Sharenting: Når børns liv bliver til indhold for likes og sponsorater

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

I takt med, at sociale medier er blevet en forretningsmodel for influencers, er grænsen mellem privatliv og profit blevet mere sløret end nogensinde før.

Fænomenet “sharenting” – når forældre deler billeder, videoer og informationer om deres børn online – er ikke nyt.

Nu viser en ny undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE, hvordan populære britiske mor-influencere navigerer i denne gråzone, og hvordan det påvirker deres børns privatliv.

Forskning kaster lys over influenceres deling af børns liv

Undersøgelsen analyserede mere end 5.000 Instagram-opslag fra ti populære britiske mor-influencere over en periode på ét år. Formålet var at undersøge, hvor meget børn blev eksponeret, og hvordan forældrene forholdt sig til spørgsmål om privatliv.

Resultaterne viste, at næsten 75 % af opslagene indeholdt billeder af influencerens børn, og at knap halvdelen af disse var sponsorerede indlæg, hvor barnet var en del af det markedsførte indhold.

Læs også: Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Derudover afslørede analysen, at 68,9 % af billederne viste børnenes fulde ansigt, og at næsten 40 % indeholdt personlige oplysninger som navn, alder og bopælsområde.

Selvom de fleste billeder fremstod naturlige og ikke var direkte kompromitterende, viste studiet, at over 9 % af opslagene indeholdt potentielt pinlige situationer – for eksempel et barn i affekt, ved sygdom eller under følelsesmæssige udbrud.

Dette rejser et centralt spørgsmål: Bør børn have ret til at undgå, at deres mest sårbare øjeblikke bliver delt med offentligheden?

Når privatliv bliver en forretning

Undersøgelsen undersøgte også influencer-forældrenes holdning til privatliv. De fleste rapporterede, at de stolede på de sikkerhedsforanstaltninger, sociale medier tilbyder, og anså ikke deres opslag som en trussel mod deres børns privatliv.

Læs også: Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Dette står dog i kontrast til den faktiske adfærd, hvor børnenes liv bliver en integreret del af influencerens online brand.

For mange influencers er sharenting ikke blot en tilfældig deling af familieliv, men en strategisk beslutning. Ved at inkludere børnene i opslag kan de skabe autenticitet og opbygge en stærkere relation til deres følgere.

Samtidig åbner det døren for sponsoraftaler, hvor brands betaler for eksponering af produkter i forbindelse med familielivet.

Dette skaber en kompleks etisk problemstilling. For børnene kan ikke give samtykke til denne eksponering, og de har ingen kontrol over, hvordan deres billeder bliver brugt.

Læs også: Disse stille julesange kan hjælpe dig med at falde til ro

Selv hvis forældrene har de bedste intentioner, kan de ikke forudsige, hvordan disse billeder vil påvirke deres børn i fremtiden.

Bør der være strengere regler?

I nogle lande er der allerede taget skridt mod at beskytte børn mod ufrivillig eksponering. I Frankrig er der indført en lov, der giver børn mulighed for at kræve fjernelse af billeder, deres forældre har lagt online.

Men i de fleste andre lande er reguleringen af sharenting stadig vag.

Forskere bag den nye undersøgelse mener, at der er behov for klare retningslinjer og muligvis lovgivning, der beskytter børn mod at blive en del af influencer-markedet uden deres samtykke.

Læs også: Sådan undgår du konflikter, når familien samles i højtiden

De foreslår, at sociale medieplatforme bør gøre mere for at beskytte mindreårige, og at brands, der samarbejder med influencers, også har et ansvar for at sikre, at børn ikke bliver udnyttet for kommerciel gevinst.

Der er desuden behov for mere forskning i, hvordan sharenting påvirker børn psykologisk, både i barndommen og senere i livet.

For selvom billederne måske virker uskyldige nu, kan de få konsekvenser, når barnet bliver ældre og ønsker kontrol over sin egen digitale identitet.

Hvad bringer fremtiden?

Sharenting er kommet for at blive, men spørgsmålet er, hvor grænsen skal trækkes. Er det i orden at dele billeder af sit barn, så længe det ikke er pinligt? Eller bør børn helt udelukkes fra influencers profiler?

Læs også: Eksperter peger på disse tiltag til at få en stressfri jul

For nuværende er det op til forældrene at træffe disse beslutninger. Men i takt med at flere historier om privatlivskrænkelser og digitale fodaftryk dukker op, er det sandsynligt, at både lovgivning og sociale normer vil ændre sig.

Indtil da er det op til influencers – og alle andre forældre, der deler billeder af deres børn online – at overveje, om de virkelig gør det i barnets bedste interesse.

Artiklen er baseret på informationer fra News Medical.

Andre Artikler

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.