Sådan skaber du en jul med plads til psykisk sårbarhed

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Julen er kendt for at være en hyggelig og rar tid. Dog er det ikke alle, der oplever den sådan.

Julen kan være overvældende og stressende og fuld af forventninger.

Særligt hvis man har psykisk sygdom inde på livet.

Liza Johnson, der er psykoterapeut og leder af Psykiatrifondens rådgivning, pointerer, at det kræver åbenhed, empati, forståelse, overbærenhed og forventningsafstemning at skabe en juletid med plads til hinanden og efter alles behov.

Hun giver i en pressemeddelelse fra Psykiatrifonden 5 gode råd til at håndtere netop dette.

Læs også: Nyt studie: Kvinder med gynækologiske lidelser rammes oftere af depression

1. Lav klare aftaler

Et godt råd er at lave aftaler om, hvilke aktiviteter man kan deltage i, og hvilke man bliver nødt til at springe over, fordi det bliver for meget.

Det kan også være, at man har brug for at tage tidligere hjem. I den forbindelse kan det være en hjælp at aftale et slags signal til, hvis bægret er ved at flyde over.

Man kan f.eks. også lave aftaler om, hvor meget fokus der skal være på julegaver i år eller lignende ting.

2. Invitér til samtale og skab tryghed

Som forælder, partner eller anden slags pårørende kan det være en god idé at invitere til samtale om netop julen.

Læs også: Psykologer beskriver ny personlighedstype: otroverten

Man kan enten lade personen, det handler om, selv komme med sine betragtninger og forslag til mulige løsninger eller selv komme med forslag.

Det vigtigste er selvfølgelig at tale med hinanden om det, der kan være svært, og at hensigten er at imødekomme behovet hos personen, det handler om.

LÆS OGSÅ: 9 tips til at undgå julestress

3. Meld ud og vær ærlig

Vi kender alle følelsen af lettelse, når man får sagt tingene højt. Tydelighed kan hjælpe rigtig meget.

Læs også: Praktiske råd til at lette hverdagen med ADHD

Derfor kan det være en god idé at melde ud til f.eks. familien eller vennerne inden et arrangement, at det kan være, at man får brug for at trække sig lidt undervejs, eller at man måske tager tidligere hjem.

Man vil heldigvis oftest opleve at blive mødt med forståelse, og det kan være enormt rart i sig selv.

4. Acceptér julen

Som med alle mulige andre situationer er det også her vigtigt at sige, at det er den voksne, der har ansvaret for at finde løsninger, som bedst muligt skaber gode rammer for alle.

Måske skal julen i år holdes med færre mennesker end normalt. Måske er der behov for, at man deler sig op, tager tidligere hjem eller holder arrangementerne hjemme i vante rammer.

Læs også: Sådan undgår du, at alkohol ødelægger julen

Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom, skal man være åben overfor, at julen måske ikke bliver, som den altid har været, eller som man havde troet, den skulle være.

Det er vigtigt at være overbærende overfor, at ens barn har nogle behov, som måske kolliderer med ens egne behov eller nogle søskendes behov.

Det gælder ikke kun forældre, men alle pårørende.

5. Start selv samtalen

Hvis man er ung, og ens forældre ikke lige får spurgt ind og åbnet op for snakken, vil det være rigtig godt, hvis man selv kan gøre det.

Læs også: Ekspert udpeger fællestræk i musik, der får lyttere i bedre humør

Simpelthen sige ”jeg har gjort mig nogle tanker om julen, og hvordan jeg bedst kan være i den, og det har jeg brug for at snakke om” eller noget i den stil.

Det kan også være en fordel at have skrevet det, man vil sige, ned inden for at sikre sig, at man får det sagt.

Og så skal man huske på, at bare fordi det kan være svært at åbne samtalen, betyder det ikke, at man skal lade være. Tværtimod.

Åben rådgivning hver dag over jul og nytår

Udover de fem gode råd kan du altid gøre brug af Psykiatrifondens rådgivningstilbud, hvis du har behov for hjælp og vejledning.

Både chatten og telefonen holder åbent alle dage i julen og nytårsaften.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

LÆS OGSÅ: 7 genveje til en rolig og meningsfuld jul

LÆS OGSÅ: 24 tips til sund jul i balance

Andre Artikler

Derfor kan bananer være en hjælp, hvis du kæmper med forhøjet blodtryk

En ny analyse viser, at kalium fra bananer kan støtte et sundere blodtryk – men langt mindre end de fleste tror.

Nyt studie kobler begyndende høretab til øget demensrisiko

Et omfattende forskningsprojekt peger på, at nedsat hørelse kan hænge sammen med en øget risiko for demens.

Fysiolog giver overblik over forventede armbøjningsniveauer på tværs af aldre

En ny gennemgang af eksperter viser, hvordan vores evne til at lave armbøjninger følger en tydelig styrkekurve gennem livet – og hvorfor selv små fremskridt kan gøre en stor forskel.

Nyt studie: Kvinder med gynækologiske lidelser rammes oftere af depression

Et nyt studie viser, at depression opstår langt oftere hos kvinder med reproduktive lidelser.

Derfor kan bananer være en hjælp, hvis du kæmper med forhøjet blodtryk

En ny analyse viser, at kalium fra bananer kan støtte et sundere blodtryk – men langt mindre end de fleste tror.

Nyt studie kobler begyndende høretab til øget demensrisiko

Et omfattende forskningsprojekt peger på, at nedsat hørelse kan hænge sammen med en øget risiko for demens.

Fysiolog giver overblik over forventede armbøjningsniveauer på tværs af aldre

En ny gennemgang af eksperter viser, hvordan vores evne til at lave armbøjninger følger en tydelig styrkekurve gennem livet – og hvorfor selv små fremskridt kan gøre en stor forskel.