Ifølge forskere fra Karolinska Institutet bygger menneskets forståelse af verden på en konstant afvejning mellem nye indtryk og eksisterende antagelser.
Hvis denne evne er nedsat, kan det få betydning for, hvordan man håndterer uventet information.
Denne mekanisme ønskede forskerne oprindeligt at undersøge gennem omfattende hjernedata fra over 1.000 deltagere.
Men pandemien lukkede laboratorierne ned i 2020, og derfor blev projektet midlertidigt afbrudt, men de allerede indsamlede personlighedsdata gav mulighed for at analysere et andet fænomen.
Læs også: Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det
Som forskerne beskriver i Nature Scientific Reports, besluttede de at undersøge sammenhængen mellem modtagelighed for konspirationsteorier og deltagernes psykologiske profiler fra før pandemien.
Et spændende mønster
Deltagerne blev bedt om at tage stilling til en række udsagn om covid-19, som målte graden af konspiratorisk tænkning.
Knap 600 personer deltog, og deres svar blev koblet til tidligere registrerede træk som mistænksomhed og tendens til vrangforestillinger.
Her dukkede et markant mønster op. Personer, der allerede før pandemien havde flere psykotiske symptomer, var mere tilbøjelige til at acceptere konspiratoriske forklaringer.
Læs også: Disse stille julesange kan hjælpe dig med at falde til ro
Karolinska Institutet oplyser, at de samme deltagere også havde sværere ved at ændre deres opfattelser, når de fik ny information.
Ifølge forskerne kunne denne stivhed i tænkningen også spores i deltagernes vaccinationsvalg, idet højere grad af psykotiske symptomer hang sammen med senere eller manglende vaccination.
Forskere tolker forskelligt
Professor i psykiatri Sigmund Karterud vurderer, at fundene ikke bør overraske, da mistænksomhed historisk har været knyttet til konspirationstro.
Han peger på, at personer med stærkt afvigende virkelighedsopfattelser ofte fastholder idéer, som ikke kan korrigeres.
Læs også: Sådan undgår du konflikter, når familien samles i højtiden
Religionshistoriker Asbjørn Dyrendal anlægger et andet perspektiv.
Han fremhæver, at studiets fokus på mental fleksibilitet giver et bidrag til den internationale forskning, hvor psykologiske faktorer i stigende grad undersøges.
Han mener samtidig, at resultaterne bør ses i lyset af, at konspirationstanker er relativt udbredte og ikke nødvendigvis patologiske i sig selv.
Kilder: Forskning.no og Nature Scientific Reports.
Læs også: Eksperter peger på disse tiltag til at få en stressfri jul
Læs også: Sådan håndterer du rejser, mad og besøg som gravid i højtiden