Forskning: Derfor bør du bede om hjælp

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vi lever i en tid, hvor vi er blevet vant til at klare tingene selv – eller med hjælp fra teknologi. Men ifølge forskningen kan vi faktisk få det bedre af at bede om hjælp. At åbne op for andres støtte kan styrke vores mentale sundhed og skabe dybere forbindelser. Så hvorfor holder vi os tilbage?

Fællesskabet i gamle dage
I gamle dage var det helt naturligt at hjælpe hinanden. Mennesker var afhængige af deres fællesskaber for at overleve, og det var normalt at bede naboen om en håndsrækning – om det så var en kop sukker eller hjælp med fødsler. 

Ifølge Peter Richerson, biolog og tidligere professor ved University of California, udviklede vores forfædre denne evne til at samarbejde for at overleve. De var nødt til at danne tætte grupper, ikke kun med familien, men også med fremmede. Dette samarbejde skabte sikkerhed og styrkede båndene i gruppen.

Et stærkere netværk
Et forskningsprojekt foretaget af et team fra Indiana University i USA viste, at vi stadig har brug for fællesskaber. At have et godt netværk og mennesker, vi kan stole på, gør os ikke kun lykkeligere, men også sundere. Razia Sahi, postdoc-forsker ved Princeton University i USA, fortæller, at når vi tillader andre at hjælpe os, frigør vi mentalt rum og reducerer stress. Selv det at tale om problemer kan få os til at føle os bedre tilpas, da vi får en ny vinkel på situationen og mindsker de negative følelser.

Hjælp andre og hjælp dig selv
Det er ikke kun modtageren, der får noget ud af at få hjælp. Den, der hjælper, oplever også positive følelser. Ifølge forskning foretaget af Zhao og Nicholas Epley, professor i adfærdsvidenskab ved the University of Chicago Booth School of Business, giver det os en følelse af mening, når vi gør noget godt for andre. Hjælpsomhed frigiver venlighed og skaber en følelse af samhørighed, som styrker relationer og gør os gladere.

Læs også: Studie viser, at din reaktion kan forme dit barns mentale sundhed

”Jeg er faktisk begyndt at tænke på, at det at undlade at bede folk om hjælp, når du har brug for det, er at skade dem. Fordi du ikke giver dem muligheden for at hjælpe dig og dermed få det meget bedre, end de ellers ville have gjort”, afslutter Nicholas Epley til National Geographic. Så prøv at hjælpe andre, da det ikke blot vil give en god følelse hos dem, men også hos dig selv.

Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.

Læs også: Forskere afslører: Disse personer rammes hårdest af angst efter alkohol

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Jo bedre du spiser, jo lavere er din risiko for hjertesvigt årtier senere

Forskere fulgte godt 2.000 voksne gennem to årtier, og det var især én type madvarer, der skilte sig ud.

Studie fandt at “Høj, mellem og lav intensitet alle gav et beskedent fedttab, men kun HIIT bevarede musklerne”

Et seks måneder langt australsk forsøg fulgte 123 pensionister gennem tre forskellige træningsintensiteter, og forskellen viste sig først, da forskerne scannede musklerne.

Overvægtige lever længere med demens end normalvægtige, viser nyt studie

Badevægten har sjældent været brugt som en forhåndsmelding om, hvor længe en demensramt lever.

Protein kan betyde mere for dine knogler end kalk, tyder ny forskning på

Et nyt studie med knap 600 ældre kvinder peger på, at det måske ikke er kalktilskuddet, der afgør, hvor godt knogleskørhedsmedicinen virker.

Jo bedre du spiser, jo lavere er din risiko for hjertesvigt årtier senere

Forskere fulgte godt 2.000 voksne gennem to årtier, og det var især én type madvarer, der skilte sig ud.

Studie fandt at “Høj, mellem og lav intensitet alle gav et beskedent fedttab, men kun HIIT bevarede musklerne”

Et seks måneder langt australsk forsøg fulgte 123 pensionister gennem tre forskellige træningsintensiteter, og forskellen viste sig først, da forskerne scannede musklerne.

Overvægtige lever længere med demens end normalvægtige, viser nyt studie

Badevægten har sjældent været brugt som en forhåndsmelding om, hvor længe en demensramt lever.