Danskerne bruger i gennemsnit 5.000 kr. på medicin årligt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Du lægger måske ikke mærke til det i hverdagen, men hvert år bruger du tusindvis af kroner på noget, der ligger fast i dit liv – og det meste betaler du slet ikke selv.

De fleste danskere mærker det kun i apotekets terminal, når beløbet er trukket. Men bag det tal gemmer sig en maskine af udgifter, tilskud, politiske beslutninger og farmaceutisk udvikling. Og i 2024 skete der noget overraskende.

Vi tager mere medicin – men betaler mindre

Ifølge nye tal fra Danmarks Apotekerforening var der i 2024 en markant stigning i medicinforbruget herhjemme.

Der blev udleveret 4 milliarder såkaldte “døgndoser” – en teknisk betegnelse for den mængde medicin, en person typisk tager på et døgn.

Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter

Fordelt på os alle, betyder det, at hver dansker i gennemsnit tager 1,8 døgndoser medicin om dagen. Det er et gennemsnitstal, der dækker både spædbørn og pensionister.

Men her kommer det uventede: Selvom vi tager mere medicin, faldt de samlede offentlige udgifter til medicintilskud faktisk med over 4 procent.

Hvordan hænger det sammen?

Priserne daler – og statsstøtten følger trop

En af forklaringerne er, at priserne på flere populære medicintyper er faldet markant. Et konkret eksempel er Ozempic, et diabetesmiddel, som også bruges til vægttab.

Læs også: Myndighederne beder forældre om at kassere modermælkserstatning efter fund af bakterie

Prisen på det styrtdykkede med omkring en tredjedel på blot én måned i 2024.

Det er dog ikke kun markedskræfterne, der spiller ind. Året før havde danskerne nemlig gavn af en ekstraordinært høj tilskudsprocent, indført som en del af en inflationspakke.

Den procent blev i 2024 justeret tilbage til normalen. Det betød, at staten ganske enkelt betalte mindre – selvom vi som borgere fik udleveret mere medicin.

Det samlede forbrug landede på cirka 30 milliarder kroner, hvilket svarer til omkring 5.000 kr. per dansker. Men det er vigtigt at huske, at vi kun selv betaler omkring en tredjedel. Resten dækker staten.

Læs også: Adenovirus kan ikke behandles og dukker nu op igen

Hvad betyder det for dig?

Bag tallene gemmer sig en række konsekvenser, der faktisk påvirker dig direkte:

  • Du får mere medicin uden nødvendigvis at mærke det – fordi det bliver lettere at få og billigere at hente.
  • Din egenbetaling falder ikke nødvendigvis, men stigningen i forbrug bliver absorberet af lavere priser og mindre statsstøtte.
  • Sundhedsvæsenet arbejder effektivt med at balancere forbrug og økonomi – også når lægemiddelindustrien ændrer spillereglerne.

Analysechef Per Nielsen fra Danmarks Apotekerforening står bag rapporten, der viser, hvordan kombinationen af øget medicinforbrug og faldende priser ændrer sundhedsøkonomien i Danmark.

Og det giver stof til eftertanke: For selvom vi som samfund bruger milliarder på medicin, er vi tilsyneladende blevet bedre til at få mere for pengene.

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Nye forskning afslører, at fillers kan skade ansigtets blodkar

Læs også: Depressive symptomer kan øge demensrisikoen med op mod 50 procent

Andre Artikler

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.

Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling

En mands selv­dokumenterede år på en streng kød- og ægdiæt giver nyt indblik i, hvordan ensidige kostvalg kan påvirke både vægt og hverdag.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.