Forskere afviser disse myter og misforståelser om skærm i skoletiden

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Debatten om skærmbrug i skolen er fyldt med stærke holdninger og skråsikre påstande. Men hvad siger forskningen egentlig?

Tre norske forskere har gennemgået nogle af de mest udbredte myter. De bidrog med nuancer til debatten under et nyligt arrangement i Arendal.

Alle skærme er de samme

Foto Shutterstockcom

Mange debattører mener, at skærmbrug generelt er skadeligt. Men det er en alvorlig misforståelse, siger forskerne.

En seksårig og en sekstenårig har vidt forskellige behov, og det samme gælder fagene og lærernes tilgang.

Læs også: Syv dage med kolde bade- sådan påvirkede det kroppen

Skærm er et værktøj, men ikke en færdig metode, og dets effekt afhænger helt af, hvordan og hvornår det bliver brugt.

Skærmen har overtaget skolen

Foto Shutterstockcom

Selvom mange elever i dag har fået en computer eller et tablet, er trykte lærebøger ikke forsvundet.

En stor andel af skoleledere mener, at balancen mellem papir og skærm er god. Det billede drukner bare ofte i den offentlige debat.

Eleverne sidder bare passivt foran en skærm

Foto Shutterstockcom

En udbredt myte er, at skærm gør undervisningen passiv og overfladisk. Men ifølge forskerne handler det i virkeligheden om lærernes digitale kompetencer.

Læs også: AI som samtalepartner kan gøre mere skade end gavn, viser studie

De fleste lærere føler sig faktisk trygge ved at bruge digitale værktøjer og efterspørger kun mere faglig viden for at blive endnu bedre.

Målrettet brug af skærm kan være både engagerende og lærerig.

Skærmfri skole stopper mobning

Foto Shutterstockcom

Flere politikere har foreslået at fjerne skærme fra skolen for at komme mobning til livs. Men ifølge forskerne er det en naiv forestilling.

Mobning handler ikke kun om teknologi, men det handler om relationer og adfærd.

Læs også: Psykolog sår tvivl om Donald Trumps mentale tilstand

Skoler med mobilforbud har stadig problemer med mobning. Det er ikke teknologien i sig selv, der skaber problemerne.

Trykte lærebøger er automatisk bedre

Foto Shutterstockcom

Skærmkritikere fremhæver ofte de trykte lærebøger som løsningen. Men ifølge forskerne er papir ikke nødvendigvis lig med kvalitet.

Nogle trykte bøger er forældede eller indeholder stereotype fremstillinger. Det er indholdet, ikke formatet, der afgør, om undervisningsmaterialet er godt.

Lærerne ved ikke nok om teknologi

Foto Shutterstockcom

Det bliver ofte sagt, at lærere mangler viden om teknologi. Men undersøgelser viser, at mange lærere faktisk føler sig godt klædt på til at finde, vurdere og bruge digitale ressourcer.

Læs også: Nyt studie: Motion har markant positiv effekt for brystkræftpatienter i kemoterapi

Det, de efterspørger, er ikke basal tekniktræning, men fagligt dybere viden om, hvordan man underviser med teknologien som redskab.

Skærm i spisepausen kræver tilpasning

Foto Shutterstockcom

Politikerne har foreslået skærmfri frokostpauser i skolen. Men ifølge forskerne bør man se på aldersgruppen, før man laver regler.

For de mindste kan højtlæsning være passende. Mellemtrinnet kan fint se børne-tv, og i udskolingen er det vigtigste, at eleverne kommer ud og får frisk luft.

Politikere forstår ikke hverdagen i skolen

Foto Shutterstockcom

Forskere og lærere oplever ofte, at politikernes forslag om skærmbrug mangler forankring i skolens virkelighed.

Læs også: Læge forklarer de tidlige tegn på tourettes syndrom hos børn

Mange lærere føler sig frustrerede over beslutninger, der virker tilfældige og ude af trit med, hvordan undervisningen faktisk fungerer.

Mere digitalt kan betyde mindre skærmtid

Foto Shutterstockcom

Det lyder måske paradoksalt, men lærere, der er godt uddannet i digital undervisning, bruger ofte mindre tid på skærm.

Når skærmen bliver brugt målrettet og bevidst, undgår man unødvendig og passiv skærmtid, hvilket i stedet kan fokusere på det faglige indhold.

Der mangler forskning på området

Foto Shutterstockcom

Selvom debatten om skærm i skolen er intens, er der overraskende lidt forskning på området – især når det gælder specifikke effekter som mobilbrug i skoletiden.

Ifølge forsker Niamh Ni Bhroin har Skjermbruksutvalget i Norge, som hun var en del af, påpeget denne mangel.

Det betyder, at mange af konklusionerne i debatten bygger på antagelser fremfor solid dokumentation.

Mere forskning er nødvendig for at træffe velinformerede beslutninger om skærmens rolle i skolen.

Artiklen er baseret på informationer fra Forskning.no.

Andre Artikler

Ernæringsekspert advarer om snacks der kan gøre dig træt

Mange griber ud efter en snack for at få mere energi i løbet af dagen. Men nogle populære...

Nyt fokus på Trumps helbred efter bemærkning om sin far

En kort udtalelse fra Donald Trump under et møde i Det Hvide Hus har sat gang i en ny diskussion om hans helbred.

Forskere forklarer: Derfor har folk i højderne lavere forekomst af type 2-diabetes

Mennesker, der bor i store højder, ser ud til sjældnere at udvikle type 2-diabetes. Nu peger ny forskning på en mulig biologisk forklaring.

Nyt studie: Covid-19 satte børns udvikling flere år tilbage

Et nyt studie peger på, at nogle børn kan være blevet sat bagud i deres udvikling.

Ernæringsekspert advarer om snacks der kan gøre dig træt

Mange griber ud efter en snack for at få mere energi i løbet af dagen. Men nogle populære...

Nyt fokus på Trumps helbred efter bemærkning om sin far

En kort udtalelse fra Donald Trump under et møde i Det Hvide Hus har sat gang i en ny diskussion om hans helbred.

Forskere forklarer: Derfor har folk i højderne lavere forekomst af type 2-diabetes

Mennesker, der bor i store højder, ser ud til sjældnere at udvikle type 2-diabetes. Nu peger ny forskning på en mulig biologisk forklaring.