Idéen om at hjernen uafvendeligt svækkes med alderen sidder dybt hos de fleste. Et nyt treårigt studie fra Center for BrainHealth ved University of Texas at Dallas peger i den modsatte retning.
Studiet blev publiceret i 2026 i Nature-tidsskriftet Scientific Reports og fulgte 3.966 deltagere i alderen 19 til 94 år over tre år. Forskerne målte løbende deltagernes hjernefunktion med et redskab kaldet BrainHealth Index (BHI).
Resultaterne viste vedvarende fremgang på tværs af aldre, og selv deltagere i 80’erne rykkede sig. Fundet står i skarp kontrast til antagelsen om at hjernen når sit toppunkt tidligt i voksenlivet og derefter går den ene vej.
Hvad BrainHealth Index måler
BHI er et flerdimensionalt mål for hjernens tilstand. Redskabet samler tre områder som deltageren scores på to gange årligt.
Læs også: Tracker du din søvn med en app? Det kan faktisk give dig dårligere søvn
Klarhed dækker tænkning, hukommelse og evnen til at planlægge. Forbundethed handler om sociale relationer og en oplevelse af formål. Følelsesmæssig balance dækker stress, humør og mental modstandskraft.
Den brede definition er væsentlig. Forskningen har længe adskilt kognition fra det sociale og følelsesmæssige liv, men BrainHealth-projektet behandler områderne som sammenvævede dele af det samme.
Hvad deltagerne konkret gjorde
Interventionen var ikke en krævende kur. Deltagerne brugte 5 til 15 minutter dagligt på en digital platform med korte videolektioner, strategitræning kaldet SMART (Strategic Memory Advanced Reasoning Tactics) og kvartalsvise virtuelle coachingsamtaler.
Konkret trænede deltagerne evner som at filtrere distraktioner fra, sammenstille information og undgå at forsøge flere ting på én gang. De arbejdede også med praktiske vaner. Det gjaldt uafbrudte arbejdsblokke, stresshåndtering og bedre søvnrutiner.
Alder var ikke afgørende, engagement var
Det måske vigtigste fund handler om noget andet end alder. Hvor meget deltagerne rykkede sig, hang ikke sammen med alder, køn eller uddannelsesniveau, men med hvor meget de brugte redskaberne.
Engagement var den stærkeste enkeltstående forudsigelse for fremgang, skriver Science Daily. Yngre voksne rykkede sig lige så meget som deltagere i 70’erne og 80’erne, og de deltagere der startede med de laveste scorer, oplevede de største forbedringer.
“Vores hjerne er ikke defineret af alder, den er defineret af muligheder,” siger Sandra Bond Chapman, chefdirektør ved Center for BrainHealth, i pressemeddelelsen om studiet.
“Hver hjerne er lige så unik som et fingeraftryk og har potentiale for vækst,” tilføjer Lori Cook, direktør for klinisk forskning ved centret.
Læs også: Din eftermiddagskaffe kan forstyrre din søvn, også selvom du falder i søvn som normalt
Et enkelt studie, ikke en garanti
Resultaterne er lovende, men det er ét studie. Deltagerne meldte sig frivilligt til projektet og var derfor formentlig mere motiverede end befolkningen som helhed, og designet havde ikke en klassisk kontrolgruppe der intet trænede.
Fundene tyder på at målrettet, daglig hjernetræning kan hæve en bred score for hjernens form. De beviser ikke at træning forebygger demens.
Alligevel peger studiet i samme retning som meget anden forskning. Hverdagsvaner som søvn, sociale bånd og mental aktivitet spiller en langt større rolle for hjernen sent i livet end tidligere antaget.
Har man symptomer på hukommelsestab eller andre kognitive problemer, bør man tale med sin læge, for hjernetræning erstatter ikke en lægelig vurdering.
Læs også: Søvnmangel og din hud: Sådan kan huden aldres hurtigere når du sover for lidt
Læs også: Ældre, der tager en daglig lur, har 48 procent højere risiko for demens
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.