En svær barndom er ikke bare noget, man vokser fra.
Det fastslår en ny, banebrydende undersøgelse fra Københavns Universitet og ROCKWOOL Fonden, som har fulgt intet mindre end 567.000 danskere fra fødslen og frem til 40-årsalderen.
Og konklusionen er både tankevækkende og dybt bekymrende.
Det skriver ROCKWOOL Fonden i en pressemeddelelse.
Læs også: Søvnen kan være med til at dæmpe angst hos ældre, viser nyt studie
Et klart mønster
Undersøgelsen dokumenterer en direkte sammenhæng mellem belastninger i barndommen og senere brug af tre centrale offentlige systemer.
Næsten halvdelen af alle børn vokser op uden væsentlige belastninger, men der er en lille, men meget udsat gruppe på 3,6 %, som vokser op med alvorlige og vedvarende belastninger på tværs af økonomi, familieforhold og helbred.
For denne højt belastede gruppe er konsekvenserne dramatiske:
- 8 gange højere brug af sociale ydelser
- 3 gange højere kontakt med sundhedsvæsenet
- 3 gange højere risiko for at komme i kontakt med retsvæsenet
De her mennesker bliver samfundets “stor-brugere” – men ikke af egen fri vilje.
Læs også: Uventet mulig effekt: Vægttabsmedicin kobles til lavere risiko for afhængighed
De er ofte født ind i situationer præget af fattigdom, psykisk sygdom, misbrug og død.
Over halvdelen af dem har forældre med mindre end 9 års skolegang. Hver ottende er født af en teenagemor.
Et skræmmende billede af arv og ulighed
Forskerne understreger, at vi her ikke bare ser på enkeltstående tilfælde.
Det handler om en hel struktur, hvor ulighed og sårbarhed går i arv fra generation til generation.
Læs også: Syv dage med kolde bade- sådan påvirkede det kroppen
Ifølge Signe Hald Andersen, interventionschef og forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden, viser tallene, at nogle familier nærmest er fanget i en cyklus af sygdom, sociale problemer og kriminalitet.
Det nye i undersøgelsen er, at den ser på alle tre dimensioner samtidig – ikke kun helbred, ikke kun økonomi, ikke kun kriminalitet, men det samlede billede.
Grib tidligere ind
Men det er ikke kun et dystert budskab. Undersøgelsen peger også på en stor mulighed: Forebyggelse.
Jo tidligere, at vi opdager de udsatte børn, jo større chance har vi for at ændre deres livsbane, mener de.
Læs også: AI som samtalepartner kan gøre mere skade end gavn, viser studie
Her spiller især lærere, pædagoger og sundhedsplejersker en vigtig rolle.
De møder børnene tidligt og kan – med den rette viden – være med til at spotte mistrivsel, før den udvikler sig til livslange problemer.
Naja Hulvej Rod, professor i epidemiologi ved Københavns Universitet og leder af Copenhagen Health Complexity Center, understreger, at vi har brug for en samlet indsats.
Ikke kun isolerede projekter, men helhedsorienterede løsninger, hvor sundhed, social indsats og retsvæsen arbejder sammen om at støtte børn og unge, der er vokset op i belastende hjem.
Læs også: Psykolog sår tvivl om Donald Trumps mentale tilstand
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.