet.
Derudover anbefales to ugentlige træningspas på minimum 20 minutter med høj intensitet, der styrker kondition og muskler.
Rolig svømning tæller ifølge internationale sundhedsmyndigheder som moderat aktivitet, mens banesvømning i højere tempo regnes som høj intensitet.
Så et par ugentlige svømmehalsbesøg på 30 til 45 minutter dækker en stor del af den anbefalede motion.
Har du en kronisk lidelse eller er ny i vandet, er det en god idé at tale med egen læge, før du starter et program.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.