Motion handler om mere end tallet på vægten. Regelmæssig fysisk aktivitet kan forbedre kolesteroltallet, sænke inflammation og gøre kroppen bedre til at regulere blodsukkeret.
Det kan mindske risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes, ifølge The Conversation citeret af SciTechDaily.
Forskningen peger også på, at motion kan gøre det lettere at fastholde et vægttab, når den kombineres med eksempelvis vægttabsmedicin.
Kroppen arbejder imod
Mange tror, at mere motion automatisk fører til et stort vægttab. Så enkelt er det dog ikke.
Læs også: Sådan kan det påvirke din krop, hvis du laver burpees hver dag
Ifølge The Conversation kan træning øge appetitten, så nogle spiser mere bagefter.
Samtidig bliver kroppen gradvist bedre til at udføre de samme bevægelser med et lavere energiforbrug.
Derfor bliver effekten af træningen ofte mindre med tiden.
Styrketræning kan dog hjælpe med at bevare muskelmassen. Det er vigtigt, fordi muskler øger kroppens energiforbrug, også når man hviler.
Læs også: Derfor er svømning bedre for hjertet end mange andre motionsformer
Motion havde en begrænset effekt
Et studie publiceret i Frontiers in Nutrition med mere end 1.100 deltagere viste, at motion kun havde begrænset betydning for, hvor meget vægt deltagerne tabte i starten.
Til gengæld havde personer, der fortsatte med at være fysisk aktive efter vægttabet, større sandsynlighed for at holde vægten stabil, ifølge The Conversation.
Motion er ikke nødvendigvis den mest effektive vej til et stort vægttab. Til gengæld tyder forskningen på, at fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle, når vægttabet først er opnået, samtidig med at den giver en lang række dokumenterede sundhedsfordele.
Læs også: Ny forskning: Disse træningsformer kan sænke dit blodtryk