Det miljø, vi vokser op i, kan have større betydning for vores personlighed, end mange forestiller sig.
Ny international forskning peger på, at samfundsforhold ikke blot former vores muligheder, men også vores moralske kompas.
Et omfattende studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS bygger på svar fra næsten to millioner mennesker i 183 lande og 50 amerikanske stater.
Forskerne koblede personlighedsdata med oplysninger om samfundsforhold indsamlet omkring 20 år tidligere.
Læs også: Vil du bevare en skarp hukommelse? Forskere peger på tre aktiviteter
Resultatet viste en tydelig tendens: Personer, der er vokset op i samfund præget af korruption, ulighed, fattigdom og vold, udviser oftere stærkere mørke personlighedstræk som voksne.
Den underliggende kerne
For at forstå sammenhængen peger forskerne på det, der kaldes D-faktoren, udviklet i 2018 af blandt andre psykologiprofessor Ingo Zettler fra Københavns Universitet.
D står for “dark” og dækker over en fælles psykologisk kerne bag træk som narcissisme, psykopati og udpræget egoisme.
I stedet for at betragte disse træk som adskilte fænomener foreslår teorien, at de udspringer af den samme grundlæggende tilbøjelighed: at sætte egne interesser over andres – også når det skader – og samtidig retfærdiggøre adfærden over for sig selv. Denne forståelse flytter fokus fra etiketter til motivation.
Læs også: Derfor gør vintertid dig mere træt og lækkersulten
Mønstre frem for enkelttilfælde
Forskningen understreger, at enkelte egoistiske handlinger ikke definerer et menneske. De fleste handler fra tid til anden i egen interesse.
Det afgørende er gentagelsen. Når en person konsekvent prioriterer personlig gevinst frem for fælles ansvar, peger det på en stærkere tilstedeværelse af mørke træk.
Ifølge forskerne viser resultaterne, at både individuelle forskelle og samfundets strukturer spiller en rolle. Ændres rammerne, kan det på sigt også påvirke, hvilke personlighedstræk der får lov at udvikle sig.
Kilder: Illustreret Videnskab og PNAS
Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.